Kinnikinnick

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arctostaphylos uva-ursi var en af flere tørrede planter, der kunne indgå i kinnikinnick, som blev røget i pibe af flere indfødte amerikanere

Kinnikinnick (også stavet kinnikinic,[1]:71 kini-kenick,[2]:313 killickinnick,[3]:309 k’nick k’neck[4]:395 og flere andre måder) er betegnelsen for forskellige blandinger tørrede plantedele, som mange indfødte amerikanere brugte til piberygning, især før kommerciel tobak blev let tilgængelig i det 20. århundrede.[5] :8

”Kinnikinnick” betyder ”det som er blandet” på algonkinsk, enten cree eller chippewa.[6]:692 Kinnekinnick kunne gå under en anden betegnelse i andre stammer, som f.eks. larb blandt blackfoot folket.[7]:528

Kinnikinnick var værdsat af indfødte piberygere for den milde smag[8]:541 og også af mange hvide pelsjægere og tidlige nybyggere, der fandt ren, ægte tobak for stærk.[5]:8

Kinnikinnick i flere varianter[redigér | rediger kildetekst]

Der var flere varianter af kinnikinnick, men en udbredt blanding bestod af findelt eller smuldret Nicotina rustica (bondetobak), Rhus glabra (koralsumak) og den inderste, tynde bark af Cornus sericea (pilekornel).[5]:8 Andre brugbare kornel-sorter var Cornus amomum[9]:107 og Cornus stolonifera.[10]:57 Lidt tilsat fedt hjalp til at holde det tørrede plantesmulder sammen.[5]:8

Visse arapahoer udelod koralsumakken i deres blend.[1]:71 Tørrede og pulveriserede blade af en sort Viburnum ("arrowwood") var en rimelig erstatning for pilekornel i kinnikinnick.[2]:313 Omahaerne kunne endvidere gøre brug af inderbarken af en bestemt slags vilde rosenbuske.[3]:310 I mangel af den foretrukne Arctostaphylos uva-ursi (hedemelbærris) til kinnikinnick tørrede og pulveriserede indfødte i British Columbia bl.a både roden og bladene af den lokale baldrian (Valeriana sylvatica). Andre alternativer var bladene fra enten rosen- eller tranebærbuske (Vaccinium ovalifolium og Vaccinium parcifolium).[11]:495 For ældre lakotaer interviewet i 2008 var kinnikinnick lig med tørrede plantedele af hedemelbærris.[8]:539

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Anderson, Jeffrey D.: One Hundred Years of Old Man Sage. An Arapaho Life. Lincoln and London. 2003.
  2. ^ a b Thwaites, Reuben Gold (Ed.): Part I of Maximilian, Prince of Wied's, Travels in the Interior of North America, 1832–1834. Early Western Travels 1748–1846. Volume XXII. Cleveland, 1906.
  3. ^ a b Dorsey, J. Owen: Omaha Sociologi. Pp. 211-370. Smithsonian Institution. Bureau of Ethnology. Third Annual Report, 1881-1882. Washington, 1884.
  4. ^ Donaldson, Thomas: The George Catlin Indian Gallery in the U.S. National Museum (Smithsonian Institution) with Memoir and Statistics. 1885.
  5. ^ a b c d Linton, Ralph: Use of Tobacco among North American Indians. Field Museum of Natural History. Anthropology, Leaflet 15. Chicago, 1924.
  6. ^ Hodge, Frederick Webb (Ed.): Handbook of American Indians North of Mexico. Part 1. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 30. Washington, 1907.
  7. ^ McClintock, Walter: The Old North Trail. Life, Legends and Religion of the Blackfeet Indians. London, 1910.
  8. ^ a b Margalit, R., S. Watanabe-Galloway, F. Kennedy, N. Lacy, K. Red Shirt, L. Vinson and J. Kills Small: Lakota Elders’ Views on Traditional Versus Commercial/Addictive Tobacco Use; Oral History Depicting a Fundamental Distinction. Journal of Community Health. Vol. 38 (2013). Pp. 538-545.
  9. ^ Gilmore, Melvin R.: Uses of Plants by the Indians of the Missouri River Region. Reprinted form the Thirty-Third Annual Report of the Bureau of American Ethnology. Washington, 1919.
  10. ^ Smith, Hubert G.: Like-A-Fishhook Village and Fort Berthold, Garrison Reservoir, North Dakota. Washington: National Park Service, 1972.
  11. ^ Steedmen, Elsie Viault: The Ethnobotany of the Thompson Indians of British Columbia. Smithsonian Institution. Forty-Fifth Annual Report of the Bureau of American Ethnology. 1927-1928. Washington, 1930.