Stenhvælvsbro
En stenhvælvsbro er en ældre type stenbro. Hvælvingen er baseret på princippet om, at belastningen på broen hovedsageligt absorberes i form af trykkræfter langs hvælvingen. Stenhvælvsbroen hviler på én eller flere buer, som består af løse dele, oftest natursten som er stengærdelignende.[1]
Romerne byggede mange broer og akvædukter på denne måde. Eksempler på denne bygningsmetode: Pont du Gard uden for Nîmes i Frankrig og akvædukten i Segovia, Spanien. Ponte Vecchio i Firenze er Europas ældste segmenthvælvsbro.[2]
Også i Norden har man opført stenbroer med buer, i Danmark især i perioden 1750-1900,[3] men også i ældre tid. I Sverige er der stadig omkring 600 stenhvælvsbroer bygget af natursten. Den gamle Årstabro i Stockholm var i mange år Sveriges længste. Norrbro også i Stockholm, er byens ældste og designet af Erik Palmstedt. Den blev indviet i 1807.
De moderne buebroer i jernbeton eller stål er en videreudvikling af stenhvælvsbroprincippet.[4]
Billeder[redigér | rediger kildetekst]
-
-
-
-
-
Wolfshagen stenhvælvsbro i delstaten Brandenburg, Tyskland.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om byggeri og bygningsdele er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |