Diskussion:Periapsisargument

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Emnet er unægtelig vanskeligt. Må jeg i første omgang foreslå opstigende knude i stedet for opstigende passage (< ascending node). Man taler da almindeligt om Månebanens knuder, knudelinjen, osv. -- Sebastjan 23. nov. 2005 kl. 09:30 (CET)

Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg intet ved om astronomi – har blot (som ingeniør) en fornuftig evne til svære, fysiske problemstillinger :) Derfor var det ikke så meget formlerne og geometrien, som det var terminologien, der voldte mig problemer. Wegge gav mig betegnelsen opstigende passage, som slet ikke fremgik af første version. Om det vil være mere korrekt at omtale det som opstigende knude så er det fint med mig. Opstigende passage er dog for mig mere logisk at forstå uden at skulle klikke på linket for at læse om, hvad det måtte være (som jeg også var nødt til på den engelske, da ascending node heller ikke er entydigt for en lægmand). Dog kan jeg se, at mange artikler om astronomi er til stede – bare meget usammenhængende, ikkekategoriserede og generelt svære at finde frem til. Men de er der :) --Morten Barklund 23. nov 2005 kl. 09:51 (CET)
Det er min "skyld" at denne artikel blev så efterspurgt; jeg har nemlig lavet et link hertil i infoboks-skabelonen for himmellegemer, og siden hen brugt skabelonen i over halvanden hundrede artikler om planeter og måner. Det var egentlig min hensigt at lave artiklerne for de begreber som himmellegeme-infoboksen henviser til, men undervejs har Morten og andre flittige folk åbenbart fået øje på det og er begyndt at skrive dem.
Jeg ved lidt om emnet, og har div. litteratur at støtte mig til, så jeg skal gerne give artiklen et "serviceeftersyn" - ved samme lejlighed kunne jeg passende lave en illustration der ikke som den nuværende i artiklen er "bundet" til et bestemt sprog på grund af tekst direkte i billedfeltet...! — Peo 23. nov 2005 kl. 12:25 (CET)
Meget gerne ny illustration. Blandt andet ligner det på den nuværende, at periapsisargumentet er 90 grader – og at det altid er dette. Hvis du kunne lave en illustration, hvor ellipseplanet var lidt tiltet i forhold ækvatorplanet, så vil det nok fremstå tydeligere. Samt fjerne de for denne artikel unødvendig vinkler og størrelser. :) Men det er helt i orden at gøre den slags artikler efterspurgte og ikke selv lave dem. Sådan fungerer det jo :) --Morten Barklund 23. nov 2005 kl. 12:32 (CET)
Så har jeg lavet og indsat en ny illustration i artiklen. Mod Mortens råd har jeg alle tre vinkler, inklination, periapsisargument og "knudelængden", med i billedet, og referer til dem i teksten — så kan samme illustration bruges "i flæng" på i det mindste tre artikler. Og så har jeg skrevet en anden indledning, som efter min egen ringe mening er lidt lettere at "gå til". Ret, retabler eller riv op med rode hvis I er utilfredse... ;-) — Peo 23. nov 2005 kl. 23:16 (CET)
Jeg skal lige høre, om min introduktion var forkert? Jeg havde forsøgt at tage den engelske forklaring og gøre mere mundret og letforståelig, man skal da gerne indrømme, at din indledning sætter begrebet bedre i perspektiv i forhold til relaterede begreber, hvilket nok er det bedste for den samlede, overordnede forståelse. Billedet synes jeg er endnu mere forvirrende, og ved første øjekast blev jeg ligefrem bange for det! :) --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 24. nov 2005 kl. 10:50 (CET)
Nej, der var sådan set ikke noget faktuelt galt med den måde du havde introduceret emnet; jeg forsøgte blot at gøre den lidt mere "letfordøjelig" for en læser der ikke er helt inde i alle de forskellige "himmelmekaniske" begreber.
Med hensyn til billedet, så er relativt let at ændre i det. Jeg fornemmer at du synes der er for meget "detalje-mylder", så min første tanke var at droppe de fire punkter A, B, C og D, men billedteksten omtaler jo specifikt hvordan periapsisargumentet måles mellem punkterne C og B. Faktisk mangler der et bogstav til at markere det gråblå, skakternede referenceplan i billedet, så kan hænde jeg alligevel kommer til at følge dit råd med at lave separate illustrationer for periapsisargument og flere af de andre baneparametre...?
Men igen: Det er nemt nok for mig at redigere billedet og lægge nye versioner op på Commons, så sig endelig frem hvis du har konkrete forslag til hvordan det kan illustreres bedre/mere overskueligt... — Peo 24. nov 2005 kl. 11:35 (CET)
Jeg har ikke nogle specifikke ideer – har ikke den største viden på området. Men jeg foretrækker illustrationer, der kun indeholder og illustrerer et minimum. For eksempel kan man endda lave mange forskellige illustrationer, der illustrerer periapsisargumentet i forskellige situationer – og intet andet end dette. For eksempel 1 for hver af de 3 varianter samt for den cirkulære omløbsbane. :) --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 24. nov 2005 kl. 11:47 (CET)
Så har jeg sat en ny illustration på der alene "kerer" sig om periapsisargumentet, i håb om at færre læsere bliver skræmt langt væk af mit "detaljemylder"... ;-) — Peo 27. nov 2005 kl. 18:00 (CET)