Spring til indhold

Jürgen Wähling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jyrgen Wæhling)
Jürgen Wähling
Personlig information
Fulde navn Jürgen Wähling
Født 6. december 1940 (83 år)
Hamburg, Tyskland
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
Grün-Weiß 07 Hamburg
1964–1965 FC Luzern
1965–1966 Tasmania 1900 Berlin
1968–1970 FC Langenthal
Landshold
1958 Tyskland U/18 2 (0)
Træner for
1968–1970 FC Langenthal
1970–1971 Hamburger Fussball-Verband
1972–1974 Werder Bremen II
1974–1978 B 1909
1979–1981 Vejle BK
1981–1983 Esbjerg fB
1984–1986 AGF Aarhus
1986–1988 Hannover 96
1989 TuS Hoisdorf
1991–1992 TuS Hoisdorf
1992–1995 FC St. Pauli II
1999 Trabzonspor
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Jürgen Wähling (født 6. december 1940 i Hamborg) er en tysk fodboldspiller og fodboldtræner.

Jürgen Wähling startede sin fodboldkarriere som spiller hos Grün/Weiss 07 Hamburg i årene 1948-61. [1] I perioden 1958/59 spillede han på det tyske ungdomslandshold under træneren Helmut Schön. Efterfølgende spillede han hos hhv. FC Luzern, 1961-64, Tasmania 1900 Berlin 1964-66 [2] , S.C Kriens, 1967-68 og F.C Langenthal, 1968-70. Hos F.C. Langenthal fungerede han også som spillertræner og rykkede op i Nationalliga B med holdet.

I en alder af 28 år måtte Jürgen Wähling opgive sin spillerkarriere pga. en skade, og han koncentrerede sig derfor kun om sin trænerkarriere. I 1968 tog han den schweiziske trænerlicens. 8 år senere, i 1976, tog han den tyske Bundesligalicens på Sporthochschule Köln. 1970 vendte han tilbage til sin fødeby, Hamborg, og han var fra 1970-72 forbundstræner hos Hamburger Fussballverband . Herefter blev han hyret af Werder Bremen som cheftræner og koordinator for deres amatør- og ungdomsafdeling. På det daværende ungdomshold spillede bl.a. Thomas Schaaf.

Fra 1974 var Jürgen Wähling træner i Danmark. Først for B1909 som han to gange sikrede oprykning til den bedste række. B1909 nåede også pokalfinalen i 1977, men tabte til Vejle Boldklub. Netop Vejles regerende mestre hyrede Jürgen Wähling i 1978. Samme år blev han kåret til Årets fodboldtræner i Danmark. I 1981 rykkede han til videre til Esbjerg fB hvor han blev indtil 1983 . Hans sidste trænerstop i Danmark var hos AGF hvor han trænede fra 1984 til 1986. Med AGF vandt Jürgen Wähling sølv i 1984 og bronze i 1985. 25. marts 1986 blev Jürgen Wähling fyret ti dage før sæsonen begyndte, da et par af spillerne var utilfredse med hans træningsmetoder og ledelsesstil.[3] [4]

I 1986 blev Jürgen Wähling [5] træner for Hannover 96, som han sikrede oprykning til Bundesligaen året efter med 56:20 point [6] [7] Det efterfølgende år endte Hannover 96 på en 11. plads i 1. Bundesliga, hvor holdet bl.a. vandt over Bayern München. [8] Han blev fyret fra Hannover 96 en måned inde i sin tredje sæson efter en række dårlige resultater[9].

I 1992 blev Jürgen Wähling manager for traditionsklubben FC St. Pauli [10], hvor han bl.a. også trænede FC St. Paulis 2. hold fra 1993-95. Han blev hos FC St. Pauli frem til 1996, hvorefter han blev “chiefscout” hos Hamburger SV. [11] Her blev han frem til 1999.

Fra 1999-2006 har han arbejdet som fodboldagent og –scout, både som ansat ( hos International Sports Management Group, ISM) og som freelance.

Efterfølgende var han træner for bl.a. FC St. Pauli og tyrkiske Trabzonspor.[10]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Mit der Lizenz zur Kritik". Die Welt. Hentet 2001-06-29.
  2. ^ "Herta trøst - Tasmania var værre". Tipsbladet. Hentet 2009-11-27.
  3. ^ ""Og John, du holder bare kæft"". Jyllands-Posten 20. oktober 2010. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2011. Hentet 2011-11-04.
  4. ^ ""Trænerskift i surt miljø"". Politiken 26. marts 1986. Hentet 2011-11-04.
  5. ^ "Jürgen Wähling - Munzinger Biographie". Munzinger - Wissen das zählt. Hentet 1987-08-03. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
  6. ^ "2. Bundesliga 86/87". Fussball.de. Arkiveret fra originalen 11. november 2012. Hentet 1987. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
  7. ^ "Hannover 96 Geschichte, Titel und Erfolge". Sportwettenvergleich. Arkiveret fra originalen 24. december 2010. Hentet 29. december 2011.
  8. ^ "Hannover 96 - Wikipedia". Wikipedia.
  9. ^ "Trainerdatenblatt". Transfermarkt. Hentet 2011-11-04.
  10. ^ a b "Fodboldens fribyttere". Berlingske, 17. september 1995. Hentet 2011-11-04.
  11. ^ "Spieler". Imtech Arena. Arkiveret fra originalen 30. april 2013. Hentet 29. december 2011.