Sforza

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Huset Sforza
Våbenskjoldet for Sforza-dynastiet
Land Milano, Lombardiet (Italien)
Foregående fystehus Visconti som Hertug af Hertugdømmet Milano
Titler Hertug af Milano
Grundlægger Muzio Attendolo Sforza
Sidste regent Francesco II
Grundlagt 1411
Afsat 1535

Huset Sforza ((udtale [ˈsfɔrtsa])) var et dynasti i Italien under renæssancen. Familiemedlemmerne var primært baseret i Milano.

Den første Sforza i historien var Muzio Attendolo Sforza fra Romagna, som succesfuldt kæmpede som Condottiere i mange af de Italienske krige i det 15. århundrede.

Sforzaernes regeringsperiode begyndte efter at Muzios søn, Francesco I Sforza, overtog Hertugdømmet Milano fra Visconti-familien omkring 1450. Francesco havde giftet sig med det sidste familiemedlem fra Visconti familien Filippo Maria Viscontis datter Bianca Maria, arvingen til hertugdømmet, og arvede derfor hertugdømmet efter Filippos død i 1450[1][2][3].

Ved starten af det 16. århundrede var der uro blandt bystaterne i Norditalien. Kongeriget Frankrig så dette som en mulighed for at erobre nyt territorie.

Under den Italienske Krig 1499-1503 angreb Ludvig 12. af Frankrig Milano og tog midlertidigt magten fra Sforza-familien fra 1499-1512 hvor soldater fra Det tysk-romerske Rige gentog byen og gav den tilbage til familien (Maximilian Sforza). Kongeriget Frankrig gentog dog byen og afsatte Maximillian inden hans bror Francesco II Sforza blev indsat i 1521 af Karl 5., da franskmændene blev fordrevet af Det tysk-romerske rige.

Familiens herredømme sluttede da Francesco II, som var gift med Christine af Danmark datter af Christian 2., døde uden børn i 1535[4].

Francesco IIs død medførte starten på Den Italienske krig af 1536-1538 hvor Frans 1. af Frankrig forsøgte at udnytte den ustabile situation i Milano til igen at sikre herredømme over Norditalien for Kongeriget Frankrig. Hertugdømmet endte ved Karl 5. da Norditalien var en del af det tysk-romerske rige og lov dikterede at Hertugdømmer uden direkte arvinger går til den Tysk-romerske kejser. Efter Karl 5. død i 1558 blev Hertugdømmet Milano derfor nedarved til hans søn Filip 2. af Spanien hvilket medførte at Kongeriget Spanien regerede Milano herefter.

Sforza-dynastiet genvandt aldrig herredømmet over Hertugdømmet Milano på trods af forsøg fra Francesco IIs uægte halvbror Giovanni Paolo I Sforza som var Condottiere.

Sforza familien var kendt for dens lange familiefejde med Huset Medici som regererede i Firenze sideløbende med Sforza-familiens regeringsperiode i Milano.

Selvom hovedfamilien er uddød i dag lever den adelige familie Castellini Baldissera stadig i det 21. århundrede baseret i Milano-området og nedstammer fra Sforza-familien.

Hertuger af Milano fra Sforza-dynastiet[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Muzio Attendolo Sforza | British Museum
  2. ^ Milano, Leonardo and the Sforza - Museo del Cenacolo Vinciano
  3. ^ https://www.metmuseum.org/art/collection/search/786269
  4. ^ Cartwright, Julia (1899). Beatrice d'Este, Duchess of Milan, 1475–1497: A Study of the Renaissance. Hallandale.