Diskussion:Oxytocin

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Medicin og Sundhed, et forsøg på at koordinere oprettelsen af medicin- og sundhedsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Oxytocinens oprindelse og virkemåde

Vi ved at indavl er skadeligt for den menneskelige race. Men det var svært for mange tusinde år siden, i menneskehedens barndom, for store byer og store populationer kom først senere. Inden vi blev bofaste agerbrugere var vi jægere der strejfede om i grupper som aborigines i Australien eller som små landsbysamfund i Afrika. Grupperne var ikke særlig store. Så hvad gjorde naturen for at undgå indavl? Den sørgede for at du valgte en partner der ikke havde den samme arvemasse som du selv. En partner der var meget forskellig fra dig selv. Når naturen bestemmer ser vi ofte hvordan folk vælger nogle der er meget anderledes. Specielt når vi er unge vælger den rige en fattig, den forfinede kulturtøs en rocker osv. Så lærer vi at det nok kan blive en voldsom forelskelse, men også en kort forelskelse. Det er simpelthen svært at få dagligdagen til at fungere når man er meget forskellig. Senere i livet er vi ofte blevet klogere og vælger en partner der ”passer bedre” til os. Vi spørger måske sågar vores familie og venner om vi passer sammen, for de kan bedre se det end vi selv kan, i stedet for at følge vores oxytocin-instinkt blindt. Men for mange tusind år siden var det ikke sikkert vi nåede at blive så gamle og gammelkloge. Dengang fik vi hurtigt børn som så blev stammens ansvar som vi stadig kan se det i nogle primitive kulturer. Hvad var det for en primitiv mekanisme naturen brugte – og bruger – for at få os til at vælge en partner med andre arvemasse end vores egen? Naturen bruger hormonet oxytocin. Oxytocin kaldes også kærlighedshormonet, selv om det intet har med kærlighed at gøre. Det har derimod en masse at gøre med forelskelse og det at knytte følelser til et andet menneske. Når vi bliver forelskede frigøres oxytocin. Oxytocin gør os lykkelige på samme måde som narkotika gør det. Vi føler os lykkelige når vi danner bånd med vores partner. Lykken varer lige så længe som oxytocinet bliver frigivet i vores krop, fra ½ til 2 år. Oxytocin gør det muligt at danne bånd med en meget anderledes partner ved at det slører vores kritiske sans, vores sans for realitet. ”Kærlighed gør blind” siger man… Og regningen kommer senere når vi vågner og spørger os selv: ”Hvad i alverden tænkte jeg dog på?” (Denne usignerede kommentar er skrevet af Larsbrp (diskussion • bidrag) 19. jan 2016, 23:27‎)