Diskussion:Ark

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel er ikke i overensstemmelse med det vedtagne format for flertydig artikler, men er ikke helt let at tilpasse til det. Jeg vil mene, at de to førstnævnte betydninger praktisk taget kun bruges i forbindelse de to bibelske genstande og sådan har det vist været i mange år.

Den sidste betydning kræver lidt mere behandling, men jeg ved ikke, om den kan komme over ordbogsniveau. Det kunne dog nok være nyttigt med nogle få ord om denne betydning. Fx tror jeg ikke, at den anonyme bruger, der for nylig tilføjede nogle historiske oplysninger til Ugeskrift for Retsvæsen havde forestillet sig, at 75 ark kunne svare til 1.200 sider (den oprindelige formulering cirka 75 ark om året, hvilket jo drastisk har ændret sig til i dag at være ca. 3.000 sider om året kunne ihvertfald tyde på, at vedkommende syntes udviklingen var mere dramatisk end en fordobling på ca. 140 år).--Heelgrasper 25. nov 2005 kl. 03:37 (CET)

Vi har noget om papirformater (herunder A4) og Folio, men det kan godt bruge lidt sammenhæng og linkning. --Palnatoke 25. nov 2005 kl. 06:29 (CET)
Da det muligvis er mig der hentydes til ovenfor, skylder jeg en uddybning. Det almindeligste format for bøger og tidsskrifter er oktav, og et oktavark omfatter 16 sider. Altså 75 ark = 1.200 sider. Når ugeskriftet er vokset i omfang, bør dette udtrykkes med sidetal, ikke med at 75 ark er ændret til 3.000 sider. -- Sebastjan 25. nov. 2005 kl. 08:40 (CET)