Grundtvigsk Forum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grundtvigsk Forum
Folkekirken
Vartov i København
Generelle informationer
Type Kristelig forening
Hjemsted Farvergade 27
1463 København K, Danmark
Grundlagt 1898
Nøgleperson Kirsten M. Andersen (formand, 2024)
Ulla Morre Bidstrup (næstformand, 2024)[1]
Medlemmer o. 14.000
Tidligere navn "Kirkeligt Samfund" til 2007
Medlem af Folkekirken
Medlemsblad "Grundtvigsk Tidende" (tidsskrift[2])
Eksterne henvisninger
http://www.grundtvig.dk
CVR-nummer 56852417 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Grundtvigsk Forum ligger i København
Grundtvigsk Forum
Grundtvigsk Forum
Vartovs placering i København

55°40′31.94″N 12°34′18.16″Ø / 55.6755389°N 12.5717111°Ø / 55.6755389; 12.5717111

Grundtvigsk Forum er en forening med afsæt i præsten, poeten og politikeren N.F.S. Grundtvig og holder til i bygningen Vartov, hvor Grundtvig var præst. Foreningen har medlemmer og aktiviteter i hele Danmark.

Grundtvigsk Forum rummer både et akademi, et bibliotek, en skoletjeneste, et tidsskrift og afholder arrangementer af vidt forskellig karakter. På tværs af det hele er en interesse for N.F.S. Grundtvigs tanker om frihed, ånd og fællesskab – og en nysgerrighed efter, hvad man kan bruge Grundtvigs tanker til i dag.

Grundtvigsk Forum blev etableret som forening i 1898 og hed Kirkeligt Samfund frem til 2007. Grundtvigsk Forum har omkring 14.000 medlemmer, der enten er den del af foreningens 110 lokale fællesskaber, eller er meldt ind i foreningen som personlige medlemmer.[3]

Grundtvigsk Forums øverste ledelse er foreningens styrelse, der vælges på årsmødet hvert år. Styrelsen er organiseret som et forretningsudvalg og tre hovedudvalg; Kirkepolitisk udvalg, Skolepolitisk udvalg og Kultur- og Samfundspolitisk udvalg.[3]

Vartov[redigér | rediger kildetekst]

Vartov er et historisk hus. Ikke kun fordi bygningens første sten blev lagt for omkring 300 år siden, men også på grund af den unikke arkitektur og de historiske begivenheder og personligheder, der har været i huset. På grunden, hvor Vartov ligger i dag, har der ligget en klædefabrik i 1500-tallet, og astronomen Tycho Brahe har haft stjerneobservatorium her.[4]

I 1724 påbegyndtes byggeriet af et hospital eller det, vi i dag ville kalde for et plejehjem. Det hørte under fattigvæsenet, og beboerne var af de mere 'skikkelige' fattige, typisk ældre kvinder, der havde gjort tjeneste hos velhavende familier, og som af dem fik opholdet på Vartov Hospital betalt som tak for tro tjeneste. Disse beboere fik navnet 'Vartouskjellinger' af filosoffen Søren Kierkegaard, og derfor blev N.F.S. Grundtvig – da han tiltrådte embedet som præst ved hospitalskirken i 1839 – kaldt 'kællingepræsten'. Titlen var ikke fornem, men det var en stilling som Grundtvig satte stor pris på. Han besad posten i 33 år, og kirken blev et københavnsk tilløbstykke med den karismatiske præst. Siden da har Vartov været uløseligt forbundet med Grundtvig.[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Styrelse hos Grundtvigskforum.dk
  2. ^ "Grundtvigsk Tidende" hos Grundtvigskforum.dk
  3. ^ a b Foreningen hos Grundtvigskforum.dk
  4. ^ a b Grundtvigsk Forums huse hos Grundtvigskforum.dk

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]