Wikipedia:Landsbybrønden/Langtidsblokering af dynamisk tildelte IP-adresser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Langtidsblokering af dynamisk tildelte IP-adresser[rediger kildetekst]

Jeg synes at det er et alvorligt problem når en administrator laver en langtidsblokering af en IP-adresse som dynamisk tildeles til vilkårlige kunder hos en stor internetudbyder. Det rammer alle internetudbyderens kunder på skift og giver derfor for mig at se ingen mening. Sidste onsdag (28/9) blokerede Bruger:Palnatoke adressen 94.191.186.170 for 6 måneder. Adressen bruges til mobildata fra 3's mobilnetværk, hvor man får nye IP-adresser for hver brug. En seriøs ment henvendelse til Bruger:Palnatoke om problemet afstedkom et svar som jeg finder useriøst, og blokeringen er stadig i kraft.

Jeg finder det meget skuffende at en administrator generer kunder hos en bestemt internetudbyder i flæng. Specielt da han ikke bare er en vilkårlig administrator, men formanden for Wikimedia Danmark, som bl.a. har til formål at markedsføre Wikimedia Foundations projekter. Jeg synes at det er en meget dårlig markedsføring at forhindre tilfældige mennesker i at kunne redigere Wikipedia fordi de har samme teleselskab som en bruger han har set sig sur på. Det er i stedet at modarbejde Wikipedia.

Hvis den slags destruktiv adfærd accepteres af brugere og andre administratorer, vil det få mig til at overveje om jeg fortsat skal bruge tid på dansk Wikipedia, eller om jeg skal koncentere min indsats om andre af Wikimedias projekter. Mvh. Kartebolle (diskussion) 2. okt 2016, 01:34 (CEST)

Der rejses her tre spørgsmål på én gang, synes jeg:
  1. Hvad er konfliktens baggrund?
  2. Er det rimeligt at langtidsblokere Royal Export?
  3. Er det rimeligt at langtidsblokere dynamiske IP'er?
  4. Er Palnatokes svar rimeligt?
Jeg tager dem derfor enkeltvis. --Madglad (diskussion) 2. okt 2016, 05:29 (CEST)

Hvad er konfliktens baggrund?[rediger kildetekst]

Royal Exports redigeringer kan ses [1] (de to øverste): Oprettelse af:

  • artiklen ❤️ (dvs. "Unicode Character 'HEAVY BLACK HEART'"), redigeringskommentar "Er det her nødvendigt?? #REDIRECT Hjerte" og
  • artiklen 🆘 (dvs. "Unicode Character 'SQUARED SOS'"), redigeringskommentar "#REDIRECT SOS // dybt åndsvagt".

Jeg set oprettelserne som en provokation affødt af InsaneHackers oprettelse af 12 tilsvarende omdirigeringer:

🝕 ‎(Omdirigering til Urin)
🜌 ‎ (Omdirigering til Eddike)
🜋 ‎ (Omdirigering til Eddike) 
🜊 ‎ (Omdirigering til Eddike) 
🜶 ‎ (Omdirigering til Alkali) 
💀 ‎ (Omdirigering til Kranium) 
🜍 ‎ (Omdirigering til Svovl) 
✝ ‎ (Omdirigering til Kors) 
☪ ‎ (Omdirigering til Stjerne og halvmåne) 
✡ ‎ (Omdirigering til Davidsstjerne) 
☯ ‎ (Omdirigering til Yin og Yang)
☭ ‎ (Omdirigering til Hammer og segl) 

Man kan så spørge sig om ikke også InsaneHacker burde have været blokeret, men jeg tror at blokeringen skal ses som en reaktion på de polemiske redigeringskommentarer sammenholdt med Royal Eksports historik, samt at signal/støjforholdet er meget dårligt for tiden. --Madglad (diskussion) 2. okt 2016, 05:29 (CEST)

Jeg havde ingen kontakt med IP-adressen som blev blokeret, jeg lavede en række omdirigeringer fra nogen unicode-symboler til de relevante artikler da jeg havde set lignende andetsteds og syntes det var en god ide nu hvor de fleste mobiltelefoner nemt kan indsætte disse symboler. Så begyndte IP-adressen at gøre det samme med nogen kommentarer om at det var åndsvagt. Det kan være i strid med denne politik, men det rørte mig egentligt ikke og jeg patruljerede ændringerne. Så blev IP-adressen blokeret. Der har altså ikke været nogen konflikt, så jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle blokeres. Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 2. okt 2016, 11:03 (CEST)
@InsaneHacker: Pointen var vist ikke at du skulle ha' været blokeret, mere at Royal Export (RE) fortsætter med sin utilstedelige opførsel i kommentarerne. Derfor blokeringen. - Vrenak (diskussion) 2. okt 2016, 11:20 (CEST)

Er det rimeligt at langtidsblokere Royal Export?[rediger kildetekst]

Det kan jeg kort besvare med et Ja . Emnet er grundigt behandlet andetsteds. --Madglad (diskussion) 2. okt 2016, 05:29 (CEST)

Er det rimeligt at langtidsblokere dynamiske IP'er?[rediger kildetekst]

Jeg synes at denne diskussion udestår. Det gør den fordi det ikke er vedtaget at bandlyse Royal Export, hvilket havde gjort det har været nødvendigt at tage diskussionen om hvordan man teknisk set kan håndtere problemet. Omvendt er det mit indtryk at mange ikke har taget stilling til spørgsmålet om Royal Exports bandlysning, fordi de blander de to spørgsmål sammen. Royal Export bør bandlyses og diskussionen om den tekniske løsning påbegyndes. --Madglad (diskussion) 2. okt 2016, 05:29 (CEST)

Er Palnatokes blokering og svar rimeligt?[rediger kildetekst]

Blokeringen er rimelig set som en symbolsk markering i forhold til RE. Som teknisk løsning er den selvfølgelig ubrugelig. Den symbolske markering kunne lige så godt være foretaget på RE's inaktive konto.

Det "useriøse" svar (jeg ville nok kalde det undvigende) til dig (Kartebolle) er selvfølgelig uacceptabelt for en administrator (og vist ikke et enkeltstående tilfælde) og du kan overveje at stille forslag om at Palnatoke fratages administratorposten indtil videre. --Madglad (diskussion) 2. okt 2016, 05:29 (CEST)

Dumme kommentarer og dumt spørgsmål, for selvfølgelig er Palnatokes blokering af en "dynamisk IP-adresse" berettiget, hvis denne har været misbrugt til hærværk. Problemet er internetudbydernes, hvis der er noget. De må tage til efterretning, at en del af deres IP-adresser blokeres i visse sammenhænge pga misbrug. Er man positivt interesseret i at bidrage til wikipedia, kan man oprette sig med brugernavn, så er man ude over alle problemer. Både Kartebolle og Madglad er ude på meget dybt vand, og en kritisering af en af wikipedias ældste aktive og mest seriøse administratorer på et så løst grundlag er utilstedeligt. Blokeringen af Royal Export støtter jeg, men det er et sidespring. hilsen Rmir2 (diskussion) 2. okt 2016, 09:35 (CEST)
Generelt set synes jeg ikke at blokering af hele IP'blokke er en acceptabel løsning, men problemet med Royal Exports misbrug af dynamiske adresser har nået et omfang at ansvaret for konsekvenserne for andre brugere i blokken må ligge hos udbyderen (åbenbart selskabet 3) som må gribe ind over for misbruget. - Nico (diskussion) 2. okt 2016, 10:21 (CEST)
At Palnatoke vælger 6 mdr. på en IP han ved er dynamisk, han ved tilhører RE i det øjeblik og ikke mange minutter mere, er så dybt godnat, som Madglad siger er det reelt kun en symbolsk handling, og en langtidsblokering af hans bruger havde nok været betragteligt bedre. Noget der til gengæld undrer mig er at han ikke i stedet har skrevet en mail til 3's abuse mail, kritikken af Palnatoke er derfor fuldt berettiget. Selvfølgelig bør brugere kunne redigere ret frit på wikipedia, men vedholdende voldsomt misbrug SKAL have konsekvenser. - Vrenak (diskussion) 2. okt 2016, 11:20 (CEST)
At rette henvendelse til 3 kunne da være interessant, desværre gætter jeg på at de er ligeglade. Derfor mener jeg at Wikipedia selv må finde en løsning. --Madglad (diskussion) 2. okt 2016, 11:55 (CEST)
Palnatokes svar er bestemt ikke uddybende nok. Såfremt han mener længden er berettiget for den IP, bør han argumentere herfor. Altså er hans svar i denne sammenhæng ikke brugtbart i min optik. Dernæst vil jeg pointere at "en af de ældste aktive administratorer" ikke gør at man ikke skal svare ordentlig på et spørgsmål. "Seriøs administrator" tror jeg er som man ser på det. Men med det sagt, mener jeg stadig at han valgte den rigtige løsning, da vi pt. ikke har andre muligheder som jeg forstår det. Der sker handlinger fra en IP-adresse som kræver blokering. Handlinger tyder på at komme fra bruger der i forvejen er blokeret - og der bør derfor skrides ind. Jeg synes bestemt der skal overvejes at kontakte ISP'en for at snakke med dem omkring, om der kan gøres noget. Jeg ved ikke om det er muligt at blokerer MAC-adresser, men måske det er det vi er ude i (min tekniske snilde på det område er lille btw). At fratage Palnatoke sine administratorrettigheder pga dette er i hvert fald i overkanten - men vi skal finde en løsning på problemet. mvh Tøndemageren (diskussion) 2. okt 2016, 12:16 (CEST)
Ligefrem at blokere MAC-adresser er ikke muligt. Disse kendes ikke på det abstraktionsniveau, Wikipedia modtager data på. Der er andre løsninger, der kun vil ramme RE. Indtil videre er RE ikke bandlyst, fordi folk ikke har sat sig ind i sagen og tror at bandlysningen drejer sig om en internetudbyder, ikke en enkeltperson. Når RE er bandlyst giver det mening at implementere løsningen, det giver ikke mening hvis hensigten er at blokere RE i en time ad gangen. --Madglad (diskussion) 2. okt 2016, 13:09 (CEST)
Jeg ser at jeg bliver nævnt. Hvis en bruger ønsker at rette i længden eller omfanget af en konkret blokering, er han/hun velkommen til at foreslå dette. Og ja, det vil absolut være relevant at tale med internetudbyderen, som ikke giver os mulighed for at blokere misbrugeren uden at ramme andre. Og hvad angår "andre løsninger, der kun vil ramme RE", så kunne jeg da godt tænke mig at høre nærmere om dem. Misbrugsfilter-systemet kan muligvis noget, men jeg tvivler på at det kan sættes præcist nok op. --Palnatoke (diskussion) 2. okt 2016, 17:54 (CEST)
En mulig, simpel løsning vil blive lanceret på onsdag til WW. --Madglad (diskussion) 2. okt 2016, 18:35 (CEST)
Tak for den foreslåede løsning. Lad os se om vi kan få den implementeret. --Palnatoke (diskussion) 5. okt 2016, 22:09 (CEST)
  • Jeg vil gerne foreslå et kig til vores nederlandsksprogede Wikiepdia. På Bruger:80.115.184.3 kan man se at der har været endel hærværk. Den tilhører en skole og som regel blokkeres de på et par timer indtil skolen er slut. Der ingår samtaler med skolerne for at lærerne aktiv snakker med deres unger om Wikipedia og hærværk. Med unge er det oftest at de vil vise at de kan.
    At voksne fra et firma laver hærværk synes jeg er en helt anden historie. Det er voksne personer der burde vide bedre. Så efter min mening er det helt korrekt at blokkere IP-rangen for et længere stykke tid. På den anden side burde man kunne snakke med ledelse og spørge dem om de ikke kan holde styr på deres medarbejdere. Ved at lave en dossier af alt hærværk på Wikipedia, som er lavet fra Royal Export, og præsentere det overfor ledelsen. (Jeg har ikke fulgt hele diskussionen, men tænkte at alligevel at bidrage :) I må selvfølgelig ignorere dette. Bare et foreslag som måske kunne hjælpe. Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 6. okt 2016, 00:47 (CEST)
Jeg ved ikke, om jeg har forstået Rodejong rigtigt, men hvis forslaget går ud på at meddele fx en skole, hvorfra hærværk er fundet sted, dette som begrundelse for at lukke ip-adresses adgang til at redigere bilagt dokumentation samt give samme meddelelse til udbyderen, så kan ingen vel føle sig uberettiget ramt: institutionen må selv tage affære, hvis den ønsker en redigeringsblokering ophævet, og udbyderen må selv føre register over den eller de brugere, der har misbrugt udbyderens service og sikre, at ip-adresser med blokeret redigeringsadgang kun skifter mellem sådanne misbrugere og ikke berører andre. Det må være udbyderen, der har ansvaret for selv at holde justits med sine brugere. Kan eller vil man ikke det, må man som udbyder leve med faren for at flere og flere af de skiftende ip-adresser vil blive blokerede. Men ansvaret er i sidste ende fortsat udbyderens. Det eneste, wikipedia kan gøre, er at beskytte sig bedst muligt mod gentagelse af konstateret hærværk. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 6. okt 2016, 06:23 (CEST)