Brovst

Koordinater: 57°5′51″N 9°31′20″Ø / 57.09750°N 9.52222°Ø / 57.09750; 9.52222
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brovst
Skolen Sport og Kulturcenter

Brovst Sygehus
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Nordjylland
Kommune Jammerbugt Kommune
Sogn Brovst Sogn
Postnr. 9460 Brovst
Demografi
Brovst by 2.664[1] (2023)
Kommunen 38.364[1] (2023)
 - Areal 872,92 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.oplevbrovst.dk
Oversigtskort
Brovst ligger i Nordjylland
Brovst
Brovst
Brovsts beliggenhed 57°5′51″N 9°31′20″Ø / 57.09750°N 9.52222°Ø / 57.09750; 9.52222

Brovst er en by i Han Herred med 2.664 indbyggere (2023)[1], beliggende 16 km øst for Fjerritslev, 20 km nordøst for Aggersund og 15 km sydvest for kommunesædet Aabybro. Byen hører til Jammerbugt Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1966-2006 var Brovst kommunesæde for Brovst Kommune i Nordjyllands Amt.

Brovst er bl.a. kendt fra opskriften på Drømmekage fra Brovst, som i mange år er blevet markedsført af bagevirksomheden Amo[2].

Sogne og kirker[redigér | rediger kildetekst]

Brovst hører til Brovst Sogn, som også omfattede Halvrimmen og Arentsminde indtil 1993, hvor Langeslund Sogn blev udskilt. Brovst Kirke ligger i den sydlige ende af byen. Brovst Baptistkirke ligger midt i byen.

Foreningsliv[redigér | rediger kildetekst]

Brovst er hjemsted for fodboldklubben Brovst IF, der blev etableret i 1929[3]. Klubben har hjemme på Damengen ved Sport og Kulturcenter Brovst - ikke langt fra herregården Bratskov[4].

Byen har derudover Skovsgård-Brovst KFUM IF, et foreningssamarbejde med nabobyen Skovsgård, som både indbefatter håndbold, badminton og gymnastik/dans[5].

Desuden har byen også Brovst Speedway Club, der har huset verdensmesteren Hans Nielsen[6] samt Brovst Pigegarde, der i 2021 skiftede navn til Jammerbugt Garden, fordi man ville favne hele Jammerbugt Kommune[7].

Bratskov[redigér | rediger kildetekst]

Herregården Bratskov er i dag en fredet bygning med tilhørende park, som er offentligt tilgængelig. I hovedbygningen er der turistkontor og offentlige lokaler. Der har været kunstudstillinger og en Stenalder-udstilling med titlen "Brovst, en ø i Atlanten". I skoven ved hovedbygningen er der tydelige tegn på, at der er gravet ler til teglværket i Fredensdal, som har været i drift til slutningen af 1900-tallet. I området er der en del kildevæld.

En del af Bratskovs tidligere jord er udstykket til beboelse med veje, opkaldt efter tidligere ejere af herregården.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

  • Brovst Skole har 533 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og 95 ansatte.[8]
  • Brovst Børnehave og Vuggestue er normeret til 12 børn i alderen 0-3 år og 75 børn i alderen 3-5 år. Institutionen har 12 ansatte.[9] Byens anden børnehave, Børnehaven Bøgebakke, er beliggende i byens nordlige del og er normeret til 44 børn[10].
  • Det tidligere plejecenter Møllegården blev renoveret i 2017 og taget i brug som administrationsbygning for medarbejdere i kommunens socialområde.[11] Plejecenter Solbakken har 40 1-rums boliger med eget bad og toilet.[12] Brovst Friplejehjem er nybygget på en stor grund i udkanten af byen. Boligerne er opført som 3 afdelinger omkring et fællesrum, hver med 10 beboere.[13]
  • Brovst har tre dagligvareforretninger, adskillige specialforretninger, restauranter, cafe og bar, lægehus, apotek, dyrlæge, bibliotek og filial af Sparekassen Danmark (tidl. Sparekassen Vendsyssel).

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I 1869 blev der oprettet sparekasse i Brovst Sogn. I 1875 beskrives Brovst således: "Brovst med Kirke, Præstegaard og Skole".[14]

1 km nord for kirkelandsbyen lå landevejen, hvor der opstod en bebyggelse med bl.a. missionshus fra 1887 og sygehus fra 1892. Brovst Sygehus fungerede i 114 år indtil det i 2007 blev nedlagt som offentligt sygehus. Ved lukningen havde det 55 sengepladser og 70 ansatte.[15] Jammerbugt Kommune har videreført det som sundhedshus med diverse private klinikker, i 2017 er en kirurgisk klinik kommet til.[16]

Jernbanen[redigér | rediger kildetekst]

Nørresundby-Fjerritslev Jernbane (1897-1969) anlagde station ved Bratskov 300 meter nord for landevejen. Brovst Station havde et 450 meter langt krydsnings-/læssespor med kvægfold.[17][18] Stationsbygningen er revet ned, men banens tracé er bevaret på en 1½ km lang asfaltsti fra Tranumvej til Poststrædet i Skovsgård.

Stationsbyen[redigér | rediger kildetekst]

I 1901 beskrives Brovst således: "Brovst med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1887), Amtssygehus (opf. 1892 efter Tegn. af Arkitekterne Wiinholt og Hagerup; Plads for 22 Patienter), Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 28/4 1869...Antal af Konti 659), Købmandsforretninger, Mølle, Bageri, Farveri, samt Jærnbanestation, 1/2 Fjerdingvej fra Kirken, hvor der er en By med Skole, Andelsmejeri, Dampmølle, 2 Møller, Dampsavværk, Købmandsforretninger m. m."[19]

Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden afholdshotel, vandværk og telefoncentral. Bebyggelserne ved landevejen og stationen er smeltet sammen til én by: Brovst Stationsby. Kirkelandsbyen hedder kun Brovst. På Topografisk kort 1953-76 er navnene vendt om: Stationsbyen hedder Brovst, og kirkelandsbyen hedder Brovst Kirkeby. På Topografisk kort 1980-2001 er de to byer vokset helt sammen.

Genforeningsstenen i Bøge Bakker

Mindesten[redigér | rediger kildetekst]

Brovst har to sten til minde om Genforeningen i 1920. I en lille lund ved toppen af Bøge Bakker (over for nr. 24) står Jyllands største genforeningssten. Den blev afsløret 15. juni 1921 (1-årsdagen for genforeningen).[20] På kirkegården står nord for indgangen en genforeningssten, der samtidig minder om Brovst Sogns 11 faldne i de slesvigske krige.[21] Ved kirken ligger desuden en sten til minde om Befrielsen i 1945.

Folketal[redigér | rediger kildetekst]

År Brovst Kirkeby Brovst Stationsby
1906 322
1911 390 505
1916 335 653
1921 394 676
1925 390 955
1930 374 1034
1935 318 1212
1940 268 1278
1945 246 1411
1950 234 1567
1955 267 1622

Ved folketællingen i 1911 ernærede 278 af kirkebyens 457 indbyggere sig ved landbrug, 63 ved håndværk og industri og 14 ved handel, mens næringsfordelingen for stationsbyens 505 indbyggere var at 82 levede af landbrug, 253 af industri og håndværk, 63 af handel, 31 af transport.[23]

I 1930 ernærede 224 af kirkebyens 374 indbyggere sig ved landbrug, 56 ved håndværk og industri, 14 ved handel og omsætning, ingen ved transport, 13 ved immateriel virksomhed, 18 ved husgerning; 45 var ude af erhverv og 4 havde ikke angivet oplysninger. Af stationsbyens 1.034 indbyggere levede 91 af landbrug, 505 af industri, 124 af handel, 55 af transport, 37 af immateriel virksomhed, 98 af husgerning; 107 var ude af erhverv og 17 havde ikke angivet oplysninger.[24]

Kendte personer fra Brovst[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ https://www.amo.dk/opskrifter/drommekage-fra-brovst/
  3. ^ https://brovstif.dk/gamle-stadion-paa-nyvej/
  4. ^ https://brovstif.dk/
  5. ^ https://sbkfumif.dk/
  6. ^ https://brovst-speedway-club.dk/om-os/
  7. ^ https://www.tv2nord.dk/jammerbugt/57-aar-som-brovst-pigegarde-nu-maa-drengene-ogsaa-vaere-med
  8. ^ Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
  9. ^ "Brovst Børnehave og Vuggestue". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2020. Hentet 6. maj 2019.
  10. ^ https://bogebakke.aula.dk/om-os/velkommen-til-boernehaven-boegebakke#nolink
  11. ^ HanboBladet 26. juni 2017: "Møllegården snart klar”. (hanbobladet.dk)
  12. ^ "Plejecenter Solbakken". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2020. Hentet 6. maj 2019.
  13. ^ Brovst Friplejehjem: Om os, Stedet
  14. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 102
  15. ^ Christensen, Lisbet (28. september 2007). "Tårevædet farvel til Brovst Sygehus”. TV2 Nord (tv2nord.dk)
  16. ^ "Bella Kirurgi". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2020. Hentet 6. maj 2019.
  17. ^ EVP (Erik V. Pedersen): FFJ. Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane.
  18. ^ Nordjyllands jernbaner: Stationer Nørresundby-Fjerritslev
  19. ^ Brovst Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave, 4. bind 1901, s. 169
  20. ^ Danmarks genforeningssten: Brovst (1)
  21. ^ Danmarks genforeningssten: Brovst (2)
  22. ^ Diverse folketællinger
  23. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
  24. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rækk Litra A Nr. 20; København 1935; s. 152
  25. ^ Bjarne Graven Larsen. Altinget. https://www.altinget.dk/person/bjarne-graven-larsen
  26. ^ Hans Nielsen i Hall of Fame. TV2. 8. januar 2011.https://sport.tv2.dk/motorsport/2011-01-08-hans-nielsen-i-hall-of-fame
  27. ^ "Han har solgt sine to store ideer for et milliardbeløb - nu får han hædersprisen." Berlingske. 24. marts 2022. https://www.berlingske.dk/virksomheder/han-har-solgt-sine-to-store-ideer-for-et-milliardbeloeb-nu-faar-han
  28. ^ Nicolaj Ritter. Transfermarkt. https://www.transfermarkt.com/nicolaj-ritter/leistungsdatenverein/spieler/89197
  29. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. februar 2021. Hentet 8. november 2020.
  30. ^ Thomas HwanInternet Movie Database
  31. ^ https://www.liverpoolfc.com/team/womens/player/sofie-lundgaard

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]