Spring til indhold

Pierre Baour-Lormian

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pierre Baour-Lormian
Personlig information
Født24. marts 1770 Rediger på Wikidata
Toulouse, Frankrig Rediger på Wikidata
Død18. december 1854 (84 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afAcadémie française (1815-1854) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDramatiker, oversætter, forfatter, digter Rediger på Wikidata
FagområdeOversættelse til fransk, oversættelser fra engelsk, oversættelser fra italiensk, drama, poesi Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Louis Pierre Marie François Baour-Lormian (født 24. marts 1770, død 18. september 1854) var en fransk digter.

Pierre-Baour Lormians fødested.

Baour-Lormian udgav i 1795 en oversættelse af Tassos hovedværk Jérusalem délivrée (helt omarbejdet udgave 1819) og i 1801 en oversættelse af Ossians sange, Poésies d'Ossian.

Baour-Lormian er nok mest berømt for sin kamp mod romantikken. Hans egne tragedier gjorde ingen lykke; Mahomet II (1811) faldt aldeles til jorden. I 1815 blev han medlem af Akademiet.

I sin komedie Le classique et le romantique og i satiren Canon d'alarme affyrer han de groveste skældsord mod romantikerne, hvem han paralleliserer med keltringer og Circes svin. Det gik så vidt, at Baour-Lormian sammen med seks andre klassikere formelig indgav et bønskrift til kong Karl X om at udelukke romantikken fra Théâtre français; derved gav de sig selv dødsstødet.

Af Baour-Lormians andre værker kan nævnes Veillées politiques et morales (1811), en roman: Duranti, ou la ligue en province (4 bind 1828), Légendes, ballades et fabliaux (1829), og hans sidste arbejde; en oversættelse af Jobs Bog, som han fuldendte, efter at han var blevet blind.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]