Spring til indhold

Johann Eleazar Zeissig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johann Eleazar Zeissig
Personlig information
Født7. november 1737 Rediger på Wikidata
Großschönau, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død23. august 1806 (68 år) Rediger på Wikidata
Dresden, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstmaler, universitetsunderviser Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKunstakademiet i Dresden Rediger på Wikidata
ArbejdsstedDresden, Paris Rediger på Wikidata
EleverChristian Leberecht Vogel Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Eleazar (eller Elias) Zeisig, kaldet Schönau eller Schenau, (født 7. november 1737 i Gross-Schönau ved Zittau, død 23. august 1806 i Dresden) var en tysk maler og raderer.

Søn af en fattig linnedvæver rømte han hjemmefra til Dresden, blev skriver hos en advokat, men tog natten til hjælp til tegneøvelser, så han til sidst optogs som elev på Akademiet. Han blev elev af Silvestre og rejste på dennes tilskyndelse 1770 til Paris, hvor Silvestre fortsatte hans uddannelse, medens Zeissig på egen hånd lagde sig efter den Greuzeske manér. 1772 blev Zeissig direktør for tegneskolen ved porcelænsfabrikken i Meissen, 1774 professor ved, 1777 direktør for Akademiet i Dresden.

Zeissig malede mest portrætter og genrestykker. Til hans betydeligste værker hører: Den kurfyrstelige familie (1772) i Dresdens Galleri, der også ejer Skolepigen. I Dresdens Kreuzkirche ses Korsfæstelsen (1790). Blandt raderingerne nævnes 10 blade fra Paris’ omegn, Moritz af Sachsen m. v.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | rediger kildetekst]