Salomon Stricker
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Salomon Stricker | |
|---|---|
|
1890'erne | |
| Personlig information | |
| Født |
1. januar 1834  Nové Mesto nad Váhom, Slovakiet |
| Død |
2. april 1898 (64 år) Wien, Østrig |
| Dødsårsag |
Aortainsuffisiens[1] |
| Gravsted |
Döbling Kirkegård |
| Nationalitet |
 Østrigsk |
| Bopæl |
Wien |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Wien Universitet, Theresianum |
| Elev af |
Ernst Wilhelm von Brücke |
| Hovedfag |
lægevidenskab |
| Medlem af |
Det østrigske videnskabsakademi (fra 1875) |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, histolog, patolog |
| Fagområde |
Patologi |
| Arbejdsgiver |
Wien Universitet, Allgemeines Krankenhaus der Stadt Wien - Medizinischer Universitätscampus (1859-1862) |
| Arbejdssted |
Wien |
| Elever |
E. Klein, Leopold Oser[2], Julius Wagner-Jauregg, Carl Koller, Lothar von Frankl-Hochwart med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Salomon Stricker (født 1. januar 1834 i Waag Neustadtl i Ungarn, død 2. april 1898 i Wien) var en østerrigsk patolog.
Stricker studerede i Wien og var frivillig assistent hos Brücke 1855—58, blev derefter reservelæge ved Allgemeines Krankenhaus og docent i embryologi 1862. Året efter ansattes han fast hos Brücke, men knyttedes 1866 til Oppolzers klinik som fysiologisk eksperimentator, indtil han 1868 udnævntes til professor i eksperimentel patologi og forstander for det af ham grundlagte eksperimental-patologiske institut.
Hans undersøgelser drejer sig om så forskellige ting som tudsernes udviklingshistorie, de røde blodlegemers diapedese, karvæggenes kontraktion, hornhindens histologi og meget andet. Han var den første, der viste mikroskopiske snit i projektionsapparatet, og han opfandt en metode til at hærde vævsdele og indsmelte dem i gummi eller voks, så at de kunde skæres med kniv i hånden.
Han skrev: Handbuch der Lehre von den Geweben des Menschen und der Tiere, I—II (1868—70); Vorlesungen über allgemeine und experimentelle Pathologie, I—III (1877—83); Neuroelektrische Studien (1883); Allgemeine Pathologie der Infektionskrankheiten (1886), Das Zuckungsgesetz (1881) og Über Bewegungsvorstellungen (1882).
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Stricker, Salomon i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)