Københavnkalk
Københavnkalk (også stavet københavnskalk;[1] eller kalksandskalk, tidligere kaldet saltholmskalk eller kokkolitkalk,[2] på engelsk kaldet København Limestone eller Copenhagen Limestone) er en sandet danienkalksten af meget vekslende hårdhed og med et betydeligt indhold af flint,[3][4] som forekommer under store dele af København, men intetsteds kan iagttages i blotninger.
Dannelse og sammensætning[redigér | rediger kildetekst]
I modsætning til den underliggende bryozokalk viser københavnkalken ikke dennes hvælvede bankestrukturer, men er vandret lagdelt, se foto, sandsynligvis som følge af, kalken er aflejret i et lavvandet hav præget af bølgeaktivitet,[6] idet den lave vanddybde sikkert skyldtes tektonisk hævning af det danske område.[7]
Traditionelt har man inddelt kalken i en sandet type kaldet “kalksandskalk” og en slammet type kaldet “blegekridt”, afhængig af mængdefordelingen af groft hhv. fint kalksediment. I forbindelse med et planlagt, men aldrig fuldført tunnelbaneprojekt i København i 1960'erne blev københavnkalken under byen undersøgt i detaljer, og inddelt i en øvre, mellem og nedre del:[3][8][9]
- øvre: sandet, regelmæssigt lagdelt kalk med flintlag
- mellem: nodular eller bioturberet[a] sandet kalk med flintlag
- nedre: mørkgrå sandet lagdelt kalk med mergellag og flint, glaukonit og pyrit
Kalken er opbygget af lysegrå eller hvidgrå[10] lag med vekslende hårdhed og tykkelse, typisk med 20-40 cm tykke flintlag, som lokalt kan nå op til 1 m tykkelse, og som kan følges over længere afstande.[11]
I en udgravning i københavnkalk i Malmö er der beskrevet dobbeltlag af flint, som forekommer som enten lag eller linser af grå til mørkgrå flint, vekslende med flintnoduler.[12]
Geofysiske logs er velegnede til underinddeling af københavnkalken,[13][14][15][16] idet kalken fremviser karakteristiske lag med høj densitet eller radioaktivitet, som kan følges over længere afstande.
Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]
Københavnkalk er kun naturligt blottet på Saltholm, hvor den tidligere var genstand for brydning. Kalkgraven er nu vandfyldt.
I Limhamn kalkbrud er københavnkalk tidligere, i stil med den underliggende bryozokalk, udnyttet til cementfremstilling.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ dvs. med gravegange fra dyr på havbunden
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Københavnskalk, artikel af Erik Thomsen i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. september 2023
- ^ Hennig, A. (1899): Studier öfver den baltiska Yngre kritans bildningshistoria, Geologiska Föreningen i Stockholm Förhandlingar 21, 19-82 and 133-188, Stockholm 1899
- ^ a b Stenestad, E. 1976: Københavnsområdets geologi især baseret på citybaneundersøgelserne. DGU 3. Rk., 45, 149 sider
- ^ København - geologi, artikel af Gunnar Larsen, i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 13. september 2023
- ^ J. Galsgaard (2014): Flint in the Danian København Limestone Formation, 23 sider, på geo.dk
- ^ Andersen, S.A. 1944: Det danske landskabs historie, Danmarks geologi i almenfattelig fremstilling, 2. stærkt forøgede udgave, I. bind Undergrunden, 480 pp, Populær-Videnskabeligt Forlag, København
- ^ Surlyk, F. 1997: A cool-water carbonate ramp with bryozoan mounds: Late Cretaceous-Danian of the Danish Basin. In: James, N.P. and Clarke, J.D.A. (eds.): Cool-water carbonates, SEPM Special Publication No. 56, s. 293-307
- ^ Knudsen, C., Andersen, C., Foged, N., Jacobsen, P.R. & Larsen, B. 1995: Stratigraphy and engineering geology of København Limestone. Proceedings from XI ECSMFE, Copenhagen 1995, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 11, Vol. 5, s. 117-126
- ^ Foged, N., Jacobsen, L., Jackson, P. & Erichsen, L. 2007: Rock Mass Characterization for Tunnels in the Copenhagen Limestone. Proceedings from 11th ISRM Congress, Lisbon 2007, s. 1025-1030
- ^ Peter Gravesen, Merete Binderup, Michael Houmark-Nielsen og Johannes Krüger (2017): Geologisk Set - Sjælland og øerne. GO Forlag, s. 255-256
- ^ Metroselskabet 2009: Cityringen. CW-PI-3 Geological analysis and modelling, technical report no. MCW-2-PMT-PM-Gen-REP-601, version 3.0, dated 2009-12-18, prepared by SAHA, HEO and NFOX, 66 pp.
- ^ Jacobsen, P.R. 1994: Geological description of the Lernacken II test pit. DGU/PRJ 08.02.94, 3 pp.
- ^ Klitten, K., Plough, C. & Olsen, H. 1995: Geophysical log stratigraphy of the København Limestone. Proceedings from XI ECSMFE, Copenhagen 1995, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 11, Vol. 5, 127-134
- ^ Olsen, H. & Nielsen, U.T. 2002: Logstratigrafisk inddeling af kalken i Københavns-området. In: Frederiksen, J.K. et al. (eds.): Ingeniørgeologiske forhold i København, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 19, 35-42
- ^ Lund, N.S., Nielsen, L.H. & Knudsen, C. 2002: Københavns undergrund med fokus på Danien aflejringerne. In: Frederiksen, J.K. et al. (eds.): Ingeniørgeologiske forhold i København, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 19, 5-18
- ^ Metroselskabet 2009: Cityringen. CW-PI-3 Geological analysis and modelling, technical report no. MCW-2-PMT-PM-Gen-REP-601, version 3.0, dated 2009-12-18, prepared by SAHA, HEO and NFOX, 66 pp.
 | Spire Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |