Jakob Olrik
Jakob Olrik | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1973 |
Far | Mikael Olrik |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Debattør, fagbogsforfatter, sexolog |
Eksterne henvisninger | |
Jakob Olriks hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jakob Olrik (født 1973[1]) er en dansk forfatter og debattør. I 1994 blev han producer for teatergruppen Antropopiselskabet.[2] Han har sidenhen beskæftiget sig med markedsføring, PR, tv-produktion og ejendomsudvikling.
Sexologi[redigér | rediger kildetekst]
Jakob Olriks arbejde for at udbrede kendskabet til sexologi begyndte med stiftelsen af sexolog- og parterapiuddannelsen,[3] som han startede i 2006 sammen med Joan Ørting og derefter var rektor for frem til 2009. Jakob Olrik er foredragsholder[4] og har siden 2013 turneret Danmark rundt med showene Kvinde, kend din mand og Mer' og bedre SEX.
Jakob Olrik var vært og konceptudvikler på det prisbelønnede DR2-program I seng med DR2[5] og har desuden medvirket i flere TV-programmer som Zulu Djævleræs, Spiegel TV og ZDF i Tyskland- Han har også deltaget i DR1’s Kender du typen (2016).[6][7]
I 2017 var Olrik vært på en DR2-temalørdag med programmet Fremtidens sex.[8]
Olrik har ved flere lejligheder deltaget i Radio24syv,[9][10] P1 og er fast ugentlig gæst på Nova FM i Aftenklubben.
Jakob Olrik er debattør og har skrevet om parforhold, kønsroller, kærlighed og sex i bl.a. Politiken, Jyllands-Posten, Information, BT, Ekstra Bladet og Euroman. Derudover har han udgivet artikler ved instituttet for fremtidsforskning Scenario.
Han blogger desuden fast på sit eget website.[11]
I maj 2018 lancerede Jakob Olrik sin podcast Jakobs Sofa[12], hvor han optager samtaler med forskellige klienter om kærlighed og sex.
Iværksætteri[redigér | rediger kildetekst]
Jakob Olrik er stifter af selskaberne Factory Group, Villa Wilder, legalizer, Joan Ørting aps og Olrik Consult.[13]
Jakob Olrik har desuden været direktør for eventbureauet Under Overfladen[14] (2013-2014), der havde til huse på Det Gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund. Her var han initiativtager til bl.a. foredragsfestivalen Talebobler i Akvariet og Frost-festivalen[15].
Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]
- Mer’ og bedre sex. Gyldendal (2010)
- Kvinde, kend din mand. Politikens Forlag (2013)
- Natsværmer. Politikens Forlag (2016)
- Kærlighedens mysterier. Gyldendal (2020)
Familie[redigér | rediger kildetekst]
Jakob Olrik har datteren Katinka Olrik. Jakob Olrik er søn af kunstmaler og arkitekt MAA Mikael Olrik.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Den mest alsidige radiostation i hovedstaden - lyt til 902FM.com". Radio 902FM.
- ^ "Omtale". www.liljascherfig.dk.
- ^ "Forfatter - Jakob Olrik". www.bibliotekspenge.dk.
- ^ "Jakob Olrik | Billetter". jakobolrik.dk.
- ^ "Eurovision Creative Forum announces the winners of the best Public Service Broadcasting programme formats". ebu.ch. 2010-09-13. Arkiveret fra originalen 24. september 2010. Hentet 2015-08-08.
- ^ "Kender du typen? 2016 (7) | DRTV". DR. 24. september 2018. Hentet 2018-10-31.
- ^ "DR om svipser i Kender Du Typen?: Vi er mega ærgerlige | Lev nu | DR". www.dr.dk. 5. april 2016. Hentet 2018-10-31.
- ^ "Mød Samantha: Sexrobotten med kunstig intelligens". DR.
- ^ ""Kærligheds remix"". Arkiveret fra originalen 9. april 2018. Hentet 9. april 2018.
- ^ ""Opgør med normer"". Arkiveret fra originalen 9. april 2018. Hentet 9. april 2018.
- ^ "Jakob Olriks hjemmeside". jakobolrik.dk. Hentet 2018-10-31.
- ^ "Jakobs Sofa on Apple Podcasts". Apple Podcasts. Arkiveret fra originalen 7. september 2021. Hentet 11. august 2020.
- ^ "Jakob Olrik på ownr.dk". ownr.
- ^ "Sexekspert fylder tomme akvarier med kultur". Politiken. 14. jan. 2014.
- ^ "Talebobler i Akvariet - Lounge | TV 2 Lorry". 19. december 2013 – via www.tv2lorry.dk.