Wikipedia:Wiki loves monuments 2011/Pressemeddelelse 2011-09-10

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fotokonkurrence i september – Wiki Loves Monuments – kulturarven skal synliggøres![rediger kildetekst]

Der findes tusindvis af monumenter i Danmark og andre steder i verden. I september afholdes der en fotokonkurrence i det meste af Europa og du kan deltage!

Konkurrencen arrangeres af frivillige bag Wikipedia, men alle kan deltage. Det eneste du skal gøre er at uploade et eller flere billeder af monumenter i september. Billedet må gerne være taget før september.

Formålet med konkurrencen er at få billeder af de mange monumenter, der findes rundt om os. Samtidig vil konkurrencen forhåbentlig øge kendskabet til monumenterne. Nogle er kendte som fx Rundetårn og Jellingestenene men mange ligger usynlige og glemte hen.

Hvis du vil være med kan du besøge http://wikilovesmonuments.dk og finde lister over monumenter, der findes i nærheden af dig. Du skal være opmærksom på, at monumenter er i denne sammenhæng fredede bygninger og fortidsminder, der er vurderet som kulturarv af Kulturarvsstyrelsen. Dvs. det er fx ikke mindeplader, mindesten, statuer osv., der ellers kan findes mange steder.

Du kan også uploade billeder fra andre lande, hvis du har nogle gode feriebilleder. Du skal blot tjekke http://wikilovesmonuments.eu og vælge det relevante land og sikre dig, at monumentet er på listen over monumenter for det pågældende land.

Billederne skal uploades til Wikimedia Commons, der er fotoalbum for Wikipedia. Du kan finde nærmere detaljer og link på wikilovesmonuments.dk. De bedste billeder af danske monumenter præmieres og deltager samtidig i den europæiske finale, som du kan læse mere på wikilovesmonuments.dk.