Spring til indhold

Brugerdiskussion:EPO/Arkiv 11

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

FORTSÆT VENLIGST DISKUSSIONEN, HVOR DEN BLEV STARTET

Can you help with the VisualEditor rollout?[rediger kildetekst]

Hi there! I am contacting a few active member of this wiki because the new editing interface, VisualEditor, will be activated here next Tuesday, Sep 24th (I helped the Italian Wikipedia when the new software arrived there a few months ago, and in my experience users benefited a lot from having some explanation and help pages ready in their language about that new Edit tab they were seeing!) Here is a sort of "checklist" of major tasks. It is important to know that right now only 7 messages are left to translate for the interface, congratulations! And for translations, you can improve those started at mw.org (user guide - portal main page - TemplateData), for a start, or work locally. Your feedback about VE is welcome at mw:VisualEditor/Feedback. Thanks for what you will do! --Elitre (WMF) (diskussion) 21. sep 2013, 08:52 (CEST)

Vedr. Volkswagen Polo IV[rediger kildetekst]

Hej EPO. Du skrev, at Volkswagen Polo IVs afstemning til GAs anden nominering ikke var oprettet. Den findes lige her, Wikipedia:Kandidater til gode artikler/Volkswagen Polo IV (anden nominering), og derfor skal milepælene føres tilbage til det rigtige link.

Mvh --Morten1997 (diskussion) 9. okt 2013, 07:33 (CEST)

Linket på diskussionssiden gik til tredje nominering – og den var ikke oprettet, så jeg fjernede linket. --|EPO| COM: 9. okt 2013, 11:02 (CEST)

Sletning af eksempelliste fra artiklen Nysprog[rediger kildetekst]

Hej. Jeg vil gerne vide, hvorfor du uden videre sletter et større bidrag, jeg har anført og brugt timer på at formulere? Du burde tage det på diskussionssiden eller påføre et kandidat til sletningsstempel en anden gang i stedet for at komme med et vattet argument om at 'sådan en liste kan jo fortsætte i det uendelige'. Jeg ville eksempelvis i dag have tilført, at udtrykket Genbrugsplads er nysprog for Losseplads, men det kan jeg ikke komme til nu, fordi du har slettet hele listen uden at rådføre dig med andre wikipedianere om konsensus. Jeg finder det en kende enevældigt og udemokratisk. --Karmus (diskussion) 23. okt 2013, 17:03 (CEST)

Jeg synes nu ikke at det argument er særligt vattet. Ellers ville jeg nok ikke have brugt det. Men er du uenig i det argument? Kan du opstille en form for kriterium til udvælgelse af disse ord? En tilsvarende liste over idiomer på dansk, blev også fjernet.
Selvom jeg nok burde have tilføjet et link i begrundelsen, fastholder jeg at der er konsensus om ikke at have have denne slags lister. --|EPO| COM: 24. okt 2013, 10:19 (CEST)

København som FA[rediger kildetekst]

Hej EPO. Du har tidligere deltaget i evalueringen af København. Artiklen er nu kandidat til at blive FA. Jeg vil derfor høre om du vil give din stemme eller kommentar til afstemningen? --Santac (diskussion) 27. okt 2013, 07:57 (CET)

Tak for din hjælp med rensningen af artiklen for sproglige skrubtudser.

Jeg har nu nomineret Slaget ved Wien til GA. Hvis du har mulighed for det, vil jeg meget gerne have dine kommentarer og evt. støtte til nomineringen. mvh Per (PerV) (diskussion) 29. nov 2013, 11:07 (CET)

Cite Web og kildekvalitet[rediger kildetekst]

Tak for hjælpen med datoen i {{cite web}} i Psykiatriens historie, og ikke mindst for hurtig respons. Imidlertid er det parametren kvalitet, der er hovedfokus; jf. den bemeldte brønddebat ville jeg forsøge at kvalitetsmærke kilden, men kan ikke få nogen respons fra parametren. Kan du gennemskue, hvorledes dén skal skæres? Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 5. dec 2013, 13:06 (CET)

Skabelonen og parameteren fungerer upåklageligt. Artiklen er blevet placeret i Kategori:Sider med kilder. Når parameteren er i brug, fremkommer kategorien. Men hvad hensigten med denne kategorisering så er, ved jeg godt nok ikke. --|EPO| COM: 5. dec 2013, 13:13 (CET)

Ah. I see. En anden reaktion fra skabelonen, end jeg havde ventet. Anyways - tak for hjælpen! --Medic (Lindblad) (diskussion) 5. dec 2013, 13:34 (CET)

Spørgsmål til nye artikler[rediger kildetekst]

Hej EPO Tak for velkomst og tips til en nybegynder :) Jeg har bl.a. oprettet artikler om nogle cd-udgivelser, hvor notabilitet er blevet betvivlet - hvilket du også har skrevet til mig. Det er nogle af de mest kendte og solgte jazzudgivelser i Danmark fra det seneste årti af en kunstner der spiller med nogle af de mest kendte og populære jazzmusikere i verden - men det er selvfølgelig ikke nemt at vide for en udenforstående, og kan ikke ses på en tør trackliste, kan jeg godt se. Jeg har nu tilføjet mere info på noget af artiklerne, og vil arbejde videre med resten, når jeg har tid. Derfor vil jeg lige høre: Er der en bestemt tidshorisont til at reagere på et notabilitet-mærke, eller kan artikler med det mærke ske at blive slettet, inden man når at gøre noget for at rette op på fejl eller vise deres relevans?

Desuden - når man mener at have rettet op på manglende info, kildehenvisninger eller andet, er det da ok, at man selv fjerner et notabilitet-mærke igen? Håber du har tid til at hjælpe med svar (og håber i øvrigt det er det rigtige sted, jeg skriver for at kontakte dig). Tak! --Mortentandrup (diskussion) 10. jan 2014, 22:08 (CET)

Der er som udgangspunkt ikke en fast tidshorisont for at reagere på den slags markeringer. Sådan nogle artikler kan ligge i dage, uger, måneder eller ligefrem år, før der sker noget. Hvis den manglende notabilitet er åbenlys, kan artiklen slettes uden yderligere diskussion. I andre tilfælde vil det være almindelig praksis at tage en diskussion om det først, for at lodde stemningen blandt andre brugere.
Hvis problemerne er løst, står det enhver (også artikelopretter) frit at fjerne skabelonerne. Men som artikelopretter (og ny i faget), kan det være en fordel at tage et kritisk blik indad og vurdere sagen, inden man fjerner skabelonerne. Det er nemt nok, når man selv sidder med al viden. Men folk, der ikke aner et hak om jazz, synes ikke nødvendigvis at oplysningerne er fyldestgørende. Så kunsten er også i høj grad at sætte sig ind i hvad andre vil tænke. --|EPO| COM: 15. jan 2014, 13:23 (CET)
Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du opretter et sletningsforslag, skal du indsætte {{ds}} på sidens diskussionsside. Mvh Asger (henvendelse) 26. jan 2014, 14:48 (CET)

Vedr. sletning af siden "Sønderjyske krigsdeltagere"[rediger kildetekst]

Hej Epo

Du har i går slettet den nyoprettede side "Sønderjyske krigsdeltagere" (https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8nderjyske_krigsdeltagere) , med en henvisning til at der er en overtrædelse af ophavsretten.

Vil du venligst:

1.Genoprette siden hvor du blot fjerne det element du mener der drejer sig om ophavsret, vi skal nemlig bruge den i dag på Biblioteket Sønderborg i forhold til et Wiki-arrangement.

2.Henvise direkte til hvor du mener at ophavsretten er blevet krænket, og starte en diskussion i forbindelse med siden, så vi tage den derfra. Det er første artikel af en førstegangswikibruger, så hun har fået sig en lidt dårlig erfaring ved at hendes artikel bare pludselig er blevet slettet.

Og endelig

3.Hvis henvisningen til ophavsretkrænkelse drejer som om henvisninger i dokumentet til eurobeast.dk-siden, så arbejder vi sammen med Martin Bo Nørregaard, manden bag Eurobeast-siden, og han har givet tillladelse til at vi mu bruge alt relevant indhold derfra på wikipedia.

vh Claus Jacobsen (Denne usignerede kommentar er skrevet af Clauskliplev (diskussion • bidrag) 5. feb 2014, 11:49‎) Indlægget flyttet til bunden aht. kronologien. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 5. feb 2014, 12:34 (CET)

Wikipedia modtager en del bidrag hvor der ikke tages hensyn til andres ophavsret. For at undgå evt. sagsanlæg, er vi nødt til at være meget strikse og forlange et bevis for at der er givet tilladelse til anvendelse under de særlige vilkår, som gør sig gældende her.
Jeg beklager hvis der i det konkrete tilfælde allerede har foreligget en tilladelse. Men eftersom jeg ikke er tankelæser, har jeg ikke kunnet se denne tilladelse.
Artiklen vil blive gendannet, men der skal fortsat indsendes en tilladelse, så andre også kan få vished for at der ikke foregår noget ulovligt. --|EPO| COM: 6. feb 2014, 13:56 (CET)

H. Roland J[rediger kildetekst]

Virkelig langt ude, at du har slettet artiklen om H. Roland J., en af de få stadigvæk aktive producenter i sin branche, og en af de to mest citerede i medierne de sidste ti år! Hvad med lige at høre fra de få herinde, der ved noget om emnet, inden du saboterer andres arbejde? Eller lav en Google-search! Det er dårlig stil, at sider fjernes baseret på én tilfældig mening fra en tilfældig bruger. Jeez! --Fyldepennen (diskussion) 7. feb 2014, 21:05 (CET)

Ro på. EPO har blot konkluderet på et sletteforslag. Det havde måske været mere hensigtsmæssigt, hvis du havde deltaget i slettediskussionen, således at dine argumenter kunne blive hørt inden sletning. Du kan oprette et gendannelsesforslag, hvis du mener, at der er noget at tilføje diskussionen. Pugilist (diskussion) 7. feb 2014, 21:17 (CET)
Tak for svar! Jeg havde deltaget, hvis jeg i tide havde set sletningsforslaget. Har ingen anelse om, hvordan man opretter et gendannelsesforslag, men her er et eksempel på, hvor meget Roland J. fylder i den danske presse: http://ekstrabladet.dk/nationen/article2179912.ece. --Fyldepennen (diskussion) 7. feb 2014, 22:52 (CET)
Procedure til genoprettelsesforslag er på denne side. Pugilist (diskussion) 7. feb 2014, 23:01 (CET)
Takker! --Fyldepennen (diskussion) 8. feb 2014, 12:44 (CET)

Gardernetværk[rediger kildetekst]

Jeg er glad for at du ser det som nye oplysninger, for det vil forhåbentlig føre til en fornuftig genovervejelse, så artiklen får lov at overleve. Når du skriver neutrale kilder, vil jeg bede dig uddybe, hvad du mener med neutrale kilder. --Bruger:Peter Bisgaard-Frantzen

Neutrale kilder vil sige kilder, der ikke har noget at gøre med foreningen. Kald det uafhængige eller eksterne kilder. Det kan du læse mere om på Wikipedia:Kildeangivelser og Wikipedia:Pålidelige kilder. --|EPO| COM: 13. feb 2014, 11:54 (CET)

Afslag på LA[rediger kildetekst]

Hej Epo. Jeg kan se at du har afslået artiklen om Ronnie Drew til at blive LA. Vil du give en begrundelse på diskussionssiden, så manglerne eventuelt kan blive udbedret. Mvh. Toxophilus (diskussion) 27. feb 2014, 18:09 (CET)

Jeg så at der allerede var givet en begrundelse for afslag, og tænkte at det var en fejl at artiklen stadigvæk stod som LA-kandidat. Men nu ser jeg at begrundelsen er fra en tidligere nominering, så jeg har gendannet siden. --|EPO| COM: 27. feb 2014, 18:12 (CET)
Det er bare i orden. Du skal være velkommen til at tage et kig på artiklen, når nu du er igang. Toxophilus (diskussion) 27. feb 2014, 18:22 (CET)
Det er ikke utænkeligt at jeg kigger forbi en anden dag, men nu er det ved at være madtid :) --|EPO| COM: 27. feb 2014, 18:24 (CET)

Sletning af side om Labitat[rediger kildetekst]

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvorfor siden om Labitat (lokalt Hacker/Makerspace i København) er blevet slettet. Du har angivet "Organisation med utilstrækkelig notabilitet)" som grund - har du prøvet at google stedet? Stedet har flere medlemmer, deltaget i flere tvær-organisationsarrangemnter end Open Space Aarhus, som stadig har sin wiki-side intakt.

Jeg Kan forestille mig, at den orinale side for labitat ikke var fyldestgørende, men det er til til at vide når den er blevet slettet før man overhovedet når at finde den.. Renelm (diskussion) 22. apr 2014, 15:39 (CEST)

Foruden min egen mening, bemærkede jeg også indvendingerne på artiklens diskussionsside. Men ja – denne nu slettede artikel var langt fra fyldestgørende og manglede i høj grad information. Som udgangspunkt skal artiklens indhold beskrive hvorledes emnet er notabelt. Og med de meget sparsomme oplysninger, denne artikel indeholdt, blev den slettet.
Hvis du kan skrive en større og neutral artikel med upartiske kilder, der underbygger teorien om at de er værd at have en artikel om, er det bare at gå i gang. --|EPO| COM: 22. apr 2014, 16:44 (CEST)
Ok. Jeg har set den originale artikel, og den var godt nok lidt noget hø (på godt dansk). Jeg skriver en god artikel med kilder og det hele, og får en gruppe mennesker til at reviewe den før den bliver publiceret. Tak for svar.Renelm (diskussion) 23. apr 2014, 02:36 (CEST)

Hej EPO.

Jeg undrer mig over din flytning af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det er ikke almindelig praksis på Wikipedia at når to styrelser bliver slået sammen til en, at artiklen for den ene bliver flyttet til en ny side og så skal omhandle den nye. Det var ihvertfald ikke tilfældet da Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen blev slået sammen til Naturstyrelsen eller da Erhvervs- og Byggestyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev slået sammen til Erhvervsstyrelsen.

God Weekend.

Mvh Asger (henvendelse) 25. apr 2014, 14:33 (CEST)

Der er ikke tale om en sammenlægning af enheder, men derimod en navneændring. Ingen ansvarsområder flyttes ud og ingen ansvarsområder overtages fra andre. Derfor er en flytning helt på sin plads. --|EPO| COM: 25. apr 2014, 15:05 (CEST)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er en sammenlægning af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering med præcis samme ansvarsområde som de to tidligere styrelser.[1] Det samme er gældende da Naturstyrelsen blev dannet. Det jeg har forstået er, at én gang notabel, altid notabel, og da statsinstitutioner altid er notable så burde artiklen om SFR have været omskrevet og oprettet en ny artikel for den nye styrelse. Mvh Asger (henvendelse) 25. apr 2014, 15:39 (CEST)
Pokkers. Du er klogere end mig. Jeg vidste ikke at Arbejdsmarkedsstyrelsen var involveret. --|EPO| COM: 26. apr 2014, 09:38 (CEST)

Jeg mener ikke det er korrekt at John Gerhard Østergaard Christensen er en person med utilstrækkelig notabilitet, manden er en af 8 OSCE udsendinge, der er taget som gidsler i Slavjansk. Samtlige nyheder har det som et centralt indslag, så det er aldeles forkert at opgive at kilderne er tvivlsomme. For at give baggrund for historien sidder jeg faktisk og opretter artiklen Slavjansk. Så jeg beder venligst om at genoprette artiklen! mvh Per (PerV) (diskussion) 26. apr 2014, 11:39 (CEST)

De danske medier fokuserer på danskeren, de svenske medier fokuserer på svenskeren osv. Jeg har ikke taget stilling til hvorvidt kilderne er tvivlsomme. Men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt at blive taget til fange. Der har f.eks. været en diskussion om en amerikaner, der blev tilbageholdt i Nordkorea.
Man kunne muligvis skrive en generel artikel om de otte personer, evt. indskrive det som et afsnit i sagen om Ukraine. Men jeg tvivler på at manden kan bære en selvstændig artikel. Husk også at de ikke er officielle OSCE-observatører, men blot menige udsendinge.
Hvis du fortsat mener at artiklen skal gendannes, må du oprette et gendannelsesforslag. --|EPO| COM: 26. apr 2014, 11:47 (CEST)
Jeg synes, det er vigtigt at huske, at Wikipedia er en encyklopædi, ikke er et nyhedssite. En tommelfingerregel kan være, om et bestemt emne kan være relevant at finde beskrevet om fx 20 år. Jeg tager ikke stilling til, om denne person vil falde ind under reglen eller ej, men nogle gange er der en tendens til at overprioritere stof, der er aktuelt lige her og nu. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. apr 2014, 11:51 (CEST)
Sagen er parallel med diskussionen om Anne Mie Roer Jensen, der blev tilbageholdt i Rusland. Skal vi følge sædvanlig praksis, så lad os få en artikel om tilbageholdelse af OSCE-observatørerne. Pugilist (diskussion) 26. apr 2014, 12:03 (CEST)
Jeg er princippet enig i at John Gerhard Østergaard Christensen ikke i sig selv kan bære en artikel. Men det at der bliver tilbageholdt Vesteuropæere i Slavjansk er jeg sikker på kan få politisk betydning for udviklingen i Ukraine, derfor har jeg indskrevet begivenhederne i den nyoprettede artikel om Slavjansk, og jeg mener faktisk det ville være fornuftigt om artiklen enten blev nævnt under "viste du at" eller at omtalen af tilbageholdelsen kom under "Aktuelle begivenheder". Jeg mener iøvrigt at behandlingen Slavjansk/Østukraine bør uddybes. Jeg er sikker på at situationen vil eksplodere 9. maj eller aller senest til valget 25. maj. Og jeg betragter ikke det som "nyhedsdækning", der i mod at forsøge at give læserne baggrundsstof til forståelse af nyhederne. Præcist derfor har jeg også omtalt demografien i Slavjansk i artiklen, og ikke bare koncentreret mig om "gidselstagningen". mvh Per (PerV) (diskussion) 26. apr 2014, 12:45 (CEST)
fin løsning med omtale i artiklen om byen. Det vil efter min opfattelse være fint med en selvstændig artikel om hændelsen. Og det er da pålagt at sætte hændelsen på forsiden med omtale af denne. Har ikke lige tid lige nu, men vil kigge på det senere, hvis ikke en anden tager fat i det. Pugilist (diskussion) 26. apr 2014, 13:00 (CEST)

Fjernelse af tre links fra artiklen Valby Gasværk[rediger kildetekst]

Hej EPO. Du har fjernet tre links fra artiklen Valby Gasværk, som jeg tidligere har lagt ind. Alle tre links virker stadigt og er altså ikke døde. Desuden synes jeg, at de er relevante i forhold til emnet. Kunne du uddybe, hvorfor du har fjernet de tre links? Bryder de eventuelt med nogle af Wikipedias regler? Mvh. Jof

Videoklippet ser ud til at være professionelt og videokameraer var ikke hvermandseje i 1964, så jeg antager at brugeren har krænket nogens ophavsret ved at lægge det op.
Foruden at billedmaterialet fra bloggen tydeligvis ikke er bloggerens egen, dækkes indholdet i rigelig grad af det materiale, Københavns Stadsarkiv fremviser.
Materialet på svenolotta.dk er af så begrænset omfang at det dækkes til fulde af de øvrige henvisninger.
Du kan læse mere om eksterne henvisninger på Wikipedia:Eksterne henvisninger. --|EPO| COM: 4. maj 2014, 12:16 (CEST)[svar]

Mester mig her og der og alle vegne[rediger kildetekst]

EPO, jeg gider ikke redigeringskrig, men jeg anser det for et tomt og ligegyldigt argument, hvor vidt en fodboldklub er blevet "kåret" som vinder af en liga. Udover at være formelt, lider dit argument af den svaghed, at den formelle kåring først finder sted noget tid efter, at det sidste fløjt i sæsonen har lydt. Vi har ikke normalt adgang til de formelle dokumenter, der kåret vinderen af turneringen, og dette er også ret ligegyldigt, da dette kriterium ikke følges af de brede masser. Det er ret oplagt, at en klub har sikret sig et mesterskab i en given såson på det tidspunkt, at klubben har så mange point, at den ikke kan hentes. At kalde dette spekulation er - beklager udtrykket - nonsens. Klubben kan selvfølgelig blive frataget point osv., men det kan de også efter sæsonen. Du skaber blot lidt problemer med, at der kommer til at stå noget forældet informantion i artiklerne, da de mange unge ivrige fodboldfans skriver tilføjelserne, når tingene sker, og ikke når et fodboldforbund om nogle uger kåret en vinder, der allerede reelt er fundet. Vinderen af den italienske liga er fundet. Pugilist (diskussion) 5. maj 2014, 16:18 (CEST)[svar]

Jeg forstår udmærket dit argument, men jeg er blot ikke enig med dig. Jeg mener at oplysningerne i artiklerne bør afspejle hvad der er officielt. Der udestår fortsat spillerunder og tidligst når disse er overståede, mener jeg at de bør noteres.
Vi har haft tilfælde med ministerudskiftninger hvor oplysningen har været offentligt kendt (og bekræftet), men vi har afventet statsministerens besøg hos dronningen. Vi har altså ventet til det var officielt og ikke bare offentligt kendt. --|EPO| COM: 5. maj 2014, 16:26 (CEST)[svar]
Jeg mener der er forskel på politiske valg og afvikling af en sportsturnering. Skulle man i øvrigt acceptere analogien, så er der også ret stor forskel på, at have vundet et valg og blive indsat i embedet.
Ved et politisk valg er der en person eller nogle parier "der vinder". Det kan vi godt omtale (og det bør vi også omtale). Vor praksis er om valg, at vi ikke skriver en ny borgmester/statsminister etc. ind som værende en sådan før end personen er tiltrådt. Det er der gode grunde til, da de forrige personer/partier, jo fortsat udøver den politiske magt indtil vinderne tiltræder embederne. En politiker, der konstituerede sig som borgmester ved seneste kommunalvalg fik først beføjelser den 1. januar og indtil da var det den gamle borgmester, der udøvede funktionen. Det giver derfor god mening at vente med politikere, da "vinderne" ikke udfører nogen funktion før end de er tiltrådt i embedet. - Men det ændrer ikke ved, at vi selvsagt bør omtale, at de har vundet et valg.
For sportsklubber er situationen en anden. Det er ikke noget, der "tiltrædes"; det er blot en konstatering af, at en bestemt klub med sikkerhed har vundet en konkret turnering - på samme måde som en politiker har vundet et valg. Selve "tiltræden" (officiel anerkendelse af forbundet) er i den sammenhæng flintrende ligegyldig, da der ikke følger nogen beføjelser med at have vundet en turnering (de kan spille internationale turneringer, men de starter alligevel længe efter).
Og så vil jeg henlede opmærksomheden på, at at engelsk, tysk, italiensk, svensk og fransk Wikipedia alle har anerkendt, at Juventus er italiensk mester for sæsonen 2013-14. Jeg gad ikke tjekke andre, men det tyder altså på, at din tolkning er i modstrid med, hvad stort set alle andre Wiki'er gør. Det skal vi ikke nødvendigvis lade os ligge under for, men det giver jo nok et fingerpeg. Pugilist (diskussion) 5. maj 2014, 17:41 (CEST)[svar]
Enig med Pugilist - der er en fundamental forskel på at overtage et embede og nogle beføjelser, og at vinde en sportskonkurrence. Der er rigelig med arbejde med sportsartikler der løbende skal opdateres, så der er ingen grund til at gøre dobbeltarbejde for at opretholde et rimelig ligegyldigt princip. - Nico (diskussion) 5. maj 2014, 18:38 (CEST)[svar]
Desuden har ligaen anerkendt at Juventus er mestre, hvilket også er kutyme at gøre når en titel matematisk er sikret. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. maj 2014, 21:17 (CEST)[svar]
Der er tilsyneladende ikke opbakning til min fortolkning af sagen, og det må jeg acceptere. --|EPO| COM: 6. maj 2014, 10:06 (CEST)[svar]

Evaluering af Middelaldercentret[rediger kildetekst]

Hej EPO. Du har tidligere været så elskværdig at hjælpe mig med korrekturlæsning og tilbagemelding på artiklen om Middelaldercentret. Jeg har netop færdiggjort en større udvidelse, og jeg vil derfor høre, om du kan lokkes til at komme med nogle input til evalueringen af artiklen. Toxophilus (diskussion) 10. maj 2014, 20:27 (CEST)[svar]

Middelaldercentret som FA[rediger kildetekst]

Hej EPO. Jeg har nomineret Middelaldercentret til at blive FA, og jeg ville sætte pris på din stemme, hvis du kan støtte forslaget. Mvh. Toxophilus (diskussion) 13. jun 2014, 08:49 (CEST)

Hej − Ved denne redigering fra 6. februar 2014 satte du et {{OTRS}}-skilt på artiklen, så den kan ses i Kategori:Sider og filer med OTRS-tilladelse på vej.

Jeg vil høre om det betyder at køen er meget lang, at tilladelsen efter fem måneder ikke enten er bekræftet eller har fået afslag. Jeg spørger fordi jeg har forsøgt at hjælpe en bruger med OTRS-systemet − En tilladelse er muligvis/muligvis ikke er afsendt og modtaget korrekt. Du kunne måske kommentere om det er grebet rigtigt an på Brugerdiskussion:Mogens21 ? -- Mvh PHansen (diskussion) 5. jul 2014, 10:40 (CEST)

Køen for info-da er meget kort, men for permissions-commons er den meget lang.
Lige denne sag husker jeg kun delvist. Jeg har endnu ikke modtaget en endelig tilladelse til at udgive materialet under en tilstrækkelig licens. Jeg kan dog ikke huske om jeg havde kontakt med ham gennem OTRS eller min private e-mail. Desværre kan jeg ikke finde korrespondancerne nogen af stederne. --|EPO| COM: 6. jul 2014, 12:11 (CEST)

OK. Tak for svaret. Hvis 'sagsnummeret 2014062410012459' du oplyste på Brugerdiskussion:Mogens21 gælder Horne Mandskor af 1845, kan jeg så tolke det sådan at jeg selv kan sætte
{{TilladelseOTRS|ticket=https://secure.wikimedia.org/otrs/index.pl?Action=AgentTicketZoom&TicketID=2014062410012459}}
ind på Diskussion:Horne Mandskor af 1845 ? -- Mvh PHansen (diskussion) 6. jul 2014, 12:39 (CEST)

Du skal være velkommen. --|EPO| COM: 6. jul 2014, 12:40 (CEST)

Dit input ønskes[rediger kildetekst]

Hej EPO, hvis du har tid vil jeg meget gerne høre din mening ang. Wikipedia:Landsbybrønden/Diskussion ang. ny skabelon. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 12. jul 2014, 16:22 (CEST)

Kære EPO. Som du sikkert ved, er Mary Rose kandidat til at blive God Artikel. Hvis du har tid og lyst, må du gerne give dit besyv med. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 25. jul 2014, 07:12 (CEST)

Kære EPO. Jeg har nomineret Tesla Model S til god artikel og vil blive glad for din stemme, hvis du kan støtte forslaget. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 3. aug 2014, 08:43 (CEST)

Slette Fool's Growth?[rediger kildetekst]

Det er lidt konstruktivt uden videre at slette en artikel med indhold. Vil du venligst genskabe, så vi kan lave en dansk beskrivelse? P.S: Jeg ved ikke hvorfor artiklen blev flyttet til den danske del eftersom den var oprettet på den globale. Havde det ikke været mere konstruktivt at flytte den? (Skrev Sjewiki22 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det er et grundlæggende krav på alle sprogudgaver af Wikipedia at sider skal forfattes på det pågældende lokale sprog. Artikler, som ikke opfylder dette grundlæggende krav, slettes uden diskussion. --|EPO| COM: 6. aug 2014, 15:31 (CEST)

Hej EPO, du har før slettet siden Sky-Watch A/S og det ser ud til den nu er blevet genoprettet som Sky-Watch, firmaet har været dækket i nyhederne et par gange som man kan se hvis man søger på "Sky watch drone" på google, jeg er dog lidt on the fence om hvorvidt de er notable, hvad syntes du? Mvh. InsaneHacker (diskussion) 13. aug 2014, 12:20 (CEST)

Det er ikke min opfattelse at virksomheden repræsenterer et unikt produkt. Med 16 ansatte er det ikke nogen stor virksomhed. Men opret et sletningsforslag og lad os få diskussionen. --|EPO| COM: 13. aug 2014, 13:49 (CEST)

Skabelon:Infoboks by[rediger kildetekst]

Der er kaos i Infoboks by, vil du kigge på det? mvh Per (PerV) (diskussion) 15. aug 2014, 11:07 (CEST)

Jeg kan ikke få øje på dette kaos. Vær venlig at uddybe problemet. --|EPO| COM: 15. aug 2014, 11:15 (CEST)

Det ser ud til at Steen har rettet det men tak for din hurtige reaktion ;) mvh Per (PerV) (diskussion) 15. aug 2014, 11:37 (CEST)

Tilføjelsen til eddike var vel ikke forkert? Den var måske ubehjælpelig, men som jeg ser er det korrekt hvad der stod? mvh Per (PerV) (diskussion) 15. aug 2014, 14:44 (CEST)

Tjoo.. Ubehjælpelig er nok en udmærket beskrivelse af tilføjelsen. Den var ikke nem at læse, men nogenlunde forståelig da. Tilføjelsen kunne nok indarbejdes i artiklen. --|EPO| COM: 15. aug 2014, 14:57 (CEST)

Præcis hvad jeg mente! Brugeren har lavet én redigering før, af Hydron som i det mindste sprogligt er ubehjælpelig. Men jeg ser hans bidrag som et ærligt ønske om at hjælpe til, så måske skulle vi bare vejlede ham, istedet for at slette redigeringen. Jeg vil gerne kigge på om jeg kan få den passet ind med det tidligere afsnit. I håb om at brugeren får blod på tanden og fortsætter sine redigeringer! mvh Per (PerV) (diskussion) 15. aug 2014, 15:07 (CEST)

Tak for svar[rediger kildetekst]

Hej EPO, Tak for svar på mit spørgsmål i landsbybrønden den 12. aug. Jeg fik ikke svaret dig i tide før indlægget blev arkiveret. Jeg vil benytte CC-BY-SA. Venlige Hilsner Katrine--Katrine Louisiana (diskussion) 1. sep 2014, 13:23 (CEST)

Wikimedia Commons logo

Hello! Sorry for writing in English. As you're an administrator here, please check the message I left on MediaWiki talk:Licenses and the village pump. Thanks, Nemo 18. sep 2014, 21:23 (CEST)

Solmærket er truet med sletning![rediger kildetekst]

Se https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Atomkraft_nej_tak.pdf . Jeg undre mig og husker vi havde en længere kommunikation med stifteren af OOA, Siegfried Christiansen, hvor vi efter en del udveksling fik tilladelse som også blev bragt ORTS. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 26. sep 2014, 20:04 (CEST)

Hmm.. Den sag ser speget ud. Det er nok bedst at lade Bruger:MGA73 fortælle hvad op og ned er. --|EPO| COM: 30. sep 2014, 17:34 (CEST)

Olsenbande-analyser[rediger kildetekst]

Til info, Wikipedia:Landsbybrønden/Wikipediaprojekt hos Ørestad Gymnasium, hvis du ikke har set den. Det lader desværre til at det er envejskommunikation. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 20. dec 2014, 13:44 (CET)

Hej EPO. Hvis du har tid og lyst, må du meget gerne give dit besyv med her. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 23. dec 2014, 22:33 (CET)

Konklusion på afstemning[rediger kildetekst]

Kære EPO. Jeg vil blot gøre dig opmærksom på at jeg har ændret din konklusion i Wikipedia:Kandidater til fremragende artikler/Danmarks historie (1660-1814) (anden nominering), da afstemningen ikke var om fratagelse, men om artiklen skulle fortsætte som FA. Det vil sige at afstemningen har fuldt normale gængske principper for tildeling af FA-status. Mvh Tøndemageren (diskussion) 20. mar 2015, 18:38 (CET)

Konklusion på afstemning[rediger kildetekst]

Kære EPO. Jeg kan se at du har konkluderet på Chile som GA, og det er rigtig dejligt, at der er nogen som får samlet op på afstemninger rundt omkring, så vi kan få artikler igennem kvalitetssystemet. Tak for dit engagement. Jeg har dog en lille anke, for der er ganske vist overvældende flertal som du skriver, men for at den kan godkendes skal følgende være opfyldt: "Mindst 6 registrerede brugere skal deltage i afstemningen. Af de ikke-neutrale stemmer skal 90 % være Støtter, et minimum af 5 Støtter er dog påkrævet.". 7/8 er kun 87,5 %, og således ikke nok til en udnævnelse. Jeg har påpeget mine kritikpunkter inden jeg går ind for udnævnelsen, og Morte1997 har tilkendegivet, at han vil kigge på det. Afstemningen kan stadig forlænges med 7 dage, så at Morten1997 har mulighed for at finde relevante kilder. Jeg vil derfor mene, at du har været lige hurtig nok i bemeldte afstemning med din konklusion. Toxophilus (diskussion) 26. apr 2015, 14:33 (CEST)

Den detalje overså jeg i skyndingen. Det er hulens besværligt at rulle ændringerne tilbage, men det bliver jeg jo nok nødt til. --|EPO| COM: 26. apr 2015, 14:45 (CEST)
Ja sådan kan det jo gå en gang i mellem. Jeg håber dog, at vi snarest kan godkende den som GA, så det bliver ikke sidst gang, at vi skal have fat i den forbindelse med GA. Jeg vil dog helst lige have de sidste småting på plads inden, den ellers gode artikel, får marketet. Toxophilus (diskussion) 26. apr 2015, 15:59 (CEST)

Commons License ved billeder[rediger kildetekst]

Hej EPO. Jeg har kontaktet Kåre Johannessen og har fået ham til at sende mig et billede, som vi kan bruge i artiklen om ham. Hvordan forholder det sig med licensen af dette billede? Jeg skrev, at det ville blive udgivet under Creative Common License, og det var han indforstået med. Jeg er dog i tvivl om, hvordan rettighedsspørgsmålet skal afklares på commons, når der er givet tilladelse fra personen selv. Billedet bliver også brugt på hans officielle facebookprofil, så jeg vil genre undgå at det bliver fjernet igen pga. brud på rettighederne. Toxophilus (diskussion) 28. apr 2015, 20:08 (CEST)

Hvis du indsender korrespondancen til Wikipedia:OTRS, kan den blive registreret og gemt. Brug den danske, da ventetiden her er markant kortere. --|EPO| COM: 29. apr 2015, 11:31 (CEST)
Hej EPO. Tak for det. Jeg har sendt en mail til info-da@wikimedia.org, da dette var den eneste danske mailadresse jeg umiddelbart kunne finde. Jeg håber, at det går. Toxophilus (diskussion) 1. maj 2015, 21:02 (CEST)[svar]

Hejsa. Jeg har en kommentar til den artikel på Brugerdiskussion:Tanja Holmberg. Jeg mener at den er for tæt på kildegrundlaget. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 19. maj 2015, 15:40 (CEST)[svar]

Al begyndelse er svær, men jeg skal nok være særligt opmærksom på de nye artikler fra dagens skrivestue. Det er ikke alt, der bliver 'tilpasset' i dag, men jeg påtager mig opgaven. --|EPO| COM: 19. maj 2015, 15:44 (CEST)[svar]

Hej EPO, jeg har underkastet denne artikel en større revision. Du må gerne foretage en fornyet vurdering af den nu. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 30. jun 2015, 11:55 (CEST)

Tool-assisted speedrun[rediger kildetekst]

Hello. I understand that tool-assisted speedrun had a merge decision a long time ago through a discussion. I also had much worse translation techniques when I created that article with the very old account ColdStardust. But I wanted to ask you if I can recreate the article as a non-stub article including all or most of the content at en:tool-assisted speedrun. Is it possible that we can recreate it? The merging was incorrect, there are Danish people in the TASing community, so it is contributory to have an article about it, and when we merged Tool-assisted speedrun into Gameplay, the context was completely off and it made no sense to the article. Please let me recreate the article with references, a lot more content, with corrections before we post the article and see also:

Tool-assisted speedrun at Wikidata:

"English

Français

日本語

Polski

Português

Русский

Suomi

中文"

Philmonte101 (diskussion) 8. nov 2015, 19:04 (CET)

I am also currently creating an article for en:speedrun. Please let me recreate it, TASing and speedrunning has been a part of my life since 2010, and so has the Danish language been a part of my life since around that time. Philmonte101 (diskussion) 8. nov 2015, 19:06 (CET)
Sure. Go ahead. --|EPO| COM: 8. nov 2015, 19:26 (CET)

Mikael Vest[rediger kildetekst]

Hej EPO. Du har tidligere i dag fjernet artiklen, som jeg har oprettet omkring Mikael Vest. Jeg er undrende overfor hvorfor den er blevet fjernet, men måske er der noget formelt, som jeg ikke har opfyldt? Kan du forklare mig hvorfor den er blevet fjernet? (Skrev Fbr9090 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Kort sagt fandt jeg opslaget irrelevant grænsende til reklamerende. Manden er direktør i en virksomhed, der ifølge CVR har 2-3 ansatte og i seneste årsregnskab opnåede et bruttoresultat på ca. 2,7 mio. kr. Blogger på JP er ikke nogen stor bedrift. Hvorvidt bestyrelsesarbejdet er tilstrækkeligt til en artikel, er svært at vurdere, når man ikke kender størrelsen på virksomhederne. Forfatter på en fagbog og medforfatter på en anden er da interessant. Men det er meget almindeligt at undervisere lader deres egne bøger indgå i pensum og det kan derfor være med til at sælge mere ned hvad der ellers ville være realistisk. --|EPO| COM: 20. nov 2015, 14:04 (CET)

Hej EPO. I forhold til JP er det korrekt at manden tidligere har været blogger, men han bliver brugt som både klummeskribent og strategiekspert på erhvervsartikler. I forhold til at du mener, at manden er irrelevant, kan man tage et kig på borsen.dk (hvis man har login), som har en grundig beskrivelse af manden med bl.a. bestyrelsesposter i danske virksomheder med 200-300 ansatte. Børsen finder manden relevant, og bogen er trods alt den meste solgte strategibog i Danmark. Det var derfor at jeg tænke det også var relevant på Wikipedia, så skal jeg ikke bare ligge teksten op igen? (Skrev 217.116.222.83 (diskussion) 20. nov 2015, 16:47. Husk at signére dine indlæg.)

Der er indtil flere problemer med artiklen. Den ene er, som EPO nævner, notabiliteten, hvilket jeg også betvivler stærkt. Men mest af alt er overtædelse af vores regler for neutralt standpunkt (WP:NPOV),og det virker også som om artiklen er skrevet af tætpå (WP:SELV). Jeg vil derfor ikke råde til at lægge teksten op igen. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 20. nov 2015, 17:08 (CET)

Information om VejleMuseerne[rediger kildetekst]

Hej EPO. Jeg synes, at du var for hårdt ude her. Jeg er ikke i tvivl om, at museerne er notable. Derfor bør vi i stedet snarere hjælpe med til, at artiklerne bliver lavet rigtigt end true med blokeringer. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. nov 2015, 14:51 (CET)

Kategori:Forskere[rediger kildetekst]

Hej. Jeg kan se, at du har oprettet Kategori:Forskere, Kategori:Forskere efter nationalitet og Kategori:Forskere fra Danmark. Men vi lægger dem normalt i Kategori:Videnskabsfolk, Kategori:Videnskabsfolk efter nationalitet og Kategori:Videnskabsfolk fra Danmark - så jeg synes vi dropper igen de kategorier du har oprette for ikke have 2 parallelle kategori-strukturer. --Steen Th (diskussion) 28. nov 2015, 10:30 (CET)

På Wikidata er der både d:Q1650915 og d:Q901, så der er åbenbart nogle, der finder at de to begreber er forskellige nok. --Palnatoke (diskussion) 28. nov 2015, 11:16 (CET)
Forskere er i min optik en undergruppe af videnskabsfolk. Som Palnataoke påpeger, findes både videnskabsfolk og forskere andre steder. Kategorierne hedder d:Q8655496 og q:Q7043111. --|EPO| COM: 28. nov 2015, 12:29 (CET)
Nu kigger jeg på, hvad vi bruger. Og jeg kan på enwiki bruges til inddele i forskningsemner.
Kategori:Forskere er tømt for artikler. Den, der var der, fandt jeg en mere præsis kategori.
Kategori:Forskere fra Danmark indeholder en person, som nok er historiker, samt Kategori:Grønlandske forskere, hvor jeg kan se en af dem har forskning på Grønland, men ikke er grønlandsk.. Det kan godt ordnes på en anden måde.
Det er meget tynde kategorier og det giver problemer med hvor artikler skal være. --Steen Th (diskussion) 28. nov 2015, 15:38 (CET)
Lige nu er der ganske rigtigt ikke så mange artikler, men det kan der blive hvis man betragter forskere som en undergruppe af videnskabsfolk. Jeg kan da godt flytte nogle stykker over. --|EPO| COM: 1. dec 2015, 20:56 (CET)

Til EPO. Hvad er begrundelsen for at slette henvisninger og eksempler?Drlectin (diskussion) 25. dec 2015, 17:25 (CET)

Det var formentlig henvisningerne til engelsk ([[:en:XX]]), der var en torn i øjet på mig. Derudover flettede jeg nogle afsnit sammen, så overskrifterne kunne sløjfes. I mine øjne er artiklen blevet pænere. Men det er ikke utænkeligt at palytoxin ville være relevant at genindsætte. --|EPO| COM: 28. dec 2015, 18:15 (CET)

Artiklen Høruphav på Wiki[rediger kildetekst]

Jeg har forsket en del i min hjemby Høruphav og har en række PDF-filer, som jeg gerne vil rykke ind under Høruphav. Jeg har logging og har prøvet, men det går ikke. Jeg begår nok fejl. Hvordan gør man det ? Kan du hjælpe ? Mvh. Christian Bo Bojesen mail Havbo2@stofanet.dk (Skrev Havbo (diskussion • bidrag) 19. maj 2016, 12:20‎. Husk at signere dine indlæg.)

Kvæsthusmolen[rediger kildetekst]

Hej EPO. Jeg under mig over din omdirigering Kvæsthusmolen→Kvæsthusbroen. Kvæsthusbroen hedder retteligt Kvæsthusmolen, og omdirigeringen bør således gå den anden vej. Mvh. Madglad (diskussion) 25. jul 2016, 08:08 (CEST)

"Udmeldelse"[rediger kildetekst]

Kære EPO. Trist at se din brugerside nu, men respekt for valget. Men i den forbindelse, skal det så også forstås sådan, at du opgiver dine administratorrettigheder? Eller skal vi bare lade tiderne gå sin gang, og se hvad der sker? :) Held og lykke ude i det virkelige liv. mvh Tøndemageren (diskussion) 31. mar 2017, 14:56 (CEST)

Der har været særdeles lidt aktivitet fra min side gennem længere tid. Så det er nok ikke den store overraskelse. Jeg har allerede oprettet en anmodning på meta for at få fjernet mine rettigheder. Og egentlig var jeg overrasket over, at jeg stadigvæk havde dem. Men tak for kampen. --|EPO| COM: 31. mar 2017, 15:03 (CEST)
Også tak herfra. Det er en kedelig nyhed, men i disse tider er det i det mindste befriende med en udmelding uden smæk med døren. God vind - og skulle du få abstinenser, ved du jo altid, hvor du kan finde os :-) Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 31. mar 2017, 16:51 (CEST)
Tak for indsatsen. Det har været værdifuldt. God vind Savfisk (diskussion) 31. mar 2017, 20:59 (CEST)
Tak for indsatsen. Resultatet er heller ikke udeblevet; over 200.000 artikler på da-wiki - det kan man da kalde en opnået succes. Og så et par møder IRL. Også god vind herfra. --Glenn (diskussion) 31. mar 2017, 22:07 (CEST)

hvorfor du sletter min rettelse (Skrev 178.157.251.153 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Fordi jeg så forkert. Artiklen står rigtigt nu. Jeg beklager. --|EPO| COM: 3. feb 2020, 13:43 (CET)