Wikipedia:Ophavsret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne side er en officiel politik for den danske Wikipedia – en bredt accepteret standard, alle brugere skal følge. Du må gerne ændre denne side efterhånden som det bliver nødvendigt, men vær sikker på at det afspejler konsensus. Er du i tvivl, så brug diskussionssiden.
Genvej:
WP:C

Målet med Wikipedia er at skabe en informationskilde i form af en encyklopædi, som er frit tilgængeligt. Licensen som vi bruger, (se herunder) giver fri adgang til vores indhold på samme måde, som fri software har en fri licens.

Det skal forstås på den måde, at Wikipedias indhold kan kopieres, modificeres og redistribueres så længe, at brugerne af Wikipedias indhold giver deres brugere de samme rettigheder og, at de noterer Wikipedia som kilden. Se nedenfor, hvordan dette gøres specifikt.

Regler

Udgivelse af indhold

Når du skriver tekst på Wikipedia indvilliger du uigenkaldeligt i at udgive dit bidrag under Creative Commons-licensen Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0. Af kompatibilitetshensyn skal du også acceptere at udgive dit bidrag under GNU Free Documentation License (uspecificeret version, uden invariante sektioner, forsidetekster og bagsidetekster). Genbrugere af materialet kan vælge hvilke(n) licens(er), de ønsker at bruge. Bemærk, at disse licenser også tillader kommerciel brug, så længe reglerne bliver overholdt.

Som en forfatter til teksten, kan du vælge at blive krediteret ved

  • Et hyperlink (hvor det er muligt), eller en URL til en artikel/artikler du har redigeret;
eller
  • Gennem sidehistorikken (bemærk, at historikken kan blive ugennemskuelig på grund af irrelevante, eller små redigeringer;
eller
  • Et hyperlink (hvor det er muligt) eller URL til en stabil side, som er frit tilgængelig for alle, og som er i overensstemmelse med den valgte licens, og som giver forfatterne kredit på en måde, som svarer til krediteringen på dette websted.

Import af materiale

Genvej:
WP:COPYVIO

Hvis du vil importere materiale fra et andet sted, skal materialet være licenseret under CC-BY-SA-3.0 eller en anden kompatibel licens. Du skal angive en kilde, så det kan bekræftes, at bidraget overholder Wikipedias regler.

Bemærk, at du ikke må importere materiale, som kun er udgivet under GFDL. Med andre ord må du kun importere materiale, som er enkeltlicenseret under en licens, der er kompatibel med CC-BY-SA-3.0, eller dobbeltlicenseret med GFDL og en anden licens, der er kompatibel med CC-BY-SA-3.0.

Når du importerer materiale under kompatible licenser, som kræver kreditering af forfatteren, bør du gøre det i redigeringsbeskrivelsen, som bliver gemt i sidehistorikken (evt. også på diskussionssiden). Uanset licensen, kan det importerede materiale blive afvist på grund af alt for forstyrrende krav til kreditering.

Dansk Wikipedia tillader ikke fair use (rimelig brug), som f.eks. engelsk Wikipedia gør. Det betyder f.eks., at et billede af en bil ikke kan indsættes i artiklen om bil, med mindre billedet også må bruges frit til andre formål.

Genbrug af materiale

Du kan bruge materialet på Wikipedia frit. Du skal dog opfylde de nedenstående krav:

  • Kreditering: For at redistribuere materiale fundet på Wikipedia, skal du kreditere forfatterne ved at inkludere et hyperlink eller URL til den side du kopierer; medtage en liste over alle forfattere (du behøver ikke inkludere irrelevante, og meget små bidrag) eller; et hyperlink (hvor det er muligt) eller URL til en stabil side, som er frit tilgængelig for alle, og som er i overensstemmelse med den valgte licens, og som giver forfatterne kredit på en måde, som svarer til krediteringen på dette websted.
  • Del på samme vilkår: Hvis du redigerer materialet skal du udgive det under Creative Commons Attribution-Share-Alike License 3.0 eller enhver senere version.
  • Vis ændringer: Hvis du redigerer materialet, skal du også vise, at du har redigeret det originale materiale. Hvis du redigerer en artikel på en wiki, er sidehistorikken tilstrækkeligt dækkende.
  • Licensvarsel: Enhver redigeret kopi af materialet fra Wikipedia, skal indeholde en oplysning om, at materialet er udgivet under CC-BY-SA-3.0. Dette skal gøres ved et link til licensteksten, eller en kopi af licensen. Til dette formål kan denne side bruges.

For yderligere oplysninger se licensteksten.

Tekst som også er tilgængelig under GNU Free Documentation License

  • Af kompatibilitetshensyn er al materiale, som ikke indeholder tekst, som udelukkende er licenseret under CC-BY-SA eller enhver anden CC-BY-SA-kompatibel licens, også tilgængelig under vilkårene af GFDL. For at finde ud af, om en side er tilgængelig under GFDL, se sidens bund, sidehistorikken, og diskussionssiden for at se, om der findes kreditering af enkeltlicenseret materiale, som ikke er kompatibelt med GFDL. Al tekst, som blev udgivet inden 15. juni 2009 blev udgivet under GFDL, og du kan i sidehistorikken finde indholdet af GFDL-versionerne, for at sikre overensstemmelse med GFDL.

Ophavsretten fastslås ved domstolene

Loven er meget bred i sin beskrivelse af ophavsretten, da den kun giver rammer for ophavsretten. Selve ophavsretten fastslås ved domstolene, som bygger på en tradition fra de skrevne bøger. Retten vil særligt tage hensyn til dem, som lever af at skabe nyt, da de helst skal kunne fortsætte deres arbejde med at skabe nyt til gavn for hele samfundet.