Diskussion:Rundkredspædagogik
Da ordet er et karakteristisk eksempel på politisk sprogbrug, forekom det mig at være det bedste at illustrere med en lige så karakteristisk ordveksling.
Hensigten med artiklen er at give information, ikke at pege fingre den ene eller anden vej.
Måske burde man slå efter dér hvor ordet blev anvendt først, iflg det oplyste i åbningstalen, dvs. primo oktober året før.
--Bjoerna 13. jan 2006 kl. 08:03 (CET)
Uddrag fra SMs tale 7.10.2003, hentet fra Statsministeriet. Inddrages ved en senere lejlighed, --Bjoerna 13. jan 2006 kl. 10:06 (CET)
Vort samfund bygger på, at hver enkelt gør en positiv indsats, og at en særlig indsats bliver anerkendt. Omvendt skal den enkelte også mærke konsekvensen, hvis man ikke lever op til sine forpligtelser. Den enkelte skal opleve, at der gælder ”noget for noget”.
Der har i nogle årtier været tilbageholdenhed med at stille krav og vise konsekvens.
I skolerne er de faglige krav blevet slækket. Måske af frygt for, at kontante faglige krav ville være til ugunst for de svageste. Men skadevirkningen er alvorlig. De svageste elever er blevet ladt i stikken. Og danske skoleelever klarer sig dårligere end elever i andre lande på en række afgørende punkter.
Der er kun én vej fremad. Vi skal til at oppe os. Vi skal simpelt hen være endnu dygtigere. Vi skal højne de faglige krav over alt i uddannelsessystemet.
Vi skal indse, at en vis portion paratviden er nødvendig. I tre årtier er der kastet vrag på paratviden. Den er blevet opfattet som sort skole, udenadslære og terperi.
Det er som om, at indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: ”Hvad synes du selv?”
Det kan være udmærket at sidde i rundkreds og diskutere og føre en samtale med hinanden. Men den første forudsætning for at føre en meningsfyldt samtale er altså, at man ved, hvad man snakker om. Hvis ukvalificerede meninger bliver lige så gangbare som kvalificeret viden, så ender det alt sammen i tomhed og dumhed. Og hvis man er nødt til at slå op i et leksikon eller på Internettet, hver gang man nærmer sig noget konkret, så bliver det altså en noget tung samtale.
Vi skal ikke have sort skole. Vi skal tværtimod have en levende skole med børn og unge, der kan tænke selv, danne sig holdninger og kommunikere. Men også ved, hvad de snakker om.
Derfor har vi gennemført reformer af folkeskolen, gymnasiet, erhvervsskolerne og universiteterne. Derfor vil vi gennemføre løbende vurderinger af, om der læres det, der skal.
Og vi vil belønne en ekstra indsats. Tag blot ét eksempel: Gymnasieelever skal leve op til skærpede faglige krav og ikke pjække fra skole. Til gengæld vil regeringen foreslå, at gymnasieelever, som gør en særlig indsats ved at tage ekstra fag på højt niveau, bliver belønnet. Noget for noget. (Skrev Bjoerna (diskussion • bidrag) 13. jan 2006, 11:06. Husk at signere dine indlæg.)
- Gæst:
- Denne artikel er usaglig. Den handler ikke om rundkredspædagogi, men om hvad Anders F. Rasmussen har sagt om rundkredspædagogi. Men bør ikke degradere værdien af en denne encyklopædi, ved at bruge enkelte artikler til at lufte egen personlige politiske utilfredsheder.(Skrev 93.178.171.156 (diskussion • bidrag) 17. aug 2009, 23:11. Husk at signere dine indlæg.)