Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Bruger "lix" igen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bruger "lix" igen[rediger kildetekst]

En ny debat om IP-bidragyderen "lix" (senest debatteret her) er vist påkrævet af to grunde:

  1. Vedkommendes rettelser indikerer, at artikler skal være skrevet i telegramstil med et ringere lix-tal end Kraks Blå Bog. I mine bearbejdninger af netop Kraks Blå Bog har jeg bestræbt mig på at ændre telegramstilen til en encyklopædisk tekst, men "lix"-brugerens mission er stik modsat. Desuden skal samtlige artikler åbenbart have samme sproglige overhaling. Er der konsensus om én sproglig overdommer for hele encyklopædien?
  2. Vedkommendes redigeringsbeskrivelser er ofte misvisende. Uskyldige syntaktiske rettelser dækker i virkeligheden over bornholmer-patriotiske tilføjelser eller deciderede betydningsændringer som i tilfældet Per Ludvigsen, hvor sætningen "Ludvigsens reformer har angiveligt medført, at flere officerer, hvis ansvarsområder ville blive beskåret, forlod Forsvaret i 2006." blev ændret til det mere håndfaste "Ludvigsens reformer har medført, at flere officerer, hvis ansvarsområder ville blive beskåret, forlod Forsvaret i 2006".

Kort sagt bruges der meget tid på at kigge på historikken for at se, om redigeringsbeskrivelsen er sandfærdig, hvilket langtfra altid er tilfældet. Og den tid kunne i stedet bruges på bl.a. at forbedre Wikipedia. --Urbandweller (diskussion) 15. sep 2013, 19:21 (CEST)

Det er min opfattelse, at hovedparten af "lix'" ændringer består i en tiltrængt opstramning af artiklerne. Det sker, at nogle stramninger bliver lige "stramme" nok, ligesom jeg også har noteret lidt forkærlighed for Bornholm og Østermarie, men disse finker, der ryger af panden kan som regel samles op. Det kan altid diskuteres, hvilken sprogstil, der er at foretrække, men jeg foretrækker personligt en stram stil fremfor en mere pludrende af slagsen. Jeg har selv haft "lix" indover et par af "mine" artikler, og det er de ikke blevet ringere af. Pugilist (diskussion) 15. sep 2013, 19:55 (CEST)
Dette er også min opfattelse. --|EPO| COM: 16. sep 2013, 11:00 (CEST)
Det ville være rart, hvis "Lix" selv deltog her.
Jeg er enig med Urbandweller, da jeg selv et par gange har været nødt til at rulle redigeringer tilbage, fordi en mening var blevet ændret eller relevant indhold fjernet. Telegramstilen generer også mig, og er stik imod hvad jeg forventer af en moderne encyklopædi, som oven i købet ikke er underlagt pladsbegrænsinger. De generiske "oversat"-/"korrigeret"-beskrivelser, der til tider benyttes misvisende, medfører også at jeg må ned i historikken, for at se hvad en beskrivelse i virkeligheden dækker over.
Der er dog mange artikler, især fra uøvede brugere, som trænger til en kærlig hånd, og hvor "Lix"' ændringer er en klar forbedring.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 16. sep 2013, 20:41 (CEST)
Jeg er meget enig - telegramstilen passer måske i et medie hvor man skal have så meget info som muligt ned på papiret, men nu har vi jo slet ikke de begrænsninger, endsige papir, så hellere et flydende og læsevenligt sprog. Går artikler hen og bliver lange, hvad nogle har tendens til, er det en plage at læse hvis sproget ikke flyder. Hvis den tendens kan imødegås er der så kun ros tilbage fra mig. --Jørgen (diskussion) 18. sep 2013, 20:48 (CEST)

Jeg føler trang til at præcisere, at jeg - som jeg også har skrevet i den tidligere debat - skam påskønner "lix"-brugerens arbejdsindsats i artikler, som trænger til en sproglig overhaling. Det, der kan undre, er, at vedkommende næsten aldrig kaster sig over artikler i kategorien Kategori:Artikler der bør formateres, men derimod til tider bruger kræfter på at forsimple artikler, som der intet er i vejen med. --Urbandweller (diskussion) 18. sep 2013, 21:24 (CEST)

jeg er fuldstændig enig med Urbandweller. Kræfterne kunne bruges bedre. Rmir2 (diskussion) 18. sep 2013, 21:31 (CEST)