Rasmus Lauritsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rasmus Lauritsen
Personlig information
Fulde navn Rasmus Steensbæk Lauritsen
Født 27. februar 1996 (28 år)
Brande, Danmark
Højde 187 cm[1]
Position Forsvar
Klubinformation
Nuværende
Brøndby IF
Nummer 5
Ungdom
0000–2000 Brande
2000–2011 Herning Fremad
2011–2015 FC Midtjylland
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2015–2016 FC Midtjylland 1 (0)
2016–2017 Skive IK 33 (2)
2017–2019 Vejle Boldklub 51 (8)
2019–2020 IFK Norrköping 57 (12)
2020–2023 GNK Dinamo Zagreb 49 (3)
2023– Brøndby IF 9 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Rasmus Steensbæk Lauritsen (født 27. februar 1996) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den danske Superliga klub Brøndby IF.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Lauritsen har både spillet for Herning Fremad og Brande Idrætsforening som ungdomsspiller, før han skiftede til FC Midtjylland i sommeren 2011.[2]

FC Midtjylland[redigér | rediger kildetekst]

Som 19-årig fik Lauritsen sin officielle debut for FC Midtjylland den 8. november 2015. Det skete i Superliga-kamp mod Esbjerg fB.[3] Lauritsen startede på bænken, men erstattede Kian Hansen i det 85. minut i kampen, som FCM vandt 5-1.

Skive IK[redigér | rediger kildetekst]

Den 5. januar 2016 offentligjorde Skive IK, at klubben havde underskrevet en toårig kontrakt med Lauritsen.[4]

Vejle Boldklub[redigér | rediger kildetekst]

Lauritsen underskrev den 9. juni 2017 en toårig aftale med Vejle Boldklub.[5] Allerede kort inde i Lauritsens første halvsæson i klubben, i september, havde han imponeret så meget, at klubben forlængede hans kontrakt med yderligere et år, så den løb til sommeren 2020.[6]

Lauritsen var fast mand lige fra start og dannede under træner Adolfo Sormani makkerpar i midterforsvaret med Mads Greve. De sørgede ikke blot for, at Vejle Boldklub overvintrede 2017-18-sæsonen på førstepladsen i NordicBet Ligaen. Med blot 18 indkasserede mål havde klubben også rækkens bedste forsvar. Lauritsen scorede desuden fire mål i efteråret 2017.

2018-19-sæsonen blev ligeledes indledt som fast starter, men som efteråret 2018 skred frem kom han længere væk fra startopstillingen.[7] I januar 2019 hentede Vejle Boldklub midterforsvareren Branko Ilic, som gjorde udsigten til spilletid sværere.[7] Han spillede i løbet af efteråret 2018 18 kampe i Superligaen, heraf 16 som en del af startopstillingen.[8]

IFK Norrköping[redigér | rediger kildetekst]

Den 11. februar 2019 blev det offentliggjort, at Lauritsen skiftede til IFK Norrköping. Kontrakten havde en varighed af tre år,[9] og ifølge Aftonbladet var transfersummen på 3 millioner svenske kroner svarende til cirka 2,2 millioner danske kroner.[10][7]

Private forhold[redigér | rediger kildetekst]

Rasmus Lauritsens tvillingebror er også fodboldspiller.[11]

Hans favoritspiller er Andy Carroll, og hans favorithold er Arsenal.[12]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Rasmus Lauritsen". transfermarkt.com.
  2. ^ "VILJEFAST LOKALTALENT NY AKADEMISPILLER". fcmklubsamarbejdet.dk.
  3. ^ "Debutant: Var egentlig ved at varme ned". fcm.dk. 8. november 2015. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 12. juni 2017.
  4. ^ "Rasmus Lauritsen på plads i SIK!". Skive IK. 5. januar 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ "Vejle henter ung stopper i Skive". bold.dk. 9. juni 2017.
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. januar 2018. Hentet 7. januar 2018.
  7. ^ a b c https://vafo.dk/vb/Rasmus-Lauritsen-wsolgt-fortsaetter-karrieren-i-Sverige/artikel/591738
  8. ^ "Detailee stats 18/19". transfermarkt.com.
  9. ^ http://ifknorrkoping.se/nyheter/arkiv/ifk-norrkoeping-vaervar-rasmus-lauritsen
  10. ^ https://www.aftonbladet.se/sportbladet/fotboll/a/ngEKya/norrkoping-varvar-dansk-mittback-for-tre-miljoner-kronor
  11. ^ "Frederik Lauritsen". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 12. juni 2017.
  12. ^ Rasmus Lauritsen at FCM, fcm.dk

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]