Spring til indhold

Portal:Sport/Månedens artikel/oktober 2010

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
AC Horsens' hjemmedragt

AC Horsens er kort for Alliance Club Horsens, der er en dansk fodboldklub med base i den nordlige ende af Horsens. Klubben blev grundlagt 1. januar 1994 for at samle fodboldeliten fra en række klubber i byen. Klubben omfatter på seniorplan et divisionshold, der afvikler sine hjemmekampe på CASA Arena Horsens, et hold i reserveholdsturneringen, tidligere i Danmarksserien samt en række ungdomshold. Organisationen omfatter endvidere en fodboldskole (drevet sammen med Sports College Horsens). AC Horsens' førstehold spiller i Superligaen i sæsonen 2010-11.

Ved klubbens etablering i 1994 overtog den divisionslicensen fra Horsens fS, der var rykket op i den daværende Kvalifikationsrækken (næstbedste række). Her forblev klubben til sommeren 1995, hvor det blev til nedrykning og en plads i 2. division i de følgende sæsoner. I 1997 rykkede den op igen, og denne gang holdt klubben sig oppe. Efter otte sæsoner kronedes værket med oprykning til Superligaen. Her fik man fire sæsoner og en femteplads i 2007-08 som bedste resultat. Sæsonen efter blev det dog igen til nedrykning, men oprykningen kom igen efter blot en enkelt sæson. I pokalturneringen nåede klubben sit hidtil bedste resultat i 2004-05 med en semifinaleplads efter sejre over bl.a. AaB og AGF. I semifinalen blev det dog til et klart nederlag til FC Midtjylland.

Kent Nielsen var træner i AC Horsens i perioden 2002-09 og dermed ansvarlig for oprykningen til Superligaen og 5. pladsen. Blandt klubbens bærende kræfter de senere år har været målmand Søren Jochumsen og angriberen Niels Lodberg. Andre kendte spillere fra klubben er Brian Priske og Simon Kjær (sidstnævnte dog kun som helt ung).

Læs hele artiklen