Efterklangstid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Efterklangstiden er den tid, det tager lydniveauet (efterklangen) at falde med 60 dB, efter at lydkilden (fx et klap) er stoppet. [1]

Overfladerne i et givent lokale har stor indflydelse på efterklangstiden – altså, hvor længe en lyd er om at fortone sig i rummet.

Hårde, glatte overflader som beton og murværk har en lang efterklangstid, mens materialer med åben, porøs struktur, som for eksempel akustikplader, mineraluld og tekstiler, giver en kort efterklangstid. Jo større rummet er, jo længere er efterklangstiden også.

Badeværelser og kirker har eksempelvis en lang efterklangstid og en "rungende" eller klangfuld lyd.

I boligers opholdsrum bør efterklangstiden være kort og må ikke overstige 0,4 sekunder.[2]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Statens Bygningsinstitut Arkiveret 7. maj 2022 hos Wayback Machine.
  2. ^ "Høreforeningens tilgængelighedsguide" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. april 2016. Hentet 15. december 2010.