Magelægsplan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En magelægsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der alene skulle sikre en hensigtsmæssig arrondering af ejendomme ved at lade ulige berørte jordejere bytte jordstykker. Sådanne magelæg har lange traditioner inden for landbruget men fandt først plads i byplanlægningen i nyere tid.

Baggrund og lovgrundlag[redigér | rediger kildetekst]

Baggrunden for magelægsplaner var ønsket om at sikre "gennemførelse af en tilfredsstillende bebyggelse på en eller flere af grundene" (hvis matrikelskel blev flyttet dels ved bytte af frataget jord med anden jord, dels ved hel eller delvis kontant modydelse), som det formuleredes[1].

Regler om mageskifte af bygrunde blev først optaget i byplanloven 1938 og Københavns byggelov 1939 og siden optaget i landsbyggeloven 1960[2].

Partielle byplanvedtægters indhold[redigér | rediger kildetekst]

Magelægsplanen har karakter af et matrikelkort, hvorpå de hidtidige og planlagte nye ejendomsskel er vist[3].

Gyldighed[redigér | rediger kildetekst]

En magelægsplan har efter ikrafttrædelse juridisk gyldighed, idet skelændringerne tinglyses på de berørte ejendomme[4].

Ophævelse[redigér | rediger kildetekst]

En tinglyst magelægning kan kun ændres ved nye køb og salg af opmålte jordstykker – eller ved nymatrikulering i form af en udstykningsplan.

Magelægsplaners omfang[redigér | rediger kildetekst]

Magelægsplaner i byområder har kun fundet anvendelse i få tilfælde, således ved reguleringer i Rønne og Neksø efter de sovjetiske terrorbombardementer i 1945[5].

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Landsbyggeloven §50
  2. ^ Kaufmann, s.78
  3. ^ Kaufmann, s. 78
  4. ^ Kaufmann, s. 80
  5. ^ Kaufmann, s. 78; Gaardmand, s. 30-32

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
  • Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]