Wikipedia:Dagens artikel/31. oktober 2004

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Valdemar 4. Atterdag
Valdemar 4. Atterdag

Valdemar 4. Atterdag (Valdemar IV), søn af Christoffer 2., konge af Danmark 1340-1376, blev født i 1320 (ca). Efter at faderen blev drevet ud af landet i 1326 opholdt Valdemar sig ved det kejserlige hof i Sydtyskland. hvor han fik en fyrstelig opdragelse. Efter at Niels Ebbesen den 1. april 1340 myrdede grev Gert (Gerhard), "den kullede greve" blev der den 22. april 1340 i Spandau ved Berlin indgået et forlig med det indhold, at Valdemar skulle være konge, og at landet nord for Limfjorden skulle tilfalde ham. Resten af Nørrejylland fik han mod at betale 35.000 mark sølv. Endvidere aftaltes, at de tyske grever successivt skulle opgive besiddelserne Kalø, Horsens, Kolding og Ribe. Da Helvig, datter af hertug Erik II af Sønderjylland, i 1360 ægtede Valdemar, medbragte hun i medgift en fjerdedel af Nørrejylland.