Erik Ingemann Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erik Ingemann Nielsen
Født 1959 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Journalist, radiovært, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik Ingemann Nielsen ( født 1959 i Randers) er en dansk radiovært, forfatter, konferencier, journalist og podcaster. Erik Nielsen opfandt i 2017 sammen med P4-vært Jakob Risbro 'Brunsvigerens Dag', som fejres hvert år den 11. oktober. I forbindelse med Brunsvigerens Dag udnævnes hvert år brunsvigerambassadører. Blandt ambassadører er den fynske sangstjerne , tv-kokken Claus Holm, den socialdemokratiske tidligere forsvarsminister Trine Bramsen, ex-klimaminister Dan Jørgensen og en stribe andre primært fynske kendisser. Erik Ingemann Nielsen udgav i 2019 Bogen om Brunsvigeren på forlaget Turbine. Han medvirker desuden i 2021 i tv-programmet Ingemann og Fyn. I 2018 lavede Erik Ingemann Nielsen sammen med radiovært Jesper Lind årets mest aflyttede radioprogram, da de den 30 september udkom på DR P4 med et 6-timers direkte mindeprogram i anledning af Kim Larsens død. Erik Nielsen er kendt som sportsjournalist, hvor han i 19 sæsoner kommenterede sport på DRs P3. Han har arbejdet på TV Aalborg 1988-91, TV 2/Bornholm 1993-94, Horsens Folkeblad 1994-97. Danmark Radio på Fyn 1997, hvor han var i 25 år, inden han i 2022 blev ramt af en blodprop i hjernen. Erik Nielsen har udgivet bøgerne Sportens Stemmer ( 2013) om danske sportskommentatorer på radio og tv, Gudmekongerne - Bogen om GOG (2017), Bogen om Brunsvigeren ( 2019). Kuglepen - Bogen om Tommy Poulsen ( 2021), Mål i Odense ( 2024). Erik Nielsen har desuden oversat den prisvindende fodboldbog 32 Programmer af Dave Roberts (2013).