Diskussion:Fugletårn

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Placeringer på fugletårne i Danmark[rediger kildetekst]

Det første jeg gjorde da jeg hørte Helsingør skulle have fået et nyt fugletårn, var at tjekke Wikipedia for yderligere oplysninger. Eftersom artiklen ikke indeholdte nogen oplysninger om placeringer, måtte jeg i stedet bruge Google. Der fandt jeg en artikel fra indvielsen på sn.dk, ligesom der ligger et nemt-at-følge kort, så jeg skrev tårnets placering ind i artiklen. For at få det slettet. Jeg har gendannet sletningen, og ville sætte pris på en diskussion, inden tilføjelser jeg laver bliver slettet.

Har vi en artikel om fugletårne, inklusiv et billede af et dansk fugletårn og et link til den internationale kategori for billeder af fugletårne, så er det i min mening helt naturligt med en liste over dets placeringer. Listen kan bruges til flere ting i fremtiden, deriblandt at fortælle om de enkelte tårnes muligheder for observationer.

NickyThomassen (diskussion) 30. okt 2017, 08:17 (CET)

En liste med kun et enkelt tårn kommer hurtigt til at se lidt fjollet ud. Er der omvendt et meget stor antal tårne i Danmark, så kan liste også blive lidt voldsom i den ellers ret korte artikel. Har du mulighed for at udarbejde en liste over tårne i Danmark, vil det være relevant information. Er listen meget lang, skal listen nok oprettes som en selvstændig artikel. --Pugilist (diskussion) 30. okt 2017, 08:34 (CET)
Alene Østjylland har ca 30 fugletårne, Listen bliver MEGET lang med alle fugletårne i Danmark. en løsning kunne være links til listerne hos DOF. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 30. okt 2017, 08:56 (CET)

Sådan set har Naturstyrelsen også en beskrivelse af de enkelte tårne, ligesom man kan se dem på et kort:

http://udinaturen.dk/facilitet/Pernilles%C3%B8en-og-fugleskjulet/13208

For at se kortet trykkes der bare øverst til venstre, og så vælges der Faciliteter --> Fugletårn fra menuen. Problemet med oplysningerne hos NST er, at de stort set kun dækker placeringen af tårnene. Omvendt har DOF rigtig mange oplysninger om de enkelte områder, men de dækker ikke tårnene, så vidt jeg kan se:

http://www.dof.dk/oplev-fuglene/fuglesteder/sjaelland/hellebaek

Hverken tårnet ved Gurre Sø eller tårnet ved Hellebæk er nævnt.

Derfor tænkte jeg at en simpel liste, som kombinerer oplysningerne fra de to steder, ville være ganske lækkert at have. Den kunne også dække yderligere oplysninger om området, som fx at man kan observere lystfiskere fra tårnet ved Gurre Sø.

Men jeg kan godt se problemet med at have sådan en liste sammen med artiklen, for der er ganske rigtigt en hel del tårnet i Danmark. Ud fra kortet hos NST ville jeg skyde på mindst 100. På samme måde ville jeg nok kun kunne skrive om de lokale tårne, hvilket kun er omkring 5. Med tiden kan det godt være jeg får set på flere, men jo nok ikke dem alle sammen, desværre :-)

Måske det ville give mere mening med en artikel til hvert tårn? NST har navngivet dem, så det ville ikke være umuligt, omend det ville give en del ensartet artikler. Under alle omstændigheder kunne jeg godt tænke mig at skrive lidt om de lokale tårne.

NickyThomassen (diskussion) 30. okt 2017, 22:35 (CET)

@NickyThomassen: Jeg beklager, jeg så ikke din oprindelige kommentar her på siden, da jeg tilbagestillede igen. Men jeg vil faktisk godt fastholde min handling, for i lighed med Villy så er jeg sikker på, at listen af danske fugletårne er alenlang - og man kan jo argumentere for, at der sikkert også er mange i andre lande, der med samme ret kunne nævnes. Jeg tror også, at artikler for hver enkelt er ubrugeligt. Derimod kunne det måske være en ide at nævne fugletårnene under de enkelte naturområder, de befinder sig i. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 27. nov 2017, 22:27 (CET)
Tilføjelse: Måske Nicky kunne lave et eksempel på en artikel om et konkret fugletårn, fx på din sandkasse. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 27. nov 2017, 22:31 (CET)