Istrehågan
Istrehågan er en gravplads fra jernalderen i Tjølling på grænsen mellem Larvik og Sandefjord i Vestfold i Norge.[1][2] Stensætningerne stammer fra mellem 400-600 e.Kr. Oldtidsmindet er automatisk fredet efter kulturminneloven.
Kulturmindet består af tre stensætninger og to store skibssætninger, den største er 25 meter lang og består af 18 rejste sten. I gravene er der, bortset fra menneske- og dyreknogler, fundet bjørneklør, en nål, spillebrikker af ben, jernnagler, keramik og en dekoreret benkam.[3]
Stednavnet har uvis betydning, men Istra er en å i området, og det første led, Istra-, kan derfor være et elvnavn af uvis betydning.[4] Istros (græsk Ιστρος) var en flodgud i Skythien og det nordøstlige Europa, forbundet med Donaus nedre løb i dagens Rumænien.[5] I antikken var Donaus nedre løb kendt som Ister eller Hister.[6]
Gården Istre har navn efter åen Istra, der løber mod syd. Istre er en meget gammel gård, som gennem århundrederne har udskilt en række yngre gårde. Mellem Istre-gårdene ligger Vestad (Ve- = fredhelligt sted),[7] hvor der er fundet et sjældent romersk sværd.[8]
Arkæologen Elizabeth Skjelsvik foretog udgravninger af Istrehågan 1959-62,[9] hvorefter anlægget blev rekonstrueret, som man mente, det oprindelig havde set ud. Nærliggende fund stammer fra bosætninger i kortere og længere perioder gennem både stenalderen og bronzealderen.
I nyere tid er der mistanke om, at oldtidsmindet bruges til ofring af dyr.[10]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Jøranlid, Marianne (1996). 40 trivelige turer i Sandefjord og omegn. Vett Viten. Page 123. ISBN 9788241202841.
- ^ Davidsen, Roger (2008). Et Sted i Sandefjord. Sandar Historielag. Page 144. ISBN 9788299456753.
- ^ https://www.gravgaver.no/gravminne-istrehagan.htm
- ^ Norsk etternamnleksikon, s. 210
- ^ https://www.theoi.com/Potamos/PotamosIstros.html
- ^ https://www.livius.org/articles/place/danubius-danube/
- ^ https://ordbok.uib.no/ve
- ^ https://nyweb.vfk.no/meny/tjenester-og-fagomrader/kulturarv/kulturarvartikler/jaberg-istrehagan-marumdalen-haugen-og-vestad/# (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ https://www.duo.uio.no/handle/10852/56317
- ^ https://www.nrk.no/norge/fylkeskommunen-vurderer-a-ga-til-politiet-etter-funn-ved-oldtidsminne-i-larvik-1.15120837