Wikipedia:Ugens artikel/Uge 1, 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved flaring.

Nordsøolie er en samlet betegnelse for forekomster af kulbrinter (olie og gas) under Nordsøens bund. De første oliefelter i Nordsøen blev opdaget i begyndelsen af 1960'erne, og siden da har alle lande rundt om Nordsøen iværksat indvinding af de værdifulde råstoffer. Produktionen af olie toppede i 1999 med en dagsproduktion på over 1 mio m3, mens dagsproduktionen af gas nogle år senere nåede tæt på 1 mia m3. Siden da har produktionen været jævnt aftagende.

Nordsøens olie- og gasfelter udgør på verdensplan de største fund af kulbrinter siden anden verdenskrig. Dog ville Nordsøens reserver kun kunne dække verdens samlede forbrug i tre år. Nordsøen rummer størstedelen af Europas olie- og gasreserver og hører blandt de største producenter af olie uden for OPEC.

Nordsøolien har haft afgørende betydning for nationaløkonomi, energiforsyning og beskæftigelse i de berørte lande. Dette gælder især Norge og Storbritannien, men også Nederlandene og Danmark og i mindre grad Tyskland har nydt godt af forekomsterne.

I januar 2015 var Nordsøen verdens mest aktive område mht. offshore-boringer med 173 aktive borerigge. I maj 2016 havde faldende oliepriser efterhånden gjort kulbrinteindvinding i Nordsøen til en økonomisk anstrengt forretning. (Læs mere..)