Portal:Historie/Udvalgt artikel/juni, 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tvillingtårnene World Trade Center brænder. American Airlines Flight 11 fløj ind i det nordlige tårn, til venstre, og lidt senere fløj United Airlines Flight 175 ind i det sydlige tårn, til højre..

Terrorangrebet den 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11. september 2001. Om morgenen den 11. september 2001 kaprede 19 mænd med tilknytning til al-Qaeda fire passagerfly. Terroristerne styrede to af flyene ind i World Trade Centers "tvillingetårne" (Twin Towers) i New York; et fly i hvert tårn. Begge tårne kollapsede efter hhv. 56 og 102 minutter pga. brand forårsaget af sammenstødet med flyene og eksplosionen af flybrændstof. Flykaprerne på det tredje fly styrede flyet ind i Pentagon-bygningen. Passagererne på det fjerde kaprede fly forsøgte at overtage kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Der er stadig spekulationer om det fjerde flys mål, men man formoder, at det har været et sted i den amerikanske hovedstad Washington DC. En tredje bygning i WTC komplekset styrtede lodret ned 8½ timer efter det første fly ramte Nordtårnet; den 40 etager høje bygning 7. Dens konstruktion var svækket af brande, men var ikke ramt af et fly. Ifølge hjernen bag terrorangrebet, Khalid Sheikh Mohammed, skulle det 4. fly have ramt United States Capitol, hovedsædet for USA's Kongres. Ingen af de ombordværende på de fire kaprede fly overlevede.

    ... læs mere