Wikipedia:Evaluering/Clara Tauson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Clara Tauson[rediger kildetekst]

(Har lige oprettet denne som en hjælp til Bruger:Tennisbold --Arne (Amjaabc) (diskussion) 23. jan 2019, 09:53 (CET))

  •  Kommentar - Jeg ved jo, at artiklen er kandidat til GA, så denne evaluering skal ses i relation til denne. Jeg har tre kommentarer.
    Jeg er fuld af respekt for den grundighed, der ligger bag artiklen, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på fremtidsudsigterne for den: Hvis den unge dame får en karriere i retning af fx Caroline Wozniackis, vil artiklen på længere sigt blive ufattelig omfattende, hvis den udvides i samme takt som hidtil. Pt. er den på ca. 125.000 tegn, og hun er altså kun 16 år. Artiklen vil simpelt gå hen og blive for uoverskuelig (hvilket jeg egentlig synes, den allerede er). Jeg mener, det kunne være en god ide at skære en hel del i artiklen; mange af de detaljerede informationer kunne måske flyttes til Clara Tausons resultater, hvor en hel del af dette i forvejen står. Hvis man fx ser på afsnittet for 2018, så er det markant længere end adskillige hele, fornuftige artikler om andre sportsfolk.
    Jeg har det altid svært med artikler, hvori der redigeres næsten minut for minut (det gælder også for en del andre sportsartikler), fordi det dels giver unødvendigt mange redigeringer, dels giver de der mange detaljer. Vi skal jo huske, at Wikipedia ikke er noget nyheds-site, hvor det gælder om at komme først med informationen - den kan man hente på de forskellige hjemmesider, der har dette som speciale.
    Endelig (og det er måske i højere grad til GA-forslaget) mener jeg, at det er svært at sætte kvalitetsstempler på artikler, der ikke er "færdige" - vi kan med stor sandsynlighed forvente, at der kommer meget mere indhold i de kommende år, og hvis artiklen så får en anerkendele, skal der jo holdes øje med den i årevis for at sikre, at kvaliteten ikke daler.
    Alt dette er muligvis nedslående for hovedskribenten på artiklen, men jeg kan forsikre for, at jeg ikke har noget at indvende overordnet set på skrivningen. Interne kvalitetsvurderinger i Wikipedia er forhåbentlig ikke et mål i sig selv, så jeg vil egentlig foreslå, at mine indvendinger overvejes og (håber jeg) håndteres, for så er jeg sikker på, at artiklen kan udvikle sig til at blive en af vore bedste, mærkater eller ej! Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 23. jan 2019, 09:53 (CET)
En mulighed i forhold til Arnes kommentar er også at lave underartikler (eksempelvis Clara Tausons 2018-sæson, hvor samtlige af hendes resultater fra året kan beskrives detaljeret hvis man ønsker det. Sig endelig til hvis du ønsker hjælp med dette Tennisbold. Så vil man kunne skrive mere overordnet om de forskellige år i artiklen, og dermed korte den gevaldigt ned. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. feb 2019, 16:46 (CET)
  • Jeg synes "OL guld" overskriften indikerer at hun har vundet OL-guld. Det har hun så ikke (endnu). Europæisk-ungdoms-olympisk mester er også flot, men noget andet end OL-guld. Som ovenfor tænker jeg sagtens hendes forskellige år kan kortes ned og den nuværende tekst flyttes til uddybende artikler. --Santac (diskussion) 18. apr 2021, 18:08 (CEST)