Reguleringsplan
| Artiklen indgår i serien om |
| Emner |
|
|
En reguleringsplan og den nærtbeslægtede udredningsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der skulle sikre en samlet hensigtsmæssig ejendoms- og anvendelsesplan for datidige saneringsområder.
Baggrund og lovgrundlag[redigér | rediger kildetekst]
Baggrunden for reguleringsplaner var ønsket om at sikre en sammenpasning af:
- grundforhold,
- bebyggelsesforhold,
- vej- og parkeringsforhold,
- offentlige formål så som forsyningsanlæg, offentlige institutioner og friarealer[1].
Reguleringsplaner og udredningsplaner kunne skildre sådanne planlagte arealdispositioner uden udnyttelse af det offentliges ret til ekspropriation og den deraf følgende erstatningsudredning[2].
Reguleringsplaners indhold[redigér | rediger kildetekst]
Reguleringsplanen har karakter af et kort, hvorpå er vist:
- den eksisterende bebyggelse,
- fremtidige bebyggelsesarealer,
- fremtidige vej- og parkeringsarealer,
- fremtidige arealer med fælles adgangs- og brugsret,
- planlagte nedrivninger,
- fremtidige rettigheder,
- erstatnings- og udgiftsforhold[3].
Gyldighed[redigér | rediger kildetekst]
En reguleringsplan (og udredningsplan) havde efter ikrafttrædelse juridisk gyldighed, idet reguleringerne tinglyses på de berørte ejendomme[4].
Ophævelse[redigér | rediger kildetekst]
En tinglyst reguleringsplan (og udredningsplan) kan kun ændres ved ny stedplanlægning: enten en saneringsplan eller en lokalplan.
Reguleringsplaners omfang[redigér | rediger kildetekst]
Reguleringsplaner fandt kun anvendelse i mindre omfang i købstæder med saneringsmoden bebyggelse, således København, Rønne, Neksø og Odense[2].
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.