Karlsvognen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Karlsvognen vist som en del af det større stjernebillede Store Bjørn (markeret med guld)

Karlsvognen er en asterisme, som indgår i stjernebilledet Store Bjørn. Den består af Store Bjørns syv klareste stjerner. Navnet "karl-" betyder mand, modsat kvindevognen, som er det gamle navn for Lille Bjørn.

I Frankrig hedder Karlsvognen La Casserole (kasserollen), i England i middelalderen The Plough (ploven), i Rom Septem Triones (de syv oksespand) og i USA The Big Dipper (den store øse).

Set fra Danmark kommer Karlsvognen aldrig under horisonten da den er cirkumpolar. De syv stjerner i Karlsvognen er:

  • Dubhe ((arabisk): bjørn) – Alfa (α) Ursae Majoris
  • Mirak[1] ((arabisk): lænder) – Beta (β) Ursae Majoris
  • Phecda ((arabisk): lår) – Gamma (γ) Ursae Majoris
  • Megrez ((arabisk): halerod) – Delta (δ) Ursae Majoris
  • Alioth ((arabisk): ged) – Epsilon (ε) Ursae Majoris
  • Mizar ((arabisk): lændeklæde) – Zeta (ζ) Ursae Majoris
    • Alcor ((arabisk): ydmyg) – 80 Ursae Majoris – visuel dobbeltstjerne til Mizar, anvendt til synstest.
  • Alkaid ((arabisk): bjørnens datter) – Eta (η) Ursae Majoris
Nordstjernens position i forhold til Karlsvognen

Karlsvognen som pegepind[redigér | rediger kildetekst]

Karlsvognens stjerner er i sig selv lette at finde på himlen, og de kan derfor også bruges til at lokalisere andre stjerner.

Den amerikanske stat Alaskas flag viser Karlsvognen og Nordstjernen i stiliseret form.
  • Nordstjernen eller Polaris i stjernebilledet Lille Bjørn findes ved at forlænge en ret linje fra Mirak (β) til Dubhe fem gange.
  • Hvis man forlænger en linje fra Megrez (δ) til Phecda (γ) kommer man til Regulus i stjernebilledet Løven.
  • Ved at forlænge en linje fra Megrez (δ) til Dubhe vil man få retningen mod Capella i stjernebilledet Kusken.
  • Castor og Pollux i stjernebilledet Tvillingerne kan findes ved at krydse fra Megrez (δ) til Mirak (β) og fortsætte i den retning.
  • Følges kurven i "vognstangen" fra Alioth via Mizar (ζ) til Alkaid kommer man til Arcturus og Spica i stjernebillederne Boötes og Jomfruen.


Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Politikens bog om stjernebillederne, oversat af Jan Teuber, 1990, Politikens Forlag A/S, ISBN 87-567-4693-8
  • Oversættelser af stjernenavne fra Terence Dickinson: Night Watch – An equinox guide to viewing the Universe, 1985, Camden House, ISBN 0-920656-27-7

Reference[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Teuber (1990)
AstronomiSpire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.