Bruger:Mgrogun/sandkasse
Marmor er en bjergart, som dannes ved en omkrystallisation (metaforfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter. Dannelsesprocessen tager millioner af år, og forårsages af særlige temperatur, tryk og friktionsmæssige forhold. I geologisk terminologi hører marmor under metamorfe bjergarter. I kommerciel sammenhæng regnes det under natursten.
Marmor er kendt for sin anvendelse som byggemateriale samt til skulptur, interiør og brugsgenstande. I kulturhistorisk sammenhæng forbindes marmor ofte med især oldgræsk og romersk arkitektur og kunst. Herfra kendes det i en hvid og indimellem gultonet version. Marmor findes ikke desto mindre i et væld af forskellige farver.
Etymologi[redigér | rediger kildetekst]
Ordet ’marmor’ stammer fra det græske μάρμαρον (mármaron),[1] fra μάρμαρος (mármaros), "krystalinsk sten, shining stone",[2] from μάρμαρος (mármaros), "crystalline rock, shining stone",[3][4] og måske fra verbet μαρμαίρω (marmaírō), "at skinne”. R. S. P. Beekes har foreslået, at der sandsynligvis også findes en førgræsk oprindelse.[5] Denne sprogstamme ligger også til grund for det engelske ord marmoreal, som betyder "marmor-lignende." En række europæiske sprog følger den græske oprindelse, herunder det franske marbre, det persiske og irske marmar, det spanske mármol, italienske marmo, portugisiske mármore, walisiske, slovenske, tyske, norske, danske og scenske marmor, finske marmori, romænske marmură, polske marmur, hollanske marmer, tyrkiske mermer, tjekkiske mramor, og russiske мрáмор (mramor). På ungarsk kaldes det márvány.
Klassifikation[redigér | rediger kildetekst]
Klassifikation af bjergarter i geologisk sammenhæng peger tilbage på den geologiske tilblivelseshistorie. En bjergart kan enten have en magmatisk, en sedimentær eller en metamorf oprindelse. Marmor regnes under metamorfe bjergarter, idet det opstår ved en transformation af andre bjergarter.
Metamorfe bjergarters egenskaber er typisk afhængige af den bjergart, som har været udgangspunktet (protolitten). De forefindes typisk på steder, hvor jordoverfladen har været udsat for en kraftig trykpåvirkning, eksempelvis ved dannelsen af en bjergkæde.[6]
Egenskaber og brug[redigér | rediger kildetekst]
Marmor er velegnet til forarbejdning. Stenen er relativt vejrbestandig, og har været anvendt som byggemateriale og i skulptur gennem flere tusinde år. Det har imidlertid vist sig, at nutidens forurenede, sure luft kan tære voldsomt på marmoret.
Bestanddele, sammensætning, karakter[redigér | rediger kildetekst]
Marmor dannes ved genkrystallisation eller metamorfose af sedimentære kalkbjergarter, almindeligvis kalksten eller dolomit. Forskellige typer af metamorfose af de oprindelige karbonatmineraler resulterer i forskellige marmortyper, som typisk er sammensat mosaik af karbonatkrystaller. De sedimentære strukturer fra den oprindelige karbonatsten (kaldet ’protolitten’) er typisk blevet ændret eller ødelagt under tilblivelsen.
Marmor kan variere fra det meget fin- til det grovkornede. Det kan også være enten strukturløst eller have et individuelt strukturpræg. Det kan have mange forskellige farver.[7]
Helt hvid marmor opstår ved metamorfose af en meget ren (silikat-fattig) kalksten eller dolomit sten. De karakteristiske hvirvler og årer I farvede marmortyper skyldes typisk forskellige mineralske urenheder, i form af eksempelvis ler, silt, sand, jernoxider eller flint, som har været til stede som korn eller lag i den oprindelige kalksten.
Grøntoning af stenen skyldes ofte serpentin-mineraler, der opstår på baggrund af magnesiumrig kalksten eller dolomit med kiselsyre urenheder. De forskellige urenheder er i forbindelse med metamorfosen mobiliseret og genkrystalliseret under højt tryk og varme.
Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]
Marmor og brydes over hele verden, eksempelvis i Sydamerika, Brasilien, Argentina, Colombia, Ecuador og Venezuela; i Alabama, Georgia og Tennessee; i Spanien og i Portugal, Tyrkiet, Tyskland og i Belgien. I Skandinavien brydes marmor i Mellemsverige og i Norge, som blandt andet kan ses anvendt i Frederikskirken (Marmorkirken) i København. Frankrig har omkring 250 typer, flere end noget andet land.
Bedst kendt er marmor fra Italien og Grækenland. Italien er i dag verdens vigtigste marmorproducent, og især berømte for sit marmorbrud i Carrara i Norditalien, hvor man siden 283 f.Kr. har hentet en finkornet hvid type. Marmor fra Carrara kan ved polering opnå en let gennemskinnelighed i overfladen, som kan give overfladen en næsten vokslignende fremtoning. Kejser Augustus benyttede marmor fra Carrara til genopbygningen af Rom.
De græske marmortyper, som især kendes fra antikken er naxisk og parisk marmor fra de kykladiske øer Naxos og Paros, samt pentelisk marmor fra Attika, Attikader bl.a. er benyttet til Parthenontemplet i Athen. Parisk og pentelisk marmor blev i antikken eksporteret til store dele af den græske verden. Den er tætkornet og snehvid, men indeholder en del jern, som ved iltning giver stenen et gyldent skær. [8]
Anvendelses- og kulturhistorie[redigér | rediger kildetekst]
Marmor har været anvendt som byggemateriale i oldtiden, og udgjorde en værdifuld vare som blev transporteret over store afstande til tempel- og paladsbyggeri. Materialet kan stadigvæk siges at optræde som en kulturel indikator for noget værdifuldt, selvom det er blevet mere alment tilgængeligt. I nutiden anvendes marmor fortsat i arkitektur og billedkunst, og optræder desuden i design, brugsgenstande og interiør. Eksempelvis i form af bordplader, vaske og dækketøj.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ μάρμαρον, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek–English Lexicon, on Perseus Digital Library
- ^ μάρμαρον, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek–English Lexicon, on Perseus Digital Library
- ^ μάρμαρος, Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek–English Lexicon, on Perseus Digital Library
- ^ Marble, Compact Oxford English Dictionary. Askoxford.com. Retrieved on 2011-09-30.
- ^ R. S. P. Beekes, Etymological Dictionary of Greek, Brill, 2009, p. 907.
- ^ Christiansen, Claes, Aare, Tine:, Natursten I det danske byggeri. Anvisning nr. 1. Natursten, geologi og egenskaber, Teknologisk Institut, Betoncenteret, Rambøll, 2009, s. 11.
- ^ Christiansen, Claes, Aare, Tine:, Natursten I det danske byggeri. Anvisning nr. 1. Natursten, geologi og egenskaber, Teknologisk Institut, Betoncenteret, Rambøll, 2009, s. 16.
- ^ Hageskov, Bjørn, Falcon Møller, Dorthe, marmor i Den Store Danske, Gyldendal. Sidst besøgt 15. november 2017, http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122290
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Bjørn Hageskov, Dorthe Falcon Møller: marmor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122290
- Christiansen, Claes, Aare, Tine:, Natursten I det danske byggeri. Anvisning nr. 1. Natursten, geologi og egenskaber, Teknologisk Institut, Betoncenteret, Rambøll, 2009. http://stonecon.dk/wp-content/uploads/2015/11/Natursten-geologi-og-egenskaber.pdf
- Eskildsen, Jimmy, Jensen, Keld Chr. m.fl., Sten, materialer og bearbejdning, temahæfte nr. 4, Stenhuggerlauget i Danmark, (ukendt udgivelsesår), https://www.stenhuggerlauget.dk/media/18487/sten4.pdf
- Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek–English Lexicon, on Perseus Digital Library http://www.perseus.tufts.edu
- Stonecon, dansk leverandør af natursten til byggeri i danmark og udlandet: http://stonecon.dk/stentyper/marmor/
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
Video (eng.) med introduktion af traditionelle redskaber til forarbejdning af marmor:
- The J. Paul Getty Museum, "Carving Marble with Traditional Tools," in Smarthistory, May 7, 2017, accessed November 20, 2017, https://smarthistory.org/carving-marble-with-traditional-tools-2/.
Video (eng.) med introduktion af marmorbrydning i Carrara, Italien, forarbejdning af marmor, og Michelangelos arbejde med marmorskulpturer i renæssancen:
- Dr. David Drogin and Dr. Beth Harris, "Quarrying and carving marble," in Smarthistory, December 9, 2015, accessed November 20, 2017, https://smarthistory.org/quarrying-and-carving-marble/.