Diskussion:Roskilde Station

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Jernbaner, et forsøg på at koordinere oprettelsen af jernbanerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Danmark til Ejderen

Min rettelse blev fjernet [1] med begrundelsen, at Danmark ikke har gået til Ejderen.

Vil så godt lige henvise til Altona hvor der står: "Altona var indtil 1864 en af det danske monarkis vigtigste havnebyer. Monarkiets første jernbane, Altona-Kiel (Christian VIII. Østersø Jernbane), åbnedes i 1844. Tabet af Altona nødvendiggjorde bygningen af Esbjerg Havn." --MGA73 9. jun 2011, 22:27 (CEST)

Du har helt ret, men Altona ligger jo i Holsten noget syd for Ejderen og selvom det kan diskuteres om Slesvig har været en del af Danmark, så har Holsten aldrig været en del af Danmark. Det har altså ikke noget at gøre med "Danmark til Ejderen" Den danske konge var imidlertid hertug i Holsten så derfor lå jernbanen indenfor det danske monarki.--Lcl 9. jun 2011, 22:38 (CEST)

Men da jernbanen gik fra Altona til Kiel så lå jernbanen altså på "den rigtige side" af Ejderen. Du kan så altid diskutere hvad der er dansk og hvad der er Danmark. Men da der står at Danmark er synonymt med Kongeriget Danmark og at det Danske Monarki "Derefter mister begrebet Det Danske Monarki sin betydning til fordel for Kongeriget Danmark." så mener jeg at det primært er et spørgsmål om formulering. Det er vel en udbredt opfattelse at "Danmark mistede...". --MGA73 9. jun 2011, 22:45 (CEST)

Nu har jeg fjernet "Danmarks første", og så kan I finde på en passende formulering at sætte ind i en separat sætning bagefter. --Palnatoke 9. jun 2011, 22:50 (CEST)

Kig lige her:http://de.wikipedia.org/wiki/Altona-Kieler_Eisenbahn-Gesellschaft, jeg har svært ved at se at banen lå i Slesvig. Jeg synes man kunne skrive at banen lå i Holsten indenfor det danske monarki (men altså ikke i Danmark). København Roskilde var altså Danmarks første jernbane.--Lcl 9. jun 2011, 23:01 (CEST)

Det er altid problemet, når man bruger betegnelser som også bruges "i flæng". I disse tider, hvor vi taler så meget om grænsekontrol, så gik grænsen vel ved Ejderen og Slesvig/Holsten dermed betragtet som en del af riget. Når nu vi er ved det formelle så er spørgsmålet om "i Danmark" ikke er bedre end "Danmarks". Jeg tænker her på ejerskabet og hvis man siger Danmarks så lyder det i mine øre som om det er ejet af staten og var banen det er det jo fint nok men var den privat så er det knapt så fint. Men det er ikke noget jeg vil ligge søvnløs over - jeg synes blot det var relevant at nævne at da banen åbnede så var den ikke den første i "landet". --MGA73 9. jun 2011, 23:31 (CEST)

Ej.... mener du så at Danmarks ældste mand er ejet af staten? Og så er jeg kommet i tvivl om du er klar over at Ejderen udgør grænsen mellem Slesvig og Holsten. Når jeg bliver ved med at pindehugge, så er det bl.a. fordi du skriver på din brugerside: "......jeg holder af, at tingene skal være "rigtige" og "ordentlige"." - Nå skal vi lade den ligge her? --Lcl 9. jun 2011, 23:44 (CEST)

Jamen du skal da endelige fortsætte hvis du ikke er enig :-) Og ja, jeg synes at "Den ældste mand i Danmark" lyder bedre i dette tilfælde. Mht. Ejderens forløb, så har jeg studeret kortene 4 gange ekstra og det ser faktisk ud til, at Kiel ligger nord for Ejderen. Fandt i øvrigt lige dette afsnit i Ejderen "Ejderen var det danske riges sydgrænse fra 800-tallet til 1864, men den præcise definition har været omstridt. Ejderen udgjorde i middelalderen grænsen mellem Danmark og det Tysk-Romerske Rige og senere mellem hertugdømmerne Slesvig og Holsten samt som nordgrænse for det Tyske Forbund." Så jeg er ikke den eneste, der kan finde på at sige, at Danmark har gået til Ejderen. Noget tilsvarende står i den tyske artikel "Die Eider (lateinisch Egdor; altnordisch Egða; dänisch Ejderen) ist mit 188 Kilometern der längste Fluss in Schleswig-Holstein. Von 811 bis 1864 markierte der Fluss mit einigen Unterbrechungen die Südgrenze Dänemarks." Så hvis det er forkert at sige, så er der en del artikler, vi bør rette. --MGA73 10. jun 2011, 21:04 (CEST)

I denne måneds Ud & Se er emnet oppe. Journalisten, der svarer på DSB's vegne, bør overveje at tage på studietur til Holsten, så han kan finde ud af hvor Kiel er. --Palnatoke 10. jun 2011, 17:49 (CEST)

Nej, Kiel ligger *ikke* nord for Ejderen - i alt fald ikke nord for den del af Ejderen, der er relevant her. I øst var det ikke Ejderen, men Levenså, der dannede grænsen mellem Slesvig og Holsten. --Palnatoke 10. jun 2011, 21:47 (CEST)

Dumme å. Godt den ikke er i Danmark ;-) --MGA73 10. jun 2011, 23:20 (CEST)

4 spor til arbejdskøretøjer.

Jeg mener at disse 4 spor er fjernet.Dysse 10. jun 2011, 00:34 (CEST)

De var der da i maj måned. Tvivler på, at man har fjernet dem siden da. --|EPO| ^COM: 10. jun 2011, 15:49 (CEST)

Der er sådan set 8 spor på "pladsen" i østenden af stationen og et antal spor i vestenden ved "maskinstationen". Desuden er der stadig et spor på nordsiden af sporanlægget, vest for kommandoposten. --John 14. jun 2011, 19:49 (CEST)

Der er kun 3 spor + et stort antal sidespor, se googles luftfotos Dysse 19. jun 2011, 17:19 (CEST)

Kigger vi på det samme kort? Jeg tæller fire spor sydøst for perronerne, ni spor øst for perronerne, fem spor vest for perronerne og to spor sydøst for tagparkeringen. --|EPO| ^COM: 19. jun 2011, 17:32 (CEST)

Ved at kigge på virkeliheden fik jeg det jeg har skrevet tidligere, dog er det korrekt at der ed tagparkeringen er to spor. Dysses 3 spor er formentlig de sidespor, der ligger syd for sor 7. Men! er det ikke generelt meningsløst at forsøge at holde styr på sporene og disses anvendelse? I Roskilde er de endnu eksisterende spor syd for perronsporene primært til arbejdskøretøjer = den væsentlige oplysning er vel at spor til godstrafik er fjernet - herunder sporene ved pakhuset (der iø også netop er fjernet). Sporene på nordsiden anvendes primært til personvognsstammer. --John 20. jun 2011, 09:55 (CEST)

Jo det er generelt meningsløst at forsøge at holde styr på sporene og disses anvendelse fordi det er kun perronerne som vedkommer folk. De andre spor kan komme og gå efter behovet uden at det betyder noget for andre end banens folk.Dysse 20. jun 2011, 17:51 (CEST)

Arkitekt?

Hvem er arkitekten til Roskilde Station? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 31. mar 2012, 06:30 (CEST)

Dette kaster lidt lys over sagen, men ikke nok der er tvivl om det er F.E. Meyer eller W.F. Meyer. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 31. mar 2012, 07:36 (CEST)

Artiklen Københavns Hovedbanegård angiver L.F. Meyer (eller Meier) som arkitekt. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 31. mar 2012, 07:57 (CEST)

Roskilde Museum har udgivet en lille bog i 1997. Deri fastslås (i modsætning til den artikel du først henviser til) at strækningen og bygningerne udføres som totalentreprise af Fox, Henderson & Co og at den ansvarlige ingeniør var William Radford, der også har signeret bygningstegningerne som øverste ansvarlige. Meyers signatur findes på to acisseboder opført ved Københavns Banegaard, signaturen kan iflg. bogen tolkes som J.F. Meyer. Radford har i 1845 anbefalet ansættelse i "ingeniørbureauet" af en arkitekt Meyer der som hovedingeniørens arkitektoniske assistent idet "Meyer er den eneste danske arkitekt der efter flere års ophold i udlandet og senere arbejde ved det vidtløftige jernbanebureau i Altona har erhvervet fuldkommen indsigt i den arkitektoniske del af jernbanefaget". Det fastslås også at i bogen om C.F: Hansen fra 1995 nævnes kun W.F. Meyer som midt i 1840'erne virkede i Slesvig by. "Intet tyder på at denne arkitekt har arbejdet for Det Sjællandske Jernbaneselskab". --John (diskussion) 31. mar 2012, 08:14 (CEST)

"L.F. Meyer (Meier)" nævnes af kunsthistorikeren Ida Haugsted i bogen Tryllehaven Tivoli fra 1993. Haugsteds bøger er altid baseret på grundige arkivstudier. Men bogen om banegården fra 1997 er nyere og uden tvivl mere aktuel, så tak for det. Vi kommer det vist ikke nærmere. Jeg kan tilføje, at arkitekten ved jernbanen i Altona var den lokale stadsbygmester Heinrich Oskar Winkler, hvis banegård fra 1844 stilistisk har en del til fælles med den i Roskilde. Jernbanebyggeri var helt nyt i Danmark i 1840'erne, så det mest sandsynlige er netop en udlænding eller en internationalt orienteret arkitekt - som holsteneren Winkler, eller en elev af ham. W.F. Meyer havde ganske rigtigt ingen erfaring med jernbanebyggeri overhovedet, så han forekommer helt usandsynlig. --KLN (diskussion) 31. mar 2012, 10:16 (CEST)