Internacia Fervojista Esperanto-Federacio

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Internacia Fervojista Esperanto-Federacio (forkortet IFEF eller I.F.E.F.) er en verdensomspændende forening for jernbaneansatte esperantotalende. Den blev grundlagt i 1948 og følger i fodsporene på sin forgænger IAEF, som startede i 1909. IFEF er registreret som fagsektion inden for verdensesperantoforeningen UEA siden 1953 og er ligeledes medlem af FISAIC (den internationale kulturforbund for jernbaneansatte)[1]. IFEFs mål er at udbrede kendskabet til og brugen af esperanto blandt administrationer, firmaer og ansatte med relation til jernbaner. Foreningens motto er: ’Skinner forbinder landene, esperanto forbinder folkene’[2].

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Starten var en meddelelse i UEAs blad Esperanto i marts 1909 indsat af de franske jernbanemand Armand Berlande. Som følge af denne notits blev Internacia Asocio de Esperanto-Fervojistoj (IAEF) grundlagt under den 5. UEA-kongres i Barcelona i september samme år. Den nye forening udgav bladet Fervojista Esperantisto og havde en del aktiviteter.I denne periode var der mange lovende forsøg med ordbogsarbejde, udgivelse af magasiner og i det hele taget praktisk anvendelse af sproget. Der var ikke mange personlige, fysiske møder, kun ved IAEF-møder under de årlige UEA-kongresser.

Efter 2. Verdenskrig blev Internacia Fervojista Esperanto-Federacio grundlagt under SAT-kongressen i Amsterdam den 4. august 1948 og genoptog IAEFs målsætning og arbejde. I maj 1949 blev den første kongres afholdt med 149 deltagere fra 8 lande, og her blev det bestemt, at ud over møderne på UEAs kongresser ville man årligt holde sin egen kongres med fagligt, kulturelt og udflugtsprogram.

Foreningsblad[redigér | rediger kildetekst]

IFEF udgiver bladet Internacia Fervojisto, og her kan man læse om f.eks.:

  • IFEFs aktiviteter
  • jernbanenyheder fra hele verden
  • information om kommende arrangementer
  • rapporter om tidligere kongresser

En del af IFEFs landsforeninger udgiver eget blad.

Ordbogsarbejde[redigér | rediger kildetekst]

IFEF deltager i RailLex[3]. Arbejdet består i oversættelse af mere end 16.000 jernbaneterminer til så mange sprog som muligt i UICs (den internationale jernbane-union) ordbog. Esperanto findes mellem ca. 20 andre sprog og er et af de mest komplette afsnit, fordi man i IFEF året rundt arbejder i en international gruppe, pr. mail eller på fysiske møder.

IFEFs landsforeninger[redigér | rediger kildetekst]

  • Belgien Belgien: Belga Esperanto Fervojista Asocio (BEFA)
  • Bulgarien Bulgarien: Bulgara Fervojista Sekcio de Bulgara Esperanto-Asocio
  • Danmark Danmark: Dana Esperantista Fervojista Asocio (DEFA)
  • Frankrig Frankrig: Franca Fervojista Esperanto-Asocio (FFEA)
  • Italien Italien: Itala Fervojista Esperanto-Asocio (IFEA)
  • Japan Japan: Japana Esperantista Ligo Fervojista (JELF)
  • Jugoslavien Jugoslavien (tidligere: Jugoslavia Asocio de Fervojistoj-Esperantistoj (JAFE), nu Serba Asocio de Fervojistoj
  • Kina Kina: Ĉina Fervojista Esperanto-Asocio (ĈFEA)
  • Kroatien Kroatien: Kroata Fervojista Esperanto-Asocio (KFEA)
  • Norge Norge: Norvega Esperantista Fervojista Asocio (NEFA)
  • Polen Polen: Pola Esperantista Fervojista Asocio (PEFA)
  • Rumænien Rumænien: Rumana Esperanto Fervojista Asocio (REFA)
  • Serbien Serbien: Serba Asocio de Fervojistoj
  • Slovakiet Slovakiet: Slovaka Asocio de Fervojistoj Esperantistoj (SAFE)
  • Slovenien Slovenien: Fakkomitato de Fervojistaj Esperantistoj en Slovenio
  • Spanien Spanien: Hispana Esperanto Fervojista Asocio (HEFA)
  • Tjekkiet Tjekkiet: Ĉeĥa Fervojista Esperanto-Asocio
  • Tyskland Tyskland: Germana Esperanta Fervojista Asocio (GEFA)
  • Ungarn Ungarn: Hungara Fervojista Esperanto-Asocio (HFEA)
  • Østrig Østrig: Aŭstria Fervojista Esperanto-Federacio (AFEF)

Kongresser[redigér | rediger kildetekst]

IFEF-kongresser foregår hvert år, altid i forskellige lande. De seneste kongresser:

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ http://fisaic.org/files/Organigramm_Kontaktdaten_2019_04_11.pdf på tysk, fransk og engelsk (kontrolleret 6. juni 2019)
  2. ^ http://ifef.free.fr/spip/spip.php?article40 (kontrolleret 6. juni 2019)
  3. ^ https://uic.org/terminology på engelsk (kontrolleret 6. juni 2019)
  4. ^ http://haut-rhin.foxoo.com/congres-desperanto%2Ccolmar,nx17020217083831677.html Arkiveret 10. oktober 2018 hos Wayback Machine på fransk (kontrolleret 6. juni 2019)
  5. ^ https://agenda.colmar.fr/groupe-vogesia-aux-catherinettes på fransk (kontrolleret 6. juni 2019)
  6. ^ http://www.rai.tv/dl/RaiTV/programmi/media/ContentItem-2a1fe5a8-bcd6-4275-95b2-0d36bae08e6a-tgr.html?refresh_ce#p=0 RAI TV 2014-05-21 (8'35" - 10'55), på italiensk (kontrolleret 6. juni 2019)
  7. ^ http://www.provincia.ap.it/archivio10_notizie-e-comunicati_0_963_0_1.html Net-portal om provinsen Ascoli Piceno, 2014-05-20, på italiensk (kontrolleret 6. juni 2019)
  8. ^ http://www.ilquotidiano.it/articoli/2014/05/17/120883/al-via-il-66-congresso-internazionale-dei-ferrovieri-esperantisti 2014-05-17, på italiensk (kontrolleret 6. juni 2019)
  9. ^ http://www.soendagaften.dk/arkiv/1998/980801.html (kontrolleret 8. juni 2019)