Diskussion:Bygherre

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Walling vs. M p55 om ansvar[rediger kildetekst]

Der er tilsyneladende lodret uenighed om ansvaret, bygherre eller arkitekt.
Bruger:Walling:

...Uanset hvem der lover at tage ansvar for hvad, vil det være bygherren der kommer i retten og eventuelt dømmes ...

Bruger:M p55 (vist som 213.83.193.33 : Revision as of 19. dec 2006 kl. 12:29 by 213.83.193.33) :

... Uanset hvem der lover at tage ansvar for hvad, vil det være arkitekt/entreprenørfirmaet der kommer i retten og eventuelt dømmes ...

Kan dette afgøres så firkantet, eller er det efter omstændighederne; altså nogle gange til den ene side, andre gange til den anden ? -- Mvh PHansen 19. dec 2006 kl. 14:39 (CET)

Jeg vil gerne holdes uden for ansvar. Det eneste jeg har rettet i denne artikel er at sætte en kategori på engang hvor jeg satte kategorier på en masse artikler. Se under historikken. Tak. Det var G®iffen der oprindeligt skrev artiklen. Jeg ved intet om lovgivningen inden for byggeri. --Bjarke Walling 19. dec 2006 kl. 15:33 (CET)


Til Bjarke Walling: det må du undskylde, jeg kunne godt have undersøgt det lidt bedre;

(Gendannelse til seneste version ved Walling, fjerner ændringer fra 213.83.193.33 (bidrag))

var hvad jeg gik ud fra.
Til substansen må man sige at det ikke er godt med to så modstridende opfattelser - tænk hvis nogen tog det de læser her for gode varer. Jeg vil grave i skiltearsenalet og se hvad jeg kan sætte på af advarsler -- Mvh PHansen 19. dec 2006 kl. 17:07 (CET)

Til Bjarke og PHansen: Jeg vil snakke med et par kolleger og finde ud af den helt præcise ansvarsfordeling i det omfang det er muligt, og vende tilbage. m_p55 (Morten)


Opdatering 20.12.06

Jeg har nu efter lidt research flg. kommentarer til den eksisterende artikel om Bygherre.

”Bygherren er den person i et byggeri, der har det overordnede ansvar for alle byggeriets aspekter”. Nej, kun hvis en bygherre uden at have sikret sig fornøden tilladelse bestiller f.eks en tilbygning til et parcelhus hos et murerfirma, og bygningen viser sig at være ulovligt opført, så er bygherren ansvarlig og kan tvinges til at rive den ned.

”Bygherren er den person, der eventuelt bestiller opgaven hos en entreprenør.”

Bygherren er ikke nødvendigvis en person, kan også være en kommune eller et firma eller et land.

”Uanset hvem der lover at tage ansvar for hvad, vil det være bygherren [1] der kommer i retten og eventuelt dømmes, hvis der er brud på sikkerhed, manglende overholdelse af aftaler eller byggesjusk”.

Absolut Nej! Her er det arkitekt- eller ingeniørfirmaet der har ansvaret. Arkitektfirmaet har den totale byggeledelse og skal tilse at alt foregår efter skrevne regler. Se ”Arkitekt”

”Bygherren kan eventuelt prøve at lægge erstatningssag an mod en underentreprenør efterfølgende, hvis denne har lovet noget i byggeriet, og dette ikke er overholdt.”

Ja, det er bygherrens ret. Eventuelt kan en syn- og skønsmand inddrages.

Ud over dette ligger der også i byggeprocessen et ansvar hos den myndighed der udsteder byggetilladelsen. Hvis f.eks. en kommune udsteder byggetilladelse til et supermarked der er større end det må være jvf. plan- eller miljølov/lokalplaner kan det føre til at det opførte kan kræves nedrevet, hvilket der har været nogle sager omvdr. Føtex i Jylland.

Efter min mening vildet føre for vidt i en wikipedia-artikel at gå dybt ind i juridisk ansvarsplacering i et byggeri,da det kan blive en temmelig indviklet affære. Jeg foreslår derfor at vi indtil videre nøjes med at skrive flg om ”Bygherre”:

Bygherren er den person, instans, firma eller et land der bestiller en byggeopgave hos et entreprenør- eller arkitektfirma eller anden virksomhed til at udføre en bestemt opgave indenfor byggeri anlæg, planlægning, sanering eller anden form for ændring af fysisk/funktionelt miljø

Jeg vil til til slut sige wikipedias redaktører tak for jeres arbejde, men samtidig benytte lejligheden til at gøre opmærksom på hensigtsmæssigheden i en kvalitetskontrol af artikler med teknisk/juridisk indhold. Det vil naturligvis ikke altid være muligt, men hvis det åbenlyst er en lægmand der lidt ubehjælbeligt begynder at udbrede sig om komplicerede sager af samfundsmæssig interesse, bør alarmklokerne ringe og man må bede om kildehenvisning/dokumentation før artiklen kan bringes.

Morten P. (m_p55)

Arkitekt m.a.a.


Til Morten P.
Tak for det fyldige svar. Jeg vil sætte dit forslag ind i artiklen med en note til denne diskussion, så kan en videre udbygning ske på det grundlag. -- Mvh PHansen 20. dec 2006 kl. 12:42 (CET)