230 volt-stik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra 230 volt stik)
To-benet europæisk stikprop uden jordforbindelse efter CEE 7/17.

230 volt-stikket, tidligere 220 volt, bruges til at trække strøm fra en stikkontakt i væggen eller en stikdåse gennem en ledning til et apparat.

Stikket skal overholde en række krav og normer i henhold til EU-regler om blandt andet sikkerhed.

Standarden for en dansk stikprop er beskrevet i DEMKO-specifikationens afsnit 107-2-D1 og bruges kun i Danmark, Færøerne og Grønland. De danske stik ligner de tysk/franske kombistik CEE 7/7, men jordforbindelsen skabes med et 3. ben. CEE 7/7 kan bruges i danske stikkontakter, men vil ikke blive jordet. Stikkene i Danmark kan maksimalt belastes med 13 A/250 V, men man skal følge fabrikantens anvisninger. Til computerbrug er der udviklet en afart af det danske stik med "flade" skråtstillede ben, der forhindrer de almindelige runde stik i at blive sat i en computerstikdåse.

Stik kan være anderledes opbygget i andre lande, både som næsten identiske og som meget anderledes modeller.

Ledningsfarver i danske el-installationer[redigér | rediger kildetekst]

Fra år L1 L2 L3 N PE
R S T 0 J
Fase 1 Fase 2 Fase 3 Nul Jord
2004 Brun Sort Grå Lyseblå Grøn-gul
1973 Brun Sort-hvid Sort Lyseblå Grøn-gul
~1955 Hvid Hvid Hvid Sort Rød
~1925 Hvid Hvid Hvid Sort Sort
~1890 Sort Sort Sort Sort Sort

Farverne til L1-3 er kun en anbefaling. Der må benyttes alle farver undtagen gul/grøn. N skal være blå og PE skal være gul/grøn[1].

Se også:

Ophævelse af monopol[redigér | rediger kildetekst]

Farvenøgle
      Schuko (Type F, CEE 7/4)
      Fransk (Type E, CEE 7/6)
      Britisk (Type G, BS 1363)
      Schweizisk (Type J, SEV 1011)
      Dansk (Type K)
      Italiensk (Type L)

Pga. den særlige danske standard har der hidtil været en monopolagtig tilstand vedr. salg af stikkontakter til installation i danske hjem. Men Sikkerhedsstyrelsen besluttede, at der pr. 1. juli 2008 kunne installeres stikkontakter produceret efter fransk-belgisk standard i danske ejendomme [2][3]. Fra 2011 kunne stikkontakter efter Schuko-standarden også installeres. Hidtil har firmaet Lauritz Knudsen domineret det danske el-marked med en andel på over 60 %. Lauritz Knudsen A/S er i dag ejet af det franske firma Schneider Electric SA.

Schuko[redigér | rediger kildetekst]

Schuko eller sidejord er et system af stikkontakter og stikpropper til vekselstrøm. Stikproppen er rund og består af to ben på 4,8 mm i diameter (19 mm lange og 19 mm imellem) for fase- og nul-leder, samt en kontaktflade i toppen og bunden for beskyttelsesleder. Stikkontakten er undersænket og har udover de to huller til benene også en clips i toppen og bunden til kontaktfladen til beskyttelseslederen. Derudover er der små hakker på siderne som i stikkontakten forhindrer indsætning at andre typer lignende stikpropper. Schukostik bruges normalt i 230 V, 50 Hz kredse ved strømme op til 16A.

Schuko har oprindelse i Tyskland, men bruges mange steder i Europa, og blev godkendt til installation i Danmark i 2011. [4]

De fleste apparater i Europa som kræver jordforbindelse bliver leveret med et CEE 7/7 “hybrid”-stik som er kompitabel med begge typer.

“Schuko” kommer fra den tyske betegnelse Schutzkontakt som betyder beskyttelseskontakt.[2]

Standarden for en schuko-stikkontakt beskrives som CEE 7/3 og en stikprop som CEE 7/4.

Pindjord[redigér | rediger kildetekst]

Pindjord (fransk-belgisk standard) minder om Schuko, men har i stedet for clips til beskyttelseslederen et hanben på stikkontakten og på stikproppen et tilsvarende hul. Pindjord har oprindelse i Frankrig, men bruges bl.a. også i Belgien. Pindjord blev lovligt i Danmark i 2008.

Schuko og pindjord i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Der er således faktisk tre forskellige stikkontaktsystemer i Danmark, hvilket er usædvanligt i den vestlige verden. Schuko- og pindjordskontakter har endnu ikke opnået stor popularitet i Danmark, men bruges nogle gange til f.eks. hvidevarer, da de ofte kommer med CEE 7/7 stikprop. Stikkontakterne er ikke kompatible med danske 3-benede stikpropper. Men omvendt passer stikpropper til schuko/pindjord i den danske type K-stikkontakt, dog bliver beskyttelseslederen ikke ført med. Det anbefales, at man skifter stikproppen eller stikkontakten til en kompatibel type således, at beskyttelseslederen bliver ført med til apparatet. [5]

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ DS/EN 60364 afsnit 514.3.1.Z1
  2. ^ a b "SCHUKO trademark association - Home - For the protection of our trademark". Arkiveret fra originalen 15. august 2020. Hentet 15. november 2018.
  3. ^ "Tyske Schuko-stik er nu tilladt i Danmark | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2018. Hentet 15. november 2018.
  4. ^ https://ing.dk/artikel/tyske-schuko-stik-er-nu-tilladt-i-danmark-124253
  5. ^ "Bevar jordforbindelsen, når du tilslutter hårde hvidevarer". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2018. Hentet 15. november 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]