Joldelund
Joldelund | |
Vindmølle i Joldelund | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Nordfriesland |
Amt | Midterste Nordfrisland |
Borgmester | Gisela Rabe |
Statistiske data | |
Areal | 19,12 km² |
Højde | 26 m |
Indbyggere | 716 (31/12/2018) |
- Tæthed | 37 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | NF |
Postnr. | 25862 |
Tlf.-forvalg | 04673 |
Koordinater | 54°39′05″N 09°08′14″Ø / 54.65139°N 9.13722°Ø |
Hjemmeside | www.amt-bredstedt-land.de |
Beliggenhed af kommune Joldelund i Landkreis Nordfriesland | |
Joldelund eller Hjoldelund er en landsby og kommune beliggende omtrent 28 km sydvest for Flensborg på gesten (midtsletten) i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Den samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i kommunefællesskab Midterste Nordfrisland (Amt Mittleres Nordfriesland). Joldelund er sogneby i Joldelund Sogn (Hjoldelund Sogn). Sognet lå i Nørre Gøs Herred (Bredsted Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Joldelund er første gang nævnt 1445/1450. Forleddet kan være genitiv af mandsnavn *Hialli[1] (Hjolde), kan beskrive en forhøjning[2] (sml. mda. hjald, glda. hiall, oldisl. hjallr) eller kan være afledt af oldnordisk hildr i betydning kamp[3]. På dansk findes både formen Joldelund og Hjoldelund. På sønderjysk skrives bynavnet Joljlunj. Med under Kommunen hører lokaliteterne Joldelundmark og den på vejen til Sillerup beliggende Sønderland (Süderland).
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Området bestod tidligere især af hede og mose, hvis produkt, tørv, var en vigtig indtægtskilde for beboerne[4]. Derom minder endnu stednavne som Hjælmmose (Jalmmose), Hørmose og Klynemose. Jorderne er sandede og magre. Den syd for byen beliggende Østenå danner sogne- og kommunegrænsen til Trelstrup (Trelstrup Sogn). Åen munder sydvest for byen ved Almtrup i Arlåen. Højeste punkt er Kambjerg (Kammbarg), beliggende vest for byen. Navnet Kambjerg synes subst. kam (oldord. kambr), anvendt vom takkede højderygge, navnet indgår også i norske fjeldnavne. Syd og sydvest for Joldelund ligger engarealerne Lykke (Lück) og Stub (Stop)[5]. Nordøst for byen udspringer Goldebækken.
Byens romanske stenkirke er fra 1200. Joldelunds vindmølle er fra 1771. Skolesproget på distriktsskolen i Joldelund var dansk i årene før krigen 1864. Kommunen er overvejende landbrugspræget, nord for Østenå er der flere vindmølleanlæg (vindmøllepark).
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- J.P. Trap: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, bind I-II; Kjøbenhavn 1864 Arkiveret 13. juli 2018 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Joldelund kommune (tysk)
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 426
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. udgave, Neumünster 1992, s. 366
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 181
- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 3. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 154
- ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 434 f.