Bellarmino
| Bellarmino | |
|---|---|
_-_MPM_V_IV_110_(cropped).jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 4. oktober 1542  Montepulciano, Italien |
| Død | 17. september 1621 (78 år) Rom, Italien |
| Gravsted | Sant'Ignazio di Loyola in Campo Marzio |
| Far | Vincenzo Bellarmini |
| Mor | Cinzia Cervini |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Università degli Studi di Padova, Pontificia Università Gregoriana, det gamle universitet i Leuven |
| Beskæftigelse | Teolog, filolog, romerskkatolsk præst (fra 1570), universitetsunderviser, bibliotekar, forfatter, præst, hebraist, katolsk biskop (fra 1602) |
| Fagområde | Administration og ledelse af kirken, Modreformationen, teologi, filologi, hebraistik |
| Deltog i | Konklavet marts 1605, Konklavet maj 1605, Konklavet 1621 |
| Arbejdsgiver | Pontificia Università Gregoriana |
| Arbejdssted | Leuven, Rom, Capua, Padova |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Roberto Francesco Remolo Bellarmino, kendt som Robert Bellarmin eller Kardinal Bellarmin (født 4. oktober 1542 i Montepulciano, død 17. september 1621 i Rom) var teolog og medlem af jesuiterordenen. Han var en af det 16. århundredes vigtigste fortalere for den romerske katolicisme og pavens overhøjhed. Han har forfattet talrige dogme-skrifter, som stadig anses som vigtige tekster for den katolske forståelse af den kristne doktrin.
Det var i en polemik mod Bellarmin, at Jesper Rasmussen Brochmand udgav sin Controversiarum sacrarum (1626-1628).
Bellarmin blev i 1599 – mod sin vilje – valgt ind i kardinalkollegiet og udnævnt til biskop af Capua. Samtidig var han også leder af Inkvisitionsdomstolen i Rom. Han er kendt uden for kirkelige kredse for sin rolle i Inkvisitionsdomstolens kætterisag mod dominikanermunken og fritænkeren Giordano Bruno (dømt i 1600) og i den første sag mod videnskabsmanden Galileo Galilei (dømt i 1616).
I 1930 blev Bellarmino helgenkåret af pave Pius 11. og i 1931 ophøjet til kirkelærer. Siden 1923 æres hans legeme i tredje kapel fra højre i kirken Sant' Ignazio i Rom. Hans knogler er samlet med sølvtråde og iklædt kardinaldragt, ansigtet og hænderne er dækket med sølv og kan ses under alteret, som er viet til ham.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
