Wikipedia:Landsbybrønden/Anvendelse af artikler på DSD med fri licens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Anvendelse af artikler på DSD med fri licens[rediger kildetekst]

Nogle af Den Store Danskes artikler på lex.dk er forsynet med en fri licens som fx denne. Jeg forstår det sådan, at man, i hvert fald hvad hensyn til lovgivningen angår, har lov til at kopiere dele af eller hele artiklen ind i en artikel på dawp, og for den sags skyld også oprette en dawp-artikel, som udelukkende indeholder teksten fra den tilsvarende DSD-artikel, så længe DSD krediteres. Men hvad er holdningen her til at gøre dette i praksis? Vi har haft en tilsvarende situation med artikler fra den gamle Salmonsen-encyklopædi, som tidligere er blevet kopieret til dawp i stor stil. Som jeg husker det, har det senere givet anledning til nogen skepsis overfor disse artikler, men det handlede vist mest om, at indholdet i disse artikler typisk var forældet, hvilket normalt ikke vil være tilfældet med artikler fra DSD.

Men vil det være en god ide at gøre det, hvis der er tale om et emne, som dawp ikke dækker i forvejen, hvis alternativet er ingen artikel på dawp i det hele taget? Hvad synes folk? --Økonom (diskussion) 24. nov. 2023, 18:18 (CET)[svar]

Det ville være fint, hvis det forholder sig med fri licens, som du tolker det. Skal der i så fald ikke stå på da:wikis artikel, at den er baseret på DSD? --Eldhufvud (diskussion) 24. nov. 2023, 18:35 (CET)[svar]
Jeg ser ikke noget problem i at bruge frie tekster fra lex.dk (foruden i Den Store Danske der er også nogen af teksterne i Dansk Kvindebiografisk Leksikon som er frie). Men teksterne skal selvfølgelig tilpasses så vores artikler følger Stilmanualen, så man bør ikke kopiere tekster helt uden ændringer. Jeg har oprettet og brugt Skabelon:CC-BY-tekst fra DSD til at markere kopiering af frie DSD-tekster en del gange allerede. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 24. nov. 2023, 19:24 (CET)[svar]
PS. Det vil som regel ikke være fornuftigt kun at bruge tekst fra DSD. Det er bedst at kombinere med andre kilder også for en mere alsidig belysning af emnerne. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 24. nov. 2023, 19:31 (CET)[svar]
Tak for henvisningen - jeg var ikke opmærksom på, at der allerede findes en række præcedens-tilfælde og en skabelon til brug i den situation. --Økonom (diskussion) 24. nov. 2023, 21:11 (CET)[svar]