Berylliumbromid
| Berylliumbromid | |
|---|---|
 | |
|
IUPAC-navn Berylliumbromid | |
| Generelt | |
| Molekylformel | BeBr2 |
| Molarmasse | 168,820 g/mol |
| Fremtræden | farveløse hvide krystaller |
| CAS-nummer | |
| PubChem | |
| SMILES | [Be+2].[Br-].[Br-] |
| InChI | 1/Be.2BrH/h;2*1H/q+2;;/p-2 |
| Kemiske egenskaber | |
| Massefylde | 3,465 g/cm3 (20 °C) 3 |
| Opløselighed i vand | Highly[1] |
| Opløselighed |
opløseligt i ætanol, diætylæter, pyridin uopløseligt i benzen |
| Smeltepunkt | 508 |
| Kogepunkt | 520 |
| Struktur | |
| Krystalstruktur | Orthorhombisk |
| Termokemi | |
| DeltaHf | -2,094 kJ/g |
| Std. molar entropi S | 9,5395 J/K |
| Std. molar varmekapacitet, cp | 0,4111 J/g K |
| Sikkerhed | |
| Største risici | se Berylliose |
|
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Berylliumbromid er den kemiske forbindelse med den kemiske formel BeBr2. Den er meget hygroskopisk og opløses godt i vand. Forbindelsen er en polymer med tetraedriske Be-centre.[1]
Den kan skabes ved at få berylliummetal til at reagere med brom ved temperaturer omkring 500 °C to 700 °C:[2]
- Be + Br2 → BeBr2
Berylliumbromid dannes også når man behandler berylliumoxid med hydrobromisk syre:
- BeO + 2 HBr → BeBr2 + H2O
Det hydroliserer langsomt i vand: BeBr2 + 2 H2O → 2 HBr + Be(OH)2
Sikkerhed[redigér | rediger kildetekst]
Berylliumforbindelser er giftige hvis de inhaleres eller indtages.
Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Crystal modifications of Beryllium dihalides BeCl2, BeBr2, and BeI2 Troyanov, S. I. Zhurnal Neorganicheskoi Khimii (2000), 45(10), 1619-1624.
- ^ Perry, Dale L.; Phillips, Sidney L. (1995), Handbook of Inorganic Compounds, CRC Press, s. 61-62, ISBN 0-8493-8671-3, hentet 2007-12-10