Cornelius Ryan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cornelius Ryan
Personlig information
Født5. juni 1920 Rediger på Wikidata
Dublin, Irland Rediger på Wikidata
Død23. november 1974 (54 år) Rediger på Wikidata
New York City, New York, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagProstatakræft Rediger på Wikidata
GravstedRidgebury Cemetery Rediger på Wikidata
ÆgtefælleKathryn Morgan Ryan Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSynge Street CBS Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, journalist, historiker, manuskriptforfatter, forfatter, romanforfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverOhio University Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Æreslegionen (1973) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Cornelius Ryan (født 5. juni 1920 i Dublin, død 23. november 1974 i Ridgefield, Connecticut) er en irsk-amerikansk journalist, krigskorrespondent og forfatter, der primært er kendt for sine bøger indenfor populærvidenskabelig militærhistorie.

Efter opvæksten i Dublin flyttede han i 1940 til London, hvor han blev krigskorrespondent for Daily Telegraph i 1941. Oprindeligt dækkede han luftkrigen over Europa og var med på 14 bombetogter, før han sluttede sig til general George Pattons styrker og dækkede deres kampe frem til 2. verdenskrigs afslutning i Europa. Derefter blev han sendt til Asien og dækkede her afslutningen af krigen mod Japan.

I 1946 blev han korrespondent i Jerusalem, men emigrerede i 1947 til USA for at arbejde for TIME og senere for andre medier. Han blev gift med forfatteren Kathryn Morgan (1925 – 1993) og blev amerikansk statsborger i 1950.

Ryan udgav i alt tre romaner om 2. verdenskrig. Den første og den sidste blev filmatiseret; Den Længste Dag i 1962 med John Wayne, Richard Burton og Sean Connery og A Bridge Too Far i 1977. Her medvirkede Sean Connery også, sammen med bl.a. Michael Caine og Robert Redford.

Cornelius Ryan var medlem af Æreslegionen og honorær professor ved Ohio University.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]