Vejrudsagnsord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et vejrudsagnsord eller vejrverbum er et udsagnsord der anvendes om vejret. På visse sprog er de særlige da opfører sig grammatisk specielt.

dansk er de avelente, det vil sige deres valens er nul og de tager et formelt subjekt, ordet det.[1] Eksempler er "regne", (at) "sne", "blæse", "hagle" og "storme". For alle disse verber gælder at "det" kan sættes foran: "det regner", "det sner" osv. Det er dog også muligt for visse af vejrverberne at tage et andet navneord, for eksempel "vind" i "vinden blæser". Det også muligt at få andre navneord ved ændring af betydning og tilføjelse af ord, for eksempel for "sne": "vejen sner til" og "vi sner inde".

På tysk og engelsk, er vejrudsagnsordene knyttet til henholdsvis es og it. På japansk og tyrkisk kan grundleddet helt forsvinde.[2]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Elisabeth Engberg-Pedersen; Kasper Boye; Peter Harder (2019), Semantik, Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-3297-9Wikidata Q82004418 Siderne 126–127.
  2. ^ Manfred Kienpointner (21. november 2016), "Weather verbs in Latin, German, and other languages. Contrastive and typological remarks", Pallas (102): 57-67, doi:10.4000/PALLAS.3561Wikidata Q60019596