Diskussion:Golden Days

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

jeg mener at Golden Days skal være på Wikipedia, da der er tale om en beskrivelse af en etableret non-kommerciel festival financieret af Kulturministeriet og besøgt at mange tusind københavnere hvert år. Der er ikke tale om salg af produkter, men om oplysning. På samme måde som Roskilde Festivalen har en side på Wikipedia. Det er mere demokratisk at informationen ligger på wikipedia, hvor den er tilgængelig for alle, og hvor alle kan deltage i udviklingen af siden.(Skrev Sommer09 (diskussion • bidrag) 19. jun 2009, 10:36. Husk at signere dine indlæg.)

Problemet er ikke festivalens notabilitet, men det faktum at artiklen er oprettet af en medarbejder ved Golden Days. Dette strider imod Wikipedias neutralitetspolitik. Mvh Knud Winckelmann 19. jun 2009, 11:05 (CEST)

Ja, det kan jeg godt se i udgangspunktet er et problem og er enig i den politik. Synes bare det er ærgeligt at informationen skal gå tabt, når der nu er tale om en neutral beskrivelse og at siden derfor højner den samlede kvalitet af Wikipedia.Med venlig hilsenSommer09 19. jun 2009, 11:41 (CEST)

Gør den det? Den samlede kvalitet består dels af at artiklerne hver især er gode, dels af at de handler om fænomener, som det er relevant at skrive om. Vi bestræber os på at sikre relevansen gennem at vi hver især sørger for dels at skrive om de ting, vi finder væsentlige, dels ikke at skrive om de ting, hvor vi kommer i en interessekonflikt. På den måde skal vi gerne nå frem til en sum, der er relevant og væsentlig, men ikke skævvredet af at vores respektive arbejdsgivere gerne vil have lidt PR. --Palnatoke 19. jun 2009, 12:05 (CEST)
Vent med at slette. Jeg vil i løbet af weekenden læse artiklen grundigt igennem, tilføje relevante oplysninger og kilder og fjerne reklame. Bruger:Nillerdk 19. jun 2009, 14:48 (CEST)

Det er rigtigt at det er mig, en medarbejder fra Golden Days, der har skrevet artiklen. Jeg oprettede netop i første omgang artiklen i et brugernavn fra Golden Days, da jeg gerne ville være åben omkring afsenderforhold, således at alle kunne se kildens ophav og på den måde kontrollere gyldigheden af indholdet. Artiklen var ikke tænkt til kommerciel brug eller selvpromovering, da det handler om en non-kommercielt organisation og jeg er ked af og undskylder, hvis jeg har overtrådt gældende regler for brug af Wikipedia. Forsøgte blot at følge stilen fra lignenende festivaler, hvis profiler på Wikipedia, der ikke har været problemer med. Med venlig hilsen 193.89.189.24 19. jun 2009, 16:34 (CEST)

Hej Sofie! Vi har vedtaget at "selvbiografier" er uacceptable, også selvom de er neutrale og velskrevne som i dette tilfælde. Hvis du er interesseret i at skrive om emner eller jeres samarbejdspartnere er du særdeles velkommen, da eksperters arbejde er meget højt værdsat her. Desuden vil vi gøre høre dig mening om artiklens nuværende fejl og mangler og udvidelsesmuligheder (skriv på denne diskussionsside). Så kan andre hjælpe artiklen på vej.
Jeg har ændret fokus i artiklen lidt - mere på festivalen - mindre på netværksorganisationen. De fleste vil interessere sig for festivalen og mindre organisationen bagved. Jeg har desuden fjernet enkelte sætninger, som jeg ikke kunne finde en kilde til på den officielle hjemmeside eller andre steder (f.eks. at arrangementer finder sted i "gader og stræder" - kunne det konkretiseres?). Findes der i øvrigt offentlig tilgængelige kilder til tabellen? Personligt synes jeg at besøgstallene er mindre interessante - er det pral? (-; Og uden kilde skal de slet ikke være der.
Jeg har indsat et logo, selvom I skriver at der skal indhentes tilladelse først. Vi er uenige i dette, da logoet består af ren tekst i en almindelig skrifttype og derfor ikke er et "værk" efter Lov om Ophavsret. Efter vores opfattelse må det benyttes af alle så længe anden lovgivning overholdes (varemærkelovgivning, markedsføringslovgivning etc). Jeg håber ikke, at I ser noget problem i dette. Bruger:Nillerdk 21. jun 2009, 00:43 (CEST)

Hej Niels Emil, først og fremmest, mange tak for at du ville kigge på artiklen. Jeg mener også at de fleste vil interessere sig for festivalen, så synes det er fint, at den er kommet i forgrunden. Grunden til at jeg kort skrev om organisationen bag, er fordi festivalen, som der står i artiklen nu, ikke længere hedder Golden Days in Copenhagen. Det er netværksorganisationen Golden Days, der står bag festivalen, der hvert år har et nyt navn, der knytter an til det pågældende tema (fx. i år "Kroppens Præstationer - verdensmestre, hvepsetaljer og viagra). Organisationen er i en transformationsfase, hvor "in Copenhagen" er taget væk, således at den nu kun hedder Golden Days. Jeg kan godt forstå at du har skrevet hele navnet, da det stadig er det gamle logo, der ligger på hjemmesiden. Der vil meget snart komme et nyt. Hvis jeg kan komme med flere rettelser, så er det også lidt forkert at skrive at portalen hedder Museer i København og Omegn. Måske kunne man skrive at museumssamarbejdet hedder Museer i Købehavn og Omegn og omdrejningspunktet for det er portalen www.mik.dk. Ved ikke om du er enig i det?

Omkring termen "gader og stræder" kan jeg godt se at den er upræcis. Det henviser til at festivalen også finder sted på byens gader og pladser eller i byrummet om man vil. Eksempelvis i form af byvandringer, cykelture og danseforestillinger. Tabellen er en, jeg selv har lavet på baggrund af informationer om gamle festivaler som lige nu ikke ligger online. I denne uge vil festivalens nye hjemmeside blive publiceret. På denne side, vil de samme oplysninger stå, og der kan sættes en henvisning ind til den, hvis det har interesse. Besøgstallet kan du for min skyld sagtens slette. Jeg skrev det blot ind, da jeg ville understrege at det handlede om en temmelig besøgt festival, og at den derfor ville være interessant at inddrage i en encyklopædi. Omkring billeder, så har jeg en masse billeder, der illusterer de forskellige festivaler ret godt, men jeg går ikke ud fra at jeg kan ligge dem op?

Jeg vil meget gerne skrive omkring nogle af vores samarbejdspartnere eller emner i forhold til festivalen, men er blot blevet lidt usikker på, hvordan jeg kan gøre det. Vil nødigt gøre noget, der falder i dårlig smag:-) Med venlig hilsen Sofie Golden Days 22. jun 2009, 14:46 (CEST).