Spring til indhold

Folketingsvalget 2019: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
fjerner ændringer af Siksebuffen – jf. WP:CITEVAR må ikke ændre reference-relaterede ting på baggrund af ens personlige præferencer
Tag: 2017-kilderedigering
resten af artiklen har citater i refs; +ref
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 318: Linje 318:
Personer under værgemål med delvis fratagelse af den retlige (økonomiske) handleevne kan nu for første gang stemme til folketingsvalg. Det skyldes en ændring af [[værgemålsloven]] i 2018, som indførte en ny type delvist værgemål. Ca. 1850 personer har ikke stemmeret fordi de er umyndiggjort, men ifølge bladet Socialpædagogen den 15. maj 2019 havde kun syv personer søgt om at få værgemålet ændret til den nye ordning, som vil give dem stemmeret.<ref>[https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2019/05/faa-bruger-ny-stemmeret/ Få bruger ny stemmeret], Socialpædagogen, 15. maj 2019</ref>
Personer under værgemål med delvis fratagelse af den retlige (økonomiske) handleevne kan nu for første gang stemme til folketingsvalg. Det skyldes en ændring af [[værgemålsloven]] i 2018, som indførte en ny type delvist værgemål. Ca. 1850 personer har ikke stemmeret fordi de er umyndiggjort, men ifølge bladet Socialpædagogen den 15. maj 2019 havde kun syv personer søgt om at få værgemålet ændret til den nye ordning, som vil give dem stemmeret.<ref>[https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2019/05/faa-bruger-ny-stemmeret/ Få bruger ny stemmeret], Socialpædagogen, 15. maj 2019</ref>


Baggrunden er at en gruppe personer med funktionsnedsættelse havde ført sag for at få stemmeretten tilbage, men de tabte sagen i højesteret i januar 2018 under henvisning<ref>[http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/159-17.pdf Dom i sag 159/2017], Højesteret, 18. januar 2018</ref> til grundlovens § 29, stk. 1, som bestemmer:{{citat|Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.}}
Baggrunden er at en gruppe personer med funktionsnedsættelse havde ført sag for at få stemmeretten tilbage, men de tabte sagen i højesteret i januar 2018 under henvisning<ref>[http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/159-17.pdf Dom i sag 159/2017], Højesteret, 18. januar 2018</ref> til grundlovens § 29, stk. 1, som bestemmer:
{{citat|Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.{{sfn|Danmarks Riges Grundlov|loc=[https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/grundloven/danmarks-riges-grundlov/kapitel-4/paragraf-29 § 29, stk. 1]}} }}


I 2016 besluttede folketinget at give personer under værgemål stemmeret ved EU-valg og kommunalvalg, hvor grundloven ikke var en hindring. I november 2018 vedtog et enigt folketing en ændring af værgemålsloven, som indførte mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne, hvilket ikke er umyndiggørelse.
I 2016 besluttede folketinget at give personer under værgemål stemmeret ved EU-valg og kommunalvalg, hvor grundloven ikke var en hindring. I november 2018 vedtog et enigt folketing en ændring af værgemålsloven, som indførte mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne, hvilket ikke er umyndiggørelse.
Linje 329: Linje 330:
== Valgmetode ==
== Valgmetode ==
=== Danmark ===
=== Danmark ===
Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Hvert landsdel er igen inddelt i henholdvis fire, tre og tre [[storkreds]]e. Der er i alt 135 kredsmandater, som vælges i de ti storkredse efter [[D'Hondts metode]]. Antallet af kredsmandater, som vælges i hver enkelt storkreds, reguleres hvert femte år efter en formel, som inddrager antal indbyggere, antal vælgere ved sidste valg og befolkningstæthed jf. [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 31 stk. 3.{{efn|Grundlovens § 31 stk. 3: "Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed".<ref>{{Cite web | url=https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-4 | title=Grundlovens kapitel 4 - Valg til Folketinget | accessdate=5. juni 2019 | publisher=[[Folketinget]]}}</ref>}} Uanset formelen er [[Bornholms Storkreds|Bornholm]] altid sikret mindst 2 kredsmandater.<ref name="ØIM-valgsystem">{{Cite web | url=https://valg.oim.dk/media/20483/det-danske-valgsystem-valg-til-folketinget.pdf |title=Det danske valgsystem. Valg til Folketinget. | date=2018 | accessdate=5. junii 2019 | publisher=Økonomi- og Indenrigsministeriet}}</ref><ref name="KRS-AÅ">{{Cite book | author=Kaare R. Skou | authorlink=Kaare R. Skou |title=Dansk Politik A – Å | publisher=[[Lindhardt og Ringhof]] |edition=2.|year=2007|chapter=folketingsvalg}}</ref>
Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Hvert landsdel er igen inddelt i henholdvis fire, tre og tre [[storkreds]]e. Der er i alt 135 kredsmandater, som vælges i de ti storkredse efter [[D'Hondts metode]]. Antallet af kredsmandater, som vælges i hver enkelt storkreds, reguleres hvert femte år efter en formel, som inddrager antal indbyggere, antal vælgere ved sidste valg og befolkningstæthed, jf. [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 31, stk. 3.<ref>{{harvnb|Danmarks Riges Grundlov|loc=[https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/grundloven/danmarks-riges-grundlov/kapitel-4/paragraf-31 § 31, stk. 3]}}: "Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed."</ref> Uanset formelen er [[Bornholms Storkreds|Bornholm]] altid sikret mindst 2 kredsmandater.<ref name="ØIM-valgsystem">{{Cite web | url=https://valg.oim.dk/media/20483/det-danske-valgsystem-valg-til-folketinget.pdf |title=Det danske valgsystem. Valg til Folketinget. | date=2018 | accessdate=5. junii 2019 | publisher=Økonomi- og Indenrigsministeriet}}</ref><ref name="KRS-AÅ">{{Cite book | author=Kaare R. Skou | authorlink=Kaare R. Skou |title=Dansk Politik A – Å | publisher=[[Lindhardt og Ringhof]] |edition=2.|year=2007|chapter=folketingsvalg |isbn=9788711411322}}</ref>


Efter fordelingen af kredsmandater fordeles i alt 40 tillægsmandater. Det bestemmes hvert femte år, også ud fra befolkningstal, vælgertal og befokningstæthed, hvor mange tillægsmandater der skal vælges i hver landsdel. Kun partier, som enten har fået mindst ét kredsmandat, eller i mindst to ud af de tre landsdele har fået mindst det antal stemmer som er gennemsnittet af afgivne gyldige stemmer pr. kredsmandat i landsdelen, eller har fået mindst 2 procent af de gyldige stemmer i hele landet, deltager i fordelingen af tillægsmandater (dette kaldes [[Spærreregel|spærrereglen]]). Først beregnes ved forholdstalberegning med brug af [[største brøks metode]], hvor mange mandater i alt de partier, som kan deltage i tildelingen af tillægsmandater, skal have. Hvis et eller flere partier har fået flere kredsmandater end svarende til det samlede antal mandater, partiet skulle have efter forholdstalberegningen, udgår partiet af beregningen af tillægsmandater, og forholdstalsberegningen gentages for de partier, som har færre kredsmandater end partiets samlede antal mandater ved forholdstalsberegningen. Forskellen mellem antal kredsmandater og det samlede mandattal for et parti, bestemmer hvor mange tillægsmandater partiet får.<ref name="ØIM-valgsystem" /><ref name="KRS-AÅ" />
Efter fordelingen af kredsmandater fordeles i alt 40 tillægsmandater. Det bestemmes hvert femte år, også ud fra befolkningstal, vælgertal og befokningstæthed, hvor mange tillægsmandater der skal vælges i hver landsdel. Kun partier, som enten har fået mindst ét kredsmandat, eller i mindst to ud af de tre landsdele har fået mindst det antal stemmer som er gennemsnittet af afgivne gyldige stemmer pr. kredsmandat i landsdelen, eller har fået mindst 2 procent af de gyldige stemmer i hele landet, deltager i fordelingen af tillægsmandater (dette kaldes [[Spærreregel|spærrereglen]]). Først beregnes ved forholdstalberegning med brug af [[største brøks metode]], hvor mange mandater i alt de partier, som kan deltage i tildelingen af tillægsmandater, skal have. Hvis et eller flere partier har fået flere kredsmandater end svarende til det samlede antal mandater, partiet skulle have efter forholdstalberegningen, udgår partiet af beregningen af tillægsmandater, og forholdstalsberegningen gentages for de partier, som har færre kredsmandater end partiets samlede antal mandater ved forholdstalsberegningen. Forskellen mellem antal kredsmandater og det samlede mandattal for et parti, bestemmer hvor mange tillægsmandater partiet får.<ref name="ØIM-valgsystem" /><ref name="KRS-AÅ" />

Versionen fra 5. jun. 2019, 21:57

Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Folketingsvalget 2019
Kongeriget Danmark
← 2015 5. juni 2019
Alle 179 mandater i Folketinget
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]
Parti Leder Mandater
Partier, der opstiller i Danmark
Socialdemokraterne Mette Frederiksen 46
Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl 37
Venstre Lars Løkke Rasmussen 34
Enhedslisten Kollektivt lederskab[a] 14
Liberal Alliance Anders Samuelsen 13
Alternativet Uffe Elbæk 10
Radikale Venstre Morten Østergaard 8
Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 7
Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen 6
Kristendemokraterne Stig Grenov[b] 0
Nye Borgerlige Pernille Vermund Nyt parti
Klaus Riskær Pedersen Klaus Riskær Pedersen Nyt parti
Stram Kurs Rasmus Paludan Nyt parti
Partier, der opstiller på Færøerne
Tjóðveldi Høgni Hoydal 1
Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 1
Fólkaflokkurin Jørgen Niclasen 0
Sambandsflokkurin Bárður á Steig Nielsen 0
Sjálvstýri Jógvan Skorheim 0
Framsókn Poul Michelsen 0
Partier, der opstiller i Grønland
Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede 1
Siumut Kim Kielsen 1
Demokraatit Niels Thomsen 0
Partii Naleraq Hans Enoksen 0
Atassut Siverth K. Heilmann 0
Suleqatigiissitsisut Michael Rosing Nyt parti
Nunatta Qitornai Vittus Qujaukitsoq Nyt parti[c]
Siddende statsminister
Lars Løkke Rasmussen Lars Løkke Rasmussen
Venstre

Folketingsvalget 2019 er det 69. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark, og finder sted onsdag 5. juni 2019, som også er grundlovsdag.[4][5] Der skal vælges 179 medlemmer, hvoraf 175 er fra Danmark, og to hver er fra Færøerne og Grønland. Valget blev udskrevet 7. maj 2019.

Valgdato

Da valgperioden ville udløbe fire år efter sidste valg, skulle valget afholdes senest 17. juni 2019. I hele foråret 2019 var der mange spekulationer om valgdatoen, f.eks. at folketingsvalget måske ville blive afholdt den 26. maj samtidig med Europaparlamentsvalget 2019. Af praktiske grunde udskrives valg traditionelt med mindst 20-21 dages varsel, men der er ingen formel regel om dette.[6]

Statsministeren meddelte den 7. maj at han dagen forinden havde meddelt dronningen at der ville blive udskrevet valg til 5. juni 2019. Det gav 29 dage til at føre valgkamp i, hvilket er det længste tidsrum mellem udskrivning og valgdato siden en valgkamp på 35 dage ved folketingsvalget 1975.[7]

Opstillingsberettigede partier

Danmark

Ni partier blev indvalgt i folketinget ved forrige folketingsvalg og er fortsat repræsenteret. De er automatisk opstillingsberettigede:[8][9]

Fire partier uden for folketinget er blevet opstillingsberettiget ved at indsamle mindst 20.109 vælgererklæringer, svarende til 1/175 af de gyldige stemmer (et mandat) ved forrige folketingsvalg:[10][11][12]

Heraf har Kristendemokraterne også deltaget tidligere, mens de andre tre er nye partier. Antallet af partier er det højeste siden valgene i 1990, 1984 og 1981, hvor der også var 13 partier, kun overgået af valget i 1987 med 16 partier. I modsætning til dengang er de fleste nye partier nu på den borgerlige fløj.

Fristen for at anmelde nye partier er 15 dage før valget, dvs. 21. maj. I opgørelsen fra økonomi- og indenrigsministeriet den 6. maj havde ingen andre partier indsamlet mere end lidt over 5.000 vælgererklæringer.[13]

Opstillingsformer

Hvert parti kan indenfor hver enkelt storkreds vælge at stille op på forskellige måder:[14][15]

  • Sideordnet opstilling: Partiet har flere kandidater opstillet i en opstillingskreds i storkredsen. Stemmer afgivet på partiet (partistemmer) fordeles mellem kandidaterne opstillet i opstillingskredsen i forhold deres personlige stemmetal. På stemmesedlen for opstillingskredsen placeres først de kandidater som er opstillet i opstillingskredsen i alfabetisk rækkefølge med fed skrift, og dernæst øvrige kandidater også i alfabetisk rækkefølge.
  • Fuldstændig sideordnet opstilling: Sideordnet opstilling hvor alle et partis kandidater i en storkreds opstiller i samtlige opstillingskredse i storkredsen.
  • Prioriteret sideordnet opstilling: Som sideordnet opstilling, men partiet vælger selv rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlen. Dog skal de kandidater som er opstillet i en opstillingskreds, stå først på opstillingskredsen stemmeseddel.
  • Valg på personlige stemmer: Variant af fuldstændig sideordnet opstilling, hvor partistemmer ikke fordeles på kandidaterne, men alene de personlige stemmer bruges til at afgøre hvilke af partiets kandidater der bliver valgt.
  • Kredsvis opstilling: Der opstilles kun en kandidat i en opstillingskreds. Kandidaten står øverst på opstillingskredsens stemmeseddel og tildeles alle partistemmer i kredsen. Øvrige kandidater i storkredsen står i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen.
  • Partiliste: Som kredsvis opstilling, men partiet bestemmer rækkefølgen af kandidater på stemmesedlen for de kandidater som ikke opstillinger i en opstilligskreds. Der skal være kredsvis opstilling i alle opstillingskredse i en storkreds for have partiliste.

De opstillede partier bruger disse opstilligsformer:[16]

Færøerne

Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalget 2019 på Færøerne

Syv partier i Løgtingið ved forrige Lagtingsvalg er repræsenteret til Folketingsvalget. De er automatisk opstillingsberettigede:[17][18]

Miðflokkurin har valgt ikke at stille op.[19][20]

Grønland

Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalget 2019 i Grønland

Syv partier indvalgt i Inatsisartut ved forrige Inatsisartutvalg er repræsenteret til Folketingsvalget. De er ligeledes automatisk opstillingsberettigede:[21][22]

Kandidater

Fristen for anmeldelse af kandidater, både inden for et parti og uden for partierne, var 11 dage før valgdagen, dvs. 25. maj. Kandidater som opstilles af et parti, skal godkendes af partiet. En person kan kun være kandidat i én storkreds, i Grønland og på Færøerne.

Danmark

Kandidater kan opstille uden for partierne (som løsgænger). Det kræver underskrifter 150-200 vælgere i en opstillingskreds.[23]

Der opstiller kandidater uden for partierne i Københavns Storkreds (5), Københavns Omegns Storkreds (2), Nordsjællands Storkreds (2), Sjællands Storkreds (1), Sydjyllands Storkreds (1) og Østjyllands Storkreds (2).[16]

Færøerne

Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 150 stillere.[24]

Grønland

Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 100 stillere.[25]

Valgret

Personer kan stemme hvis de er fyldt 18 år på valgdagen, er danske statsborgere, bor i Kongeriget – Danmark, Færøerne og Grønland – og ikke er umyndiggjort.[26]

Udlandsdanskere

Danskere, grønlændere og færinge som bor midlertidigt i udlandet kan ansøge om at bevare stemmeretten. Ansøgning sker til sidste bopælskommune og bør ske så tidligt at den kan opfylde fristen om at være færdigbehandlet 7 dage før valgdagen. Grundlæggende kan alle udlandsdanskere bevare stemmeretten, hvis de agter at vende tilbage til Danmark efter højst to år i udlandet. Ved længere ophold kræves der at man er udsendt af danske, grønlandske og færøske myndigheder, virksomheder eller foreninger eller at opholdet skyldes helbred, uddannelse eller lignende forhold.[27]

Umyndiggørelse

Personer under værgemål med delvis fratagelse af den retlige (økonomiske) handleevne kan nu for første gang stemme til folketingsvalg. Det skyldes en ændring af værgemålsloven i 2018, som indførte en ny type delvist værgemål. Ca. 1850 personer har ikke stemmeret fordi de er umyndiggjort, men ifølge bladet Socialpædagogen den 15. maj 2019 havde kun syv personer søgt om at få værgemålet ændret til den nye ordning, som vil give dem stemmeret.[28]

Baggrunden er at en gruppe personer med funktionsnedsættelse havde ført sag for at få stemmeretten tilbage, men de tabte sagen i højesteret i januar 2018 under henvisning[29] til grundlovens § 29, stk. 1, som bestemmer:

Citat Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.[30] Citat

I 2016 besluttede folketinget at give personer under værgemål stemmeret ved EU-valg og kommunalvalg, hvor grundloven ikke var en hindring. I november 2018 vedtog et enigt folketing en ændring af værgemålsloven, som indførte mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne, hvilket ikke er umyndiggørelse.

Valgbarhed og godkendelse af valget

Alle som har stemmeret, kan stille op til valget og blive valgt. Personer som er blevet straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dem uværdige til at være medlem af Folketinget, er ikke valgbare. De grundlæggende regler er fastlagt i grundloven:

Citat § 30, stk. 1 Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.[31]
§ 33 Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.[32] 		Citat

I praksis bliver vurderingen udført efter valget. Det nyvalgte folketing godkender selv valget og de enkelte medlemmers valgbarhed ifølge regler i folketingets forretningsorden, først i udvalget for valgs prøvelse og derefter ved afstemning i selve folketinget.[26][23] I den nuværende grundlovs tid har folketinget fire gange besluttet at nogen var uværdig til at være folketingsmedlem. Et af dem, Mogens Glistrup, blev senere genvalgt og ikke kendt uværdig efter at hans fængselsstraf var udstået. En række folketingsmedlemmer er blevet dømt for forskellige mindre forseelser uden at blive kendt uværdige, eller uden at nogen har rejst en sag om valgbarhed i folketinget, men en stor del af dem har valgt ikke at genopstille.[33]

Valgmetode

Danmark

Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Hvert landsdel er igen inddelt i henholdvis fire, tre og tre storkredse. Der er i alt 135 kredsmandater, som vælges i de ti storkredse efter D'Hondts metode. Antallet af kredsmandater, som vælges i hver enkelt storkreds, reguleres hvert femte år efter en formel, som inddrager antal indbyggere, antal vælgere ved sidste valg og befolkningstæthed, jf. grundlovens § 31, stk. 3.[34] Uanset formelen er Bornholm altid sikret mindst 2 kredsmandater.[35][36]

Efter fordelingen af kredsmandater fordeles i alt 40 tillægsmandater. Det bestemmes hvert femte år, også ud fra befolkningstal, vælgertal og befokningstæthed, hvor mange tillægsmandater der skal vælges i hver landsdel. Kun partier, som enten har fået mindst ét kredsmandat, eller i mindst to ud af de tre landsdele har fået mindst det antal stemmer som er gennemsnittet af afgivne gyldige stemmer pr. kredsmandat i landsdelen, eller har fået mindst 2 procent af de gyldige stemmer i hele landet, deltager i fordelingen af tillægsmandater (dette kaldes spærrereglen). Først beregnes ved forholdstalberegning med brug af største brøks metode, hvor mange mandater i alt de partier, som kan deltage i tildelingen af tillægsmandater, skal have. Hvis et eller flere partier har fået flere kredsmandater end svarende til det samlede antal mandater, partiet skulle have efter forholdstalberegningen, udgår partiet af beregningen af tillægsmandater, og forholdstalsberegningen gentages for de partier, som har færre kredsmandater end partiets samlede antal mandater ved forholdstalsberegningen. Forskellen mellem antal kredsmandater og det samlede mandattal for et parti, bestemmer hvor mange tillægsmandater partiet får.[35][36]

Tillægsmandaterne fordeles i hver landsdel til de partier, som deltager i fordelingen efter Sainte-Laguës metode, idet der for hvert parti udelades lige så mange af de højeste kvotienter, som partiet har kredsmandater i landsdelen. Dernæst fordeles hvert partis tillægsmandater til storkredsene i landsdelen med en divisormetode svarende til Sainte-Laguës metode, men med divisorerne 1, 4, 7, 10, ..., idet der her udelades lige så mange af partiets største kvotienter i som partiet har kredsmandater i storkredsen.[35][36] Metoden med disse store divisorer bruges for at gøre det sværere for et parti at opnå tillægsmandater i storkredse, hvor partiet allerede har et kredsmandat, og derved sikre større geografisk spredning af et partis mandater.[35]

Til sidst udvælges hvilke kandidater som får partiernes mandater i hver storkreds. De kandidater for partiet i storkredsen som har flest personlige stemmer plus evt. tildelte stemmer på partiet (partistemmer) vælges. Hvordan partistemmerne tildeles de enkelte kandidater, afhænger af hvilken opstillingsmetode partiet bruger i pågældende storkreds. Dette er forklaret i afsnittet Opstillingsformer ovenfor.[35][36]

Færøerne og Grønland

I Færøerne og Grønland vælges hver to mandater i en enkelt valgkreds med D'Hondts metode.[37]

Kontroverser

Digital manipulation i valgkampen

Folketingsvalgkampens første registrerede forsøg på digital manipulation fra "internettrolde" ramte en vælgerafstemning på Ekstra Bladets hjemmeside. I første omgang tilføjedes adskillige tusinde ekstra stemmer til Stram Kurs, der dermed en overgang så ud til at blive valgtes største parti. Dagen efter var det Kristendemokraterne, der fik tilført tusinder af ekstra stemmer, så de kom til at fremstå som det største parti med 23%’s opbakning. Ekstra Bladet fjernede efterfølgende afstemningen fra deres hjemmeside.[38][39][40]

Se også

Noter

  1. ^ Statsministerkandidat er Pernille Skipper
  2. ^ Sygevikar: Isabella Arendt
  3. ^ Nunatta Qitornai har været repræsenteret i Folketinget siden 25. april 2018 af Aleqa Hammond som oprindeligt var valgt for Siumut.[2][3]

Referencer

  1. ^ "Mandatfordelingen / Folketinger". Folketinget. Hentet 3 Maj 2019. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |dead-url= (hjælp); Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
  2. ^ "Grønlandsk løsrivelsesparti er Løkkes sikkerhedsnet". BT. Ritzau. 26 april 2018. Hentet 3 maj 2019.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ "Aleqa Hammond (NQ)". Folketinget. 10. januar 2019. Hentet 17. maj 2019.
  4. ^ Emil Søndergård Ingvorsen; Thomas Klose Jensen; Peter Boier (7. maj 2019). "Lars Løkke Rasmussen udskriver Folketingsvalg". DR Nyheder. Danmarks Radio. Hentet 7. maj 2019.
  5. ^ "Hvornår er der valg eller folkeafstemning?". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  6. ^ "Uret tikker: Hvornår skal Løkke senest udskrive valg? Og kan han lade være?". Altinget. Hentet 6. maj 2019.
  7. ^ "Det bliver den længste valgkamp i 44 år". DR. 7. maj 2019. Hentet 7. maj 2019.
  8. ^ "Hvilke partier kan opstille til folketingsvalg?". Folketinget. Hentet 30. april 2019.
  9. ^ "Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015". Danmarks Statistik. 20. juni 2015. Hentet 7. maj 2019.
  10. ^ "Spørgsmål og svar". Økonomi- og indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  11. ^ "Hvornår er der valg eller folkeafstemning?". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  12. ^ "Opstillingsberettigede partiers adresser m.v." Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 7. maj 2019.
  13. ^ "Digitale vælgererklæringer". Økonomi- og indenrigsministeriet. Hentet 8. maj 2019.
  14. ^ "Opstillingsformer til folketingsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 29. maj 2019.
  15. ^ "Kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen". Folketinget. Hentet 29. maj 2019.
  16. ^ a b "Kandidater til folketingsvalget i Danmark den 5. juni 2019 fordelt på storkredse". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 29. maj 2019.
  17. ^ "Løgtingsval 2015: Her er endaliga valúrslitið". Kringvarp Føroya. Hentet 11. maj 2019.
  18. ^ "Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne". Retsinformation. 05. januar 2018. Hentet 11. maj 2019. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  19. ^ "Valevnislistarnir skulu vera inni í kvøld". dagur.fo (færøsk). 25. maj 2019. Hentet 31. maj 2019. Miðflokkurin stillar ikki upp til hetta fólkatingsvalið, men tað gera allir hinir flokkarnir, sum eru í løgtinginum í løtuni. Sostatt er talan um seks flokkar, sum stilla upp til fólkatingsvalið.
  20. ^ Fólkatingsvalnevndin (27. maj 2019). "Valevnislistar til fólkatingsvalið 5. juni 2019" (PDF) (færøsk). Kunoyar kommuna. Hentet 31. maj 2019.
  21. ^ "Landstingsvalg 2018". Qinersineq. Hentet 11. maj 2019.
  22. ^ "Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland". Retsinformation. 23. maj 2018. Hentet 11. maj 2019.
  23. ^ a b "Opstilling som kandidat til folketingsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 1. maj 2019.
  24. ^ LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne § 25.
  25. ^ LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland § 26.
  26. ^ a b "Folketingsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019.
  27. ^ "Udlandsdanskeres valgret". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 8. maj 2019.
  28. ^ Få bruger ny stemmeret, Socialpædagogen, 15. maj 2019
  29. ^ Dom i sag 159/2017, Højesteret, 18. januar 2018
  30. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 29, stk. 1.
  31. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 30.
  32. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 33.
  33. ^ Fakta om ophævelse af parlamentarisk immunitet, DR, 23. maj 2003
  34. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 31, stk. 3: "Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed."
  35. ^ a b c d e "Det danske valgsystem. Valg til Folketinget" (PDF). Økonomi- og Indenrigsministeriet. 2018. Hentet 5. junii 2019. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  36. ^ a b c d Kaare R. Skou (2007). "folketingsvalg". Dansk Politik A – Å (2. udgave). Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711411322.
  37. ^ For Færøerne: For Grønland:
  38. ^ "Orientering 9. maj 2019" (tid: 16:06–16:13 & 17:40–17:47). Orientering. P1. Citater:
    • "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet"
    • "Ekstra Bladet fjerner politisk afstemning fra hjemmeside efter troldeangreb"
  39. ^ DR Nyheder (9. maj 2019). "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet". Danmarks Radio. Hentet 10. maj 2019.
  40. ^ "Ekspert: Troldeangreb på Ekstra Bladet bør være øjenåbner for medierne". DR Nyheder. DR. 9. maj 2019. Hentet 10. maj 2019.
Generelle kilder

Eksterne henvisninger

Valgresultater
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Folketingsvalget_2019&oldid=9960335"