Danske Patienter
Danske Patienter er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Organisationen har 23 medlemsorganisationer, der repræsenterer i alt 104 patient- eller pårørendeforeninger med tilsammen 900.000 medlemmer (2021).[1] Organisationen repræsenterer det generelle patient- og pårørendeperspektiv, og ikke de enkelte diagnoser adskilt set.[2] Formålet er at tale patienternes og deres pårørendes sag over for beslutningstagere og offentlighed.[3] Danske Patienter formulerer politikker om udvalgte emner i sundhedsvæsenet, for eksempel om pårørendes rettigheder, om hygiejne på hospitalerne eller patienters adgang til medicin.[3]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Danske Patienter blev etableret i 2007.[2] Organisationen udsprang af netværket Patientforum, der var et samarbejde mellem en række patientforeninger og Danske Handicaporganisationer.[2] Patientforum blev stiftet i 2003 og var et formaliseret dialogforum med forretningsorden og vedtægter.[2] Patientforum arbejdede for at sikre fokus på patienters interesser, meget lig den funktion, som Danske Patienter har i dag.[2] Det var fra begyndelsen tanken, at Patientforum skulle udvikle sig til noget større, og i 2005 påbegyndtes planer om en udvidelse.[2] Det resulterede i en etablering af paraplyorganisationen Danske Patienter i 2007. Danske Handicaporganisationer trådte i den forbindelse ud af samarbejdet.[2]
Danske Patienter bestod i starten af 9 foreninger, og siden er organisationen vokset med 12 yderligere organisationer.[2] I dag (2021) har Danske Patienter 23 medlemsorganisationer, der repræsenterer 104 patient- eller pårørendeforeninger med i alt 900.000 medlemmer.[1]
I november 2011 etablerede Danske Patienter Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS).[2] Videnscenterets mål er at indsamle og formidle viden om fordele og udfordringer ved inddragelse af patienter og pårørende i de enkelte behandlingsforløb og i organiseringen af sundhedsvæsenets rammer.[2] Videnscenteret blev etableret med støtte fra TrygFonden, som fortsat samarbejder med videnscenteret om konkrete projekter.[2] Centeret fik i 2016 en bevilling fra Sundhedsministeriet til at udbrede sin viden gennem særlige netværk på tværs af sundhedsvæsenets aktører.[2]
Hvem blev medlem hvornår?[redigér | rediger kildetekst]
Følgende er en liste over Danske Patienters medlemsforeninger, med angivelse af hvornår de blev medlem:[2]
2007: Astma-Allergi Danmark, Lungeforeningen, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Nyreforeningen, Scleroseforeningen og Sjældne Diagnoser.
2008: Epilepsiforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Parkinsonforeningen og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).
2011: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU). PTU er i dag delt i Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen.
2012: Psoriasisforeningen.
2013: Bedre Psykiatri.
2016: Osteoporoseforeningen og Alzheimerforeningen.
2017: Hjerneskadeforeningen.
2018: Muskelsvindfonden.
2021: Øjenforeningen og Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.
Formænd for Danske Patienter fra 2007[redigér | rediger kildetekst]
Danske Patienters formand kan med de nuværende regler (2017) sidde tre perioder af hver to års varighed, det vil sige maksimalt seks år i alt.[2] Her er en oversigt over organisationens formænd gennem tiden:[2]
- April 2020 – nu: Klaus Lunding, tidligere hospitalsdirektør på Herlev og Gentofte Hospital.
- Januar 2019 – april 2020: Ebbe Henningsen (fungerende), næstformand for Danske Patienter. Medlem af landsbestyrelsen og tidligere formand i Bedre Psykiatri.
- April 2016 – januar 2019: Camilla Hersom, tidligere folketingsmedlem for Radikale Venstre og tidligere formand for Forbrugerrådet.
- September 2010 – april 2016: Lars Engberg, tidligere sundhedsborgmester i København og overborgmester i kommunen fra oktober 2004 til september 2005. Fra 2000 til 2010 var Lars Engberg direktør for Nyreforeningen.
- September 2009 – september 2010: Stig Hedegaard Kristensen (konstitueret), formand for Nyreforeningen 2002-14 og tidligere medlem af Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland.
- April 2009 – september 2009: Pia Christmas-Møller, tidligere folketingsmedlem for Konservative.
- November 2008 – april 2009: Stig Hedegaard Kristensen (konstitueret).
- Juli 2007 – november 2008: Torben Lund, politiker i Socialdemokratiet, sundhedsminister 1993-94 og medlem af Europa-Parlamentet 1999-2004.
Organisering[redigér | rediger kildetekst]
Danske Patienter består af repræsentantskab, forretningsudvalg, sekretariat, arbejdsgrupper og repræsentationer.[4]
Repræsentantskabet[redigér | rediger kildetekst]
Alle medlemsorganisationer har plads i repræsentantskabet, der er Danske Patienters højeste myndighed.[4] Det ordinære repræsentantskabsmøde finder sted inden udgangen af april hvert år, og der er midtvejsmøde i efteråret.[4] Repræsentantskabet fastlægger de overordnede synspunkter, politikker og handlingsplaner, der danner grundlag for Danske Patienters arbejde.[4]
Forretningsudvalget[redigér | rediger kildetekst]
Forretningsudvalget består af seks medlemmer og en formand, der er valgt af repræsentantskabet.[4] Forretningsudvalget holder fem til seks møder årligt, hvor man træffer beslutninger vedrørende Danske Patienters aktiviteter.[4]
Sekretariatet[redigér | rediger kildetekst]
Sekretariatet udvikler strategier og formulerer politikker i tæt samarbejde med medlemsorganisationerne og betjener den politiske ledelse samt koordinerer repræsentationer og aktiviteter.[4] Sekretariatet repræsenter desuden organisationen over for myndigheder, beslutningstagere og offentlighed.[4] Sekretariatet består af fire stabsfunktioner: Administration og HR, Politik, Kommunikation samt Analyse og Dokumentation.[4] Dertil kommer et niveau bestående af organisationens Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS), diverse projekter samt en række initiativer målrettet patienter og pårørende.[4] Dette niveau løser særligt definerede opgaver, men bidrager også med viden, der er med til at danne grundlag for Danske Patienters politiske arbejde.[4]
Arbejdsgrupper[redigér | rediger kildetekst]
Danske Patienter nedsætter løbende arbejdsgrupper, der behandler aktuelle og politisk prioriterede emner i organisationen.[4] I arbejdsgrupperne sidder faglige repræsentanter fra Danske Patienters medlemsorganisationer. Disse repræsentanter bidrager med viden i forbindelse med det aktuelle emne.[4]
Repræsentanter[redigér | rediger kildetekst]
Danske Patienter har repræsentanter i en række råd, nævn og fora.[4] Repræsentanterne skal arbejde for at sikre fokus på patienternes perspektiv, behov og interesser og være med til at "sikre en holdbar og brugerorienteret udvikling af sundhedsvæsenet".[4]
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "Medlemsforeninger | Danske Patienter". Hentet 2020-07-31.
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o "Historie | Danske Patienter". Hentet 2020-08-03.
- ^ a b "Om Danske Patienter | Danske Patienter". Hentet 2020-07-03.
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o "Organisering | Danske Patienter". Hentet 2020-08-03.
En del af teksten er skrevet med stærk inspiration fra Danske Patienters hjemmeside, www.danskepatienter.dk. Danske Patienter har sagt god for dette.