Generationsskifte (erhverv)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Generationsskifte. (Se også artikler, som begynder med Generationsskifte)

Generationsskifte i familievirksomheder sker, når den yngre generation overtager familievirksomheden. Det kan være både søn og datter der overtager virksomheden.

Et generationsskifte i en virksomhed betyder en hel eller delvis overdragelse af ejerskabet. Generationsskiftet sker oftest som følge af ejerens alder og kan både ske ved arv eller i levende live. Hvis generationsskiftet ikke er planlagt, vil virksomheden overgå til arvingerne.

Omfang[redigér | rediger kildetekst]

Det anslås, at omkring halvdelen af de virksomheder, der blev grundlagt i 1960’erne står overfor at skulle overdrage virksomheden til næste generation. Erhvervsstyrelsen anslår, at 10.500 familieejede virksomheder vil stå overfor et generationsskifte indenfor de næste 10 år[1].

Betydning[redigér | rediger kildetekst]

Erfaringer viser, at et generationsskifte er en milepæl i virksomhedens historie. Et generationsskifte er oftest omkostningstungt for den enkelte virksomhed, fordi det kræver både menneskelige og økonomiske ressourcer at gennemføre.

I de tilfælde, hvor generationskiftet bliver for dyrt eller børnene ikke vil overtage virksomheden, ender det oftest med salg til fremmede ejere eller lukning af selskabet.

Økonomi[redigér | rediger kildetekst]

Et generationsskifte er ressourcekrævende. Beregninger viser, at et generationsskifte koster en virksomhed mellem 25 og 76 pct. af dens egenkapital[2].

Ved et generationsskifte med succession skal virksomheden betale udbytteskat på 42 pct. samt bo- og arveafgift på 15 pct.

Personlige aspekter[redigér | rediger kildetekst]

De personlige aspekter i et generationsskifte er også en udfordring. Virksomhedsejeren har ofte svært ved at give sit livsværk videre, og det er ikke sikkert, at børnene ønsker at spille en central rolle i virksomheden fremover.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Erhvervsstyrelsen" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. januar 2014. Hentet 25. juni 2013.
  2. ^ Revisionsfirmaet Ernst & Young (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]