Wikipedia:Landsbybrønden/Grimme bokse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Grimme bokse[rediger kildetekst]

{{SammenskrivesTil|...}} og andre grimme bokse synes jeg bliver brugt lidt rigeligt som en slags digital mobning, af folk der forsøger at bestemme over andre her på wikien. Tæller man sammen ved hjælp af hvad linker hertil, ses at alene den boks er benyttet ca. 400 gange.

Det ville se pænere ud, hvis administratorer og andre i stedet gik i gang med at redigere disse artikler, så boksen bliver overflødig. Husk nu det her skal forestille at være en online encyklopædi.

--80.62.116.25 16. jun 2014, 17:53 (CEST)

Om boksene er grimme eller ej, er en smagssag. Da deres nuværende udseende blev introduceret, var et af argumenterne netop at de var pænere end dem, der var før. Og nej, det handler ikke om at bestemme over andre, men om at vi har etableret en konsensus om hvor væsentlige emner skal være, før de skal være med. Og ja, man kunne godt gå i gang, men ville det smarteste ikke være at få de mest vidende til at skrive om de forskellige emner? --Palnatoke (diskussion) 16. jun 2014, 18:06 (CEST)
Den er kun en aktivitet, som burde udføres løbende, men vokser istedet. Jeg har prøvet at lave en oversigt: Bruger:Steenth/Sammenskrivoversigt - så det er mere et spørgsmål at gennemgå det og få sammenskrivningen udført. --Steen Th (diskussion) 16. jun 2014, 21:06 (CEST)
Sammenskrivningsforslag er jo enkeltbrugeres forslag til handling; nogle gange kræver de en del diskussion for at finde ud af om der er konsensus, og forslagsstilleren er heller ikke altid selv helt klar på om det er en god idé eller ej. Og hvis man sammenskriver artikler om emner, man ikke kender godt nok, kan resultatet let blive noget møg. --Palnatoke (diskussion) 17. jun 2014, 07:20 (CEST)

Jeg kan overhovedet ikke se hvordan SammenskrivesTil er digital mobning, den informerer om at der er nogen der har foreslået en sammenskrivning, uden den ville ingen vide at der var et sammenskrivningsforslag og så ville de aldrig få deres ord indført i diskussionen. Og hvorvidt de er grimme eller ej er en smagssag, det kan godt være vi er en online encyklopædi men vi er også en wiki som alle kan redigere. Når en encyklopædi drives af så mange forskellige brugere er vi nødt til at have disse skabeloner på artikler så administrationen bliver overskuelig. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 22. jun 2014, 18:48 (CEST)